Uddannelse er ikke et nulsums-spil

For mange får sig aldrig en uddannelse. Dén udfordring løses ikke ved interne tovtrækkerier i et rundbarberet uddannelsessystem.
Danmark lider under et kæmpemæssigt uddannelsesefterslæb på både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.

Kigger man på fremskrivningerne af mangel på arbejdskraft for de forskellige uddannelsesgrupper, viser der sig et tydeligt mismatch mellem vores uddannede og vores arbejdsmarked. Vi kommer til at mangle 72.000 erhvervsfagligt uddannede, 25.000 med en kort videregående uddannelse og 39.000 med en mellemlang videregående uddannelse i 2025.

Men den største udfordring er ikke, at vi uddanner forkert, men at vi uddanner for lidt. For i 2025 har vi for mange ufaglærte: Hele 65.000 som ingen uddannelse har fået, og 36.000 som ikke er kommet videre fra deres gymnasiale uddannelse. Altså et overskud på omkring 110.000 ufaglærte i 2025.

Altså et overskud på omkring 110.000 ufaglærte i 2025.

Det er uholdbart i en fremtid, hvor vi skal leve af kvalificeret, veluddannet arbejdskraft, både på det erhvervsfaglige og det videregående niveau. Efterspørgslen efter kvalifikationer bliver større, mens mængden af ufaglærte job hastigt svinder ind. Over de seneste 20 år har antallet af faglærte job ligget ret stabilt, som den suverænt største gruppe på det danske arbejdsmarked, mens de videregående uddannelser er blevet stadig mere efterspurgte på arbejdsmarkedet.

Det vidner om, at vi er nødt til at investere massivt i uddannelse – på alle fronter – hvis vi skal opretholde vores høje niveau af velstand og velfærd.

Vi får brug for alle former for uddannelser
Vi kommer til at være lige så afhængige af erhvervsuddannelser som videregående uddannelser. Derfor må løsningen på den manglende faglærte arbejdskraft ikke blive omvendt uddannelsessnobberi, hvor man begrænser mulighederne andre steder i uddannelsessystemet for at få flere ind på erhvervsuddannelserne. Men vi må ikke gå med på den borgerlige præmis om, at man kun kan forbedre uddannelsessystemet ét sted, ved at forringe det andre steder. Uddannelse er ikke et nulsums-spil. Vi må insistere på, at uddannelse er en god investering – ikke en ubehagelig udgift.

Det er netop den borgerlige nulsums-præmis, der spiller de forskellige dele af uddannelsessystemet ud mod hinanden

Det er netop denne borgerlige nulsums-præmis, der spiller de forskellige dele af uddannelsessystemet ud mod hinanden. Skal vi skære i universiteter og SU for at styrke folkeskole og dagtilbud? Skal vi begrænse optaget på gymnasierne for få flere på erhvervsuddannelser? Skal vi finansiere investeringer i folkeskolen gennem lærernes overenskomst?

Interne slåskampe og tovtrækkerier om de knappe midler i uddannelsessystemet løser ikke udfordringerne. Samtidig er vi nødt til at gøre op med ideen om at uddannelse er en udgift – ikke en investering. Regnedrengene i Finansministeriet skal finde Excel-arkene frem og finde en formel, der viser det åbenlyse; at uddannelse er en god investering. Det er helt oplagt set i lyset af, at de økonomiske vismænd faktisk kritiserer finansministeriet for ikke medregne dynamiske effekter af velfærd og offentlige investeringer, når samfundsøkonomien skal gøres op. Det er på tide at betragte uddannelse som en god og nødvendig investering for samfundet og for en enkelte.

For så længe nulsums-præmissen har været gældende i dansk uddannelsespolitik, har det kun resulteret i én ting: Nedskæringer i uddannelse over en bred kam.

Lasse Quvang Rasmussen, Forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)

‘Dagens Pio klumme’
er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

placeholder

Annonce