Tyskland indfører fleksibel pensionsalder

Mens der i Danmark endnu engang diskuteres højere pensionsalder, går Merkels tyske regering i den modsatte retning. Nu kan tyskere trække sig tilbage efter 45 år på arbejdsmarkedet.
Det er ikke noget, De får forærende. Det er noget, De selv har gjort dem fortjent til.

Mens der i både Danmark og resten af Europa diskuteres højere pensionsalder, er vores tyske naboer det seneste år gået den modsatte vej. Regeringen, der består af en stor koalition mellem det kristendemokratiske CDU/CSU og det socialdemokratiske SPD, har nemlig vedtaget en pensionsreform, Rentenpaket, som trådte i kraft i sommeren 2014.

Reformen åbner op for, at de grupper, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, kan trække sig tilbage et par år før de rammer den generelle pensionsalder. Den lavere pensionsalder var et af hovedkravene fra socialdemokraterne for at indgå regeringssamarbejde med Merkels CDU efter valget i 2013.

Herhjemme har den socialdemokratiske folketingskandidat Peter Hummelgaard de seneste uger fået stor opmærksomhed efter et indlæg i Politiken, hvor han slår til lyd for en mere fleksibel tilbagetrækningsordning som erstatning for efterlønnen. Det er også et emne, vi har behandlet i lederspalterne her på Netavisen Pio.

Pension efter 45 år på arbejdsmarkedet
Den tyske reform betyder som nævnt ikke en generel nedsættelse af pensionsalderen, men derimod om en form for fleksibel tilbagetrækning, hvor folk, der har været mange år på arbejdsmarkedet, får mulighed for at trække sig tidligere tilbage.

I sin præsentation af pensionspakken lægger den tyske regering vægt på, at nedsættelsen skal ses som en anerkendelse for mange års tro tjeneste på arbejdsmarkedet: ”Det er ikke noget, De får forærende. Det er noget, De selv har gjort dem fortjent til”, lyder det.

Helt konkret kan tyskere, der har været 45 år på arbejdsmarkedet, trække sig tilbage som 63-årige. Det er to år tidligere end den tyske pensionsalder på 65 år. Det har også tidligere været muligt at trække sig tilbage som 63-årig, men det har betydet så store nedslag i pensionen, at det for mange ville være en dyr fornøjelse. Med de nye regler undgår lønmodtagerne nedslag, og ordningen bliver derfor meget mere økonomisk attraktivt.

Det er med andre ord ingen naturlov, at pensionsalderen skal sættes i vejret for alle lønmodtagergrupper. Angela Merkel har i hvert fald vist de danske politikere, at en anden vej frem er mulig.

Med i opgørelsen over de 45 år på arbejdsmarkedet tæller eksempelvis almindeligt lønarbejde, læretid og visse former for videreuddannelse. Derimod tæller eksempelvis studier på universitetet ikke med. Dermed vil især ufaglærte og folk med korte uddannelser få glæde af reglerne, mens eksempelvis folk med længevarende uddannelser vil være så godt som afskåret.

Den tyske regering forventer, at 200.000 tyskere årligt vil kunne trække sig tilbage efter de nye, mere lempelige regler. I de kommende år vil aldersgrænsen blive hævet til 65 år, i takt med at den tyske pensionsalder hæves til 67 år.

Forslag om efterløn efter 40 års arbejde måtte opgives
Herhjemme blev der i forbindelse med efterlønsforhandlingerne i 2011, der endte med efterlønnens de facto afskaffelse, stillet forslag om, at give ret til efterløn efter 40 år på arbejdsmarkedet. Forslaget blev dog opgivet, angiveligt fordi det ikke var muligt rent teknisk at finde en model til at opgøre, hvornår man som lønmodtager har optjent sine 40 år på arbejdsmarkedet.

I Tyskland opgøres de 45 år på baggrund af eksempelvis indbetalinger af sociale bidrag, som er obligatoriske for beskæftigede og langt mere udbredte i Tyskland, end i Danmark. I en dansk sammenhæng kunne en sådan optjening knyttes til eksempelvis indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag, indbetaling af ATP eller medlemskab af a-kasse.

Det er med andre ord ingen naturlov, at pensionsalderen skal sættes i vejret for alle lønmodtagergrupper. Angela Merkel har i hvert fald vist de danske politikere, at en anden vej frem er mulig.


Flere artikler om emnet

Annonce