Uber også smidt ud af London

Den omdiskuterede kørselstjeneste Uber står til at få frataget sin licens til at køre i London. Tidligere har omkring et dusin lande også afvist selskabet.
Den amerikanske kørselstjeneste Uber må denne uge se sig afskåret fra det britiske nøglemarked i og omkring den britiske hovedstad London.

Med ét mister app’en adgangen til omkring 3,5 millioner brugere, ifølge Computerworld der citere amerikanske Business Insider.

Det er Londons transportmyndigheder, ’Transport for London’, som nægter at forlænge Ubers driftstilladelse efter at have identificeret et ’mønster af sammenbrud’ fra tjenesten som udsætter brugerne for fare, lyder det.

Ifølge myndigheden har uautoriserede chauffører udgivet sig for reglementerede Uber-chauffører og har samlet kunder op i ikke-godkendte køretøjer.

I alt er der blevet identificeret 14.000 uautoriserede køreture i og omkring storbyen. Disse ture er forgået uden forsikring og i nogle tilfælde uden tilladelse.

Uber har siden beslutningen appelleret fratagelsen af sin licens.Selskabet vil fortsat kunne operere, mens appelprocessen står på. Selskabets har i alt 21 dage til at appellere sagen.

På Twitter kalder Ubers administrende direktør, Dara Khorowshahi, London-myndighedernes beslutning for "helt forkert".

Ikke første gang at Uber suspenderes

Ubers tilstedeværelse i London har været omdiskuteret, siden tjenesten kom til London i 2012. London var det første sted uden for Nordamerika, at Uber etablerede sig.

Tilbage i 2017 annullerede Londons transportmyndigheder Ubers licens og sagde, at virksomheden kompromitterede kundernes sikkerhed og ikke delte data med myndighederne.

Uber lovede at rydde op i sin forretningspraksis og tilføjede nye kunde-sikkerhedsfunktioner til appen, strammede chaufførregistreringsprocessen og lovede at dele mere af sine data med myndighederne.

Forbudt i det meste af Europa

Udelukkelsen fra London kommer i kølvandet på en lang række lignende beslutninger i storbyer over hele Europa.

I Danmark blev Uber i 2017 udelukket for at køre taxa i hovedstaden, da folketinget indgik en ny taxalov. Inden da var flere af selskabets chauffører blevet dømt for omfattende mangel af skattebetaling.

Tjenesten er desuden helt forbudt i Bulgarien, Ungarn og flere tyske delstater.

UberPop, som er kørselstjenestens primære produkt og som beskyldes af bl.a. den etablerede taxabranche for at være pirattaxi-kørsel, er desuden forbudt i blandt andet Italien, Frankrig, Holland, Belgien og Finland.

Uber mener selv, at der er tale om en samkørselsordning, men det har domstolene i flere lande taget stilling til, og de er kommet frem til at det ikke er korrekt.

Selskabet har desuden hævdet, at de ikke er arbejdsgivere, men at deres chauffører blot er selvstændige partnere. Den påstand har myndigheder og domstole i flere lande også taget stilling til, og afvist.

Lever af saudiske penge

Uber, der har eksisteret siden 2009, har på nuværende tidspunkt svært ved at lave overskud.

Da virksomheden præsenterede kvartalsregnskab tilbage i august 2019, stod det klart, at Uber havde haft et underskud på 5,2 milliarder dollar – svarende til knap 35 milliarder kroner.

Samtidig er stigningen i Ubers omsætning, trods massive investeringer, ikke fulgt med. På et år er omsætningen steget med 14 procent, hvilket også sætter en bundrekord for Uber.

I 2018 havde Uber et minus på 1,8 milliarder dollar og i 2017 havde Uber et underskud på 2,2 milliarder dollar.

Uber holdes dog i live af massive tilskud fra ejerne, som inkluderer Google og den saudiarabiske stats investeringsfond. I 2016 lagde den saudiske fond, Public Investment Fund, 3,5 milliarder dollars i selskabet – den største engangsinvestering i et tech-startup nogensinde.

Det tætte forhold til Saudi Arabien skabte forleden problemer for Ubers administrerende direktør Dara Khosrowshahi. Han sammenlignede mordet på journalisten Jamal Khashoggi, som "en fejltagelse" af den saudiske regering på linje meden ulykke, hvor en kvinde havde mistet livet i mødet med en af Ubers selvkørende biler.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook