Tyskland har fået en ny, stærk regering

Merkels tredje regering er på plads efter SPD's medlemmer stemte ja til regeringsaftalen. De tyske socialdemokrater sætter sig på vigtige områder som økonomi, energi, udenrigs og arbejdsmarked.
Tyskland har endelig fået en ny regering efter valget den 22. september. Valget blev en stor sejr til Angela Merkel, der fik 41,5 % af stemmerne. Men hendes regeringspartner, det liberale FDP, måtte se sig sendt ud af Forbundsdagen, og Merkel behøvede dermed en ny regeringspartner for at have flertal.

Urafstemning i SPD lagde pres på Merkel
Efter fem ugers forhandlinger med SPD lå et 185-sider langt regeringsgrundlag klar, som derefter skulle godkendes af SPD's knap 500.000 medlemmer i en urafstemning. Urafstemningen har uden tvivl bidraget til, at SPD's formand Sigmar Gabriel kunne presse på for markante socialdemokratiske aftryk i aftalen. Som Lykke Friis formulerede det til Jyllands-Posten: ”Gabriel har kunnet sige, at det godt kan være, at jeg ikke har fået så mange stemmer ved valget, men nu spørger jeg mine medlemmer. Giver du [Merkel, red.] mig ikke noget, stemmer medlemmerne nej, og så får du pludselig ikke den regering, du ønsker”

Mange socialdemokrater tænkte sandsynligvis med gru tilbage på sidste periode med en CDU-SPD-regering, nemlig fra 2005 til 2009, som ikke var frugtbar for socialdemokraterne. Socialdemokraternes selvstændige profil blev udvisket som lillebror i regeringen, hvorefter de fik læsterlige klø ved valget i 2009 med 23% af stemmerne.

Tre ud af fire stemte ja
Regeringsgrundlaget mellem Angela Merkels CDU og de tyske socialdemokrater blev vedtaget med 75,9% ja-stemmer og indeholder kompromisser om bl.a. en mindsteløn, bedre pensioner for de lavestlønnede, mere grøn energi og dobbelt statsborgerskab.

Efter resultatet fra urafstemningen lå klar, kunne ministrene udnævnes og præsenteres. Socialdemokraterne sætter sig på 6 ud af 17 ministerposter. Selvskrevet til posten fortsætter Angela Merkel som forbundskansler og skriver sig dermed ind i historien af store kanslere, der har fået tre perioder, i samme liga som partifællerne Helmut Kohl og Konrad Adenauer.

Gode poster til SPD
Selv om flere socialdemokrater havde håbet, at SPD kunne sætte sig på finansministerposten, blev det ikke sådan. Merkels tro væbner, Wolfgang Schäuble, tager en tørn mere på statskassen. Til gengæld kommer SPD's formand, Sigmar Gabriel, i spidsen for et stort økonomi- og energiministerium. Dermed skal den tidligere miljøminister kæmpe for den grønne omstilling i tysk energipolitik – en udfordring som venter, efter Tyskland valgte at udfase sine atomkraftværker oven på Fukushima-katastrofen i Japan. Det var da også en del af SPD's valgprogram at få styr på overgangen fra atomkraft til vedvarende energi.

Det er også vigtigt at have med, at SPD's kanslerkandidat, Peer Steinbrück, har valgt at trække sig fra politik og dermed ikke er en del af kabalen. Dog er en anden tidligere kanslerkandidat, Frank-Walter Steinmeier, igen på plads som udenrigsminister præcis som i perioden 2005-2009, hvor han var en velrespekteret udenrigsminister. Symbolsk er det en stor post, men i praksis har Merkel taget sig af mange af de europa- og udenrigspolitiske opgaver. På den måde minder tysk politik alligevel meget om det vi kender herhjemme.

Partisekretærer ind som ministre
SPD sætter sig også på miljøministeriet, som tilfalder Barbara Hendricks (ikke at forveksle med den amerikanske sangerinde). Det interessante ved Hendricks er, at hun faktisk er SPD's landskasserer. Og hendes hidtidige chef, Andrea Nahles, der er SPD's generalsekretær, bliver ny social- og arbejdsminister.

Det ville ikke være et normalt træk i dansk politik, at en partisekretær blev hentet ind som minister. Men i Tyskland er traditionen en anden, for faktisk har både Hendricks og Nahles samtidig med deres interne hverv været medlem af Forbundsdagen. På samme måde har også CDU's og CSU's generalsekretærere fået plads i regeringen.

Barbara Hendricks, der kommer fra byen Kleve på den tysk-hollandske grænse, er således fra Tysklands mest folkerige delstat, Nordrhein-Westfalen, hvilket også har været et argument for hendes udnævnelse, og sammen med den populære Manula Schwesig – partiets østtyske håb – der skal være ny familieminister, udgør de tre kvinder halvdelen af SPD's seks ministre.

Den sidste socialdemokratiske minister i kabinettet er Heiko Maas, der ved delstatsvalget i den lille delstat Saarland sidste år forsøgte at blive delstatspræsident. Det lykkedes ikke, og i stedet indgik SPD i en koalition med CDU – præcis som det nu sker på forbundsplan. Maas sætter sig på en post som justits- og forbrugerminister.

Tyrkiskfødt kvinde skal styre integrationen
Ud over de i alt 16 ministerposter er der nogle mindre poster som statssekretærer, hvor det er oplagt at bide mærke i statssekretæren for integration og flygtninge, den tyrkiskfødte Aydan Özoguz (SPD), der dermed bliver den første kvinde med tyrkiske rødder i den tyske forbundsregering.

Alt i alt kan socialdemokraterne og tyskerne være glade og tilfredse med deres nye regering. Indholdsmæssigt er regeringsaftalen et flot kompromis med solide røde aftryk. På personsiden er det kompetente mennesker på posterne, og SPD kan være meget tilfreds med den flotte kabale og tildelte ministerområder.

Jakob Esmann (f. 1993) er stud.mag. i tysk ved Aarhus Universitet og præsident for Ungdommens Nordiske Råd. Han er også medlem af DSU’s forretningsudvalg og fungerer som journalist på DSU’s medlemsblad DSU’eren.

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet

Annonce