Uddannelse er bedre end skattelettelser

De offentlige budgetter vil på lang sigt blive forbedret med 3 milliarder kroner, hvis man hvert år uddanner 2.000 ekstra ufaglærte unge.
Foto: Colourbox
Der er store samfundsøkonomiske gevinster af at uddanne ufaglærte unge til faglært niveau. De langsigtede effekter på BNP, arbejdsudbud og de offentlige finanser ved årligt at uddanne 2.000 ekstra ufaglærte til faglært niveau er større, end hvis man afskaffer topskatten eller registreringsafgiften.

Det fremgår af en ny rapport, som vi har udgivet i AE.

Uddannelse er en god samfundsøkonomisk investering

Når unge uden uddannelse bliver løftet til faglært niveau, får de en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. De får færre perioder med arbejdsløshed, de varetager mere produktive job til højere løn, og de betaler mere skat. Uddannelse er en god samfundsøkonomisk investering. Det er de fleste økonomer enige om.

Finansministeriet undervurderer uddannelse 

Finansministeriet regner dog i dag med en meget begrænset effekt af at løfte uddannelsesniveauet.

I vores rapport finder vi, at 66-86 procent af den forskel, der i dag er på arbejdsmarkedstilknytningen for ufaglærte og faglærte, skyldes, at de ufaglærte ikke har en uddannelse. Resten skyldes andre forhold. I økonomiske termer taler vi om et ”gennemslag” på mellem 66 og 86 procent.

Finansministeriet regner med en meget begrænset effekt af at løfte uddannelsesniveauet

Finansministeriet regner i dag kun med et gennemslag på 25 procent. Finansministeriet antager dermed, at langt størstedelen af forskellen på, hvordan faglærte og ufaglærte klarer sig, skyldes andre forhold – og ikke direkte har noget med forskellen i uddannelsesniveauet at gøre.

Der er flere årsager til, at vi finder en højere effekt end finansministeriet. Dels bygger vores beregninger på en nyere og bedre metode til at isolere effekten af uddannelse, og dels fokuserer vores beregninger udelukkende på springet fra ufaglært til faglært.

I Finansministeriets beregninger antages det groft sagt, at effekten på beskæftigelsen er den samme, hvis man går fra grundskoleniveau til tømrer, som hvis man går fra sygeplejerske til læge.

En god forretning for samfundet 

Med et gennemslag på 66 pct. – hvilket ifølge vores beregninger er et konservativt skøn - vil de offentlige budgetter på langt sigt blive forbedret med 3 mia. kr., hvis man hvert år uddanner 2.000 ekstra ufaglærte unge.

Selv hvis det skulle blive dobbelt så dyrt at uddanne de unge ufaglærte, fordi de måske har sværere ved at tage en uddannelse og behøver mere støtte, vil det være en god forretning for samfundet.

BNP vil på langt sigt blive 12 mia. kr. højere, hvis vi  giver 2.000 ekstra en faglært uddannelse

Danmarks velstand vil også blive forøget. BNP vil på lang sigt blive 12 mia. kr. højere, hvis vi fra 2019 og frem giver 2.000 ekstra ufaglærte en faglært uddannelse hvert år. Derudover vil arbejdsudbuddet blive løftet med 13.000 personer på langt sigt.

I dag uddanner erhvervsskolerne cirka 34.000 personer om året, så en stigning på 2.000 er ikke urealistisk. Det kræver først og fremmest, at vi bliver bedre til at fastholde eleverne på uddannelsen, for langt de fleste ufaglærte i 30-årsalderen har faktisk forsøgt at få en uddannelse, men er droppet ud undervejs.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.


Kommentarer fra Facebook