Uddannelse skal være et middel til vækst

Socialdemokratiet har altid prioriteret uddannelsesområdet højt. Det skal partiet blive ved med, og det skal fortsat være et kernepunkt, at uddannelse er gratis og for alle, da det er et reelt middel til at bryde den sociale arv.
Socialdemokratiets målsætning er, at næste generation bliver uddannet bedre end vores egen generation – enig, men der er lidt for ukritisk sat lighedstegn ved, at en bedre uddannelses er lig med en mere akademisk uddannelse.

I de seneste måneder har økonomerne behandlet vækstparadokset i dansk økonomi – beskæftigelsen stiger og er faktisk på niveau med tiden før finanskrisen, men væksten lader vente på sig. En af forklaringerne er, at de nye arbejdspladser kommer i de lavproduktive erhverv, mens de højproduktive industrielle arbejdspladser har det svært med både investeringer og arbejdspladsskabelsen.

I maskin- og metalindustrien, som står for omkring 190 milliarder (18 procent) af Danmarks eksport, holder virksomhederne igen med investeringerne – det skyldes ikke mangel på opgaver eller kapital – det skyldes manglen på kvalificeret arbejdskraft.

Flere og bedre erhvervsuddannelser
Der er udarbejdet en del rapporter, som påpeger, at der blandt andet er for få ingeniører og faglærte til at dække industriens behov.

Inden for de industrielle erhvervsuddannelser falder arbejdsudbuddet, da der er flere, som forlader arbejdsmarkedet på grund af pensionering end der uddannes. Der er iværksat flere tiltag for at øge optaget på erhvervsskolerne, men indsatsen har begrænset effekt.

Erhvervsuddannelsesreformen var et rigtigt tiltag, men den løser ikke hele problemet. Det er ikke nok, at der kun fokuseres på at øge kvantiteten – der mangles også kvalitet. Manglen på ”kloge hænder” på erhvervsskolerne er et stort problem på de industrielle erhvervsuddannelser– det forsinker investeringerne i fremtidens produktionsteknologi.

Fremstillingsindustrien foretager først investeringerne, når der er kvalificeret arbejdskraft til at betjene udstyret - fremtidens ”teknologi piloter” skal være dygtigere end tidligere – det gælder både fagligt og teoretisk/bogligt.

Ikke kun udvikling, også brug for produktion
I 90´erne var det opfattelsen, at Danmark skulle leve af innovation, udvikling, design og kreativitet.  Sådan blev det ikke, men uddannelsessystemet har ikke forstået, hvor meget der kræves af en dygtig fremstillingsmedarbejder. Industrien mangler kvalificeret arbejdskraft, som har evnen til at kombinere teoretiske og faglige færdigheder – det gælder både faglærte, mellemteknikere og ingeniører.

Den del af industrien, som vækster i Danmark er oftest meget teknologikrævende – moderne produktionsudstyr stiller store krav til medarbejdernes kompetencer, og uddannelsessystemet skal i højere grad understøtte den udviklingstendens.

I foråret blev der forhandlet om en gymnasiereform, der var blandet andet en leder i Berlingske Tidende ”Tilbage til rødderne”, hvor der blev agiteret for, at vi skal tilbage til, at gymnasiet er for dem, som gerne vil læse videre.

Flere unge skal tage mere uddannelse
Både statsministeren og undervisningsministeren fremhævede flere gange synspunktet i forbindelse med reformforhandlinger, og der blev flere gange sagt, at det er spild af tid at tage en studentereksamen, hvis man ikke bruger den som forberedelse til en videregående uddannelse.

Det er ikke rigtigt; vi skal ikke tilbage til rødderne, men ind i fremtiden. Vi har brug, at for flere unge med en studentereksamen tager en industriel erhvervsuddannelse og forhåbentlig bruger nogle af disse deres erhvervsuddannelse, som springbræt til en videregående teknisk uddannelse.

Der er mange arbejdsgivere, som kigger langt efter de gamle teknikum ingeniører, når der ansætter ingeniører – teknikum uddannelsen kombinerede den erhvervsfaglige uddannelse med en relevant ingeniør uddannelse.

Alt for mange vælger universitetet
Igen i år fylder optaget på de videregående uddannelser en del i medierne – i år blev der optaget 66.450 ud af omkring 90.000 ansøgere på et universitet eller en professionshøjskole. Det er for mange, sidste år blev der født 58.250 nye danskere, og gennemsnittet for de sidste 30 år er et årligt fødselsantal på 62-63.000.

Det hænger ikke sammen, og det er en af årsagerne til, at vi har et vækstparadoks, der er for få til at skabe væksten i de højproduktive erhverv.

Frafaldet fra de videregående uddannelser ligger omkring 30%, hvilket er i overkanten. Den samfundsmæssige udfordring ved frafaldet er ikke bare ”spild” i uddannelsessystemet, men også ”spild” af menneskelige kompetencer. Vi er ikke gode nok til at få de frafaldne i gang med en erhvervsuddannelse og ind i industrien.

I foråret kom der en rapport fra DI, som viste, at omkring 186.000 unge under 30 år ikke havde et arbejde eller var i gang med en uddannelse, en stor del af disse unge har taget en studentereksamen. De lavproduktive serviceerhverv opsuger mange af de frafaldne fra universiteterne, og dem som aldrig kom i gang med en videregående uddannelse. Det er trist, at 3F har så mange studenter blandt deres medlemmer – de optager principielt ”pladsen/jobbet” fra dem, som ikke er i stand til at tage en uddannelse.

Efteruddannelse skal prioriteres
Vi må ikke glemme efteruddannelsesområdet! Mulighederne på dette område er ikke gode nok. Problemstillingen kan beskrives med et konkret eksempel fra metalindustrien, hvor vi beskæftiger mange industriteknikere og værktøjsmagere.

Teknologiudviklingen har været enorm i de seneste 20-30 år – CNC (computer styrede) værktøjsmaskiner blev normale i starten af 90’erne, og i dag er maskinindustrien blevet konkurrencedygtig ved at være i den globale top med anvendelsen af multitask maskiner med robotautomation.

Et stort antal industriteknikere og værktøjsmagere blev fanget i de virksomheder, som ikke fulgte med udviklingen – de blev ved med at arbejde med den gamle maskinteknologi. Deres arbejdsplads lukkede måske i starten af 00’erne på grund af det blev udlagt produktion til lavkostlande eller måske først under finanskrisen. Denne arbejdsstyrke har vi delvis tabt, og i dag mangler vi dem ved det moderne produktionsudstyr, som skal tackle hjemtagningsbølgen – desværre er deres uddannelse teknologisk forældet, og det vil tage 1-2 år at få dem opgraderet.

Socialdemokratiet bør overveje følgende indsatsområder
1) Samspillet mellem folkeskolen og erhvervslivet skal styrkes – der er mange muligheder i den nye folkeskolereform, men det kunne f.eks. være i form af forældreinvolvering, virksomhedsbesøg, praktiske cases/opgaver, erhvervspraktik mv.

2) Kommunerne skal udarbejde en ”masterplan” med krav og målepunkter for studie- og erhvervsvejledningen i folkeskolen – den skal indeholde væsentlig mere end brobygningsaktiviteter og UU-vejledning til de unge, som ikke er uddannelsesparate.

3) Der skal være to naturlige veje til erhvervsskolen – direkte efter folkeskolen eller først efter en studentereksamen. I den forbindelse skal vi profilere EUX uddannelsen langt bedre, som en af fremtidens erhvervsuddannelser.

4) Gymnasierne skal også vejlede studenter mod de bogligt krævende erhvervsuddannelser på lige fod med universiteter og professionsskolerne – det fører ofte til spændende og vellønnede stillinger.

5) Der skal optages 15-20% færre unge på de videregående uddannelser – reduktionerne skal primært være inden for de studieretninger med de dårligste beskæftigelsesudsigter. Vi skal forbedre undervisningen, studiemiljøret og optagelsesforløbet – målet må være at løfte det faglige niveau og reducere frafaldsprocenten.

6) Der vil fortsat være et frafald fra de videregående uddannelser – vi skal ”fange” de frafaldne, så de ikke ender i tomgang uden uddannelse i de lavproduktive erhverv.

7) Efteruddannelsesmulighederne skal styrkes markant – det skal være muligt, at få opdateret sin uddannelse, hvis teknologien er løbet fra ens kompetenceniveau.

Brug for nytænkning
Danmark har et unikt arbejdsmarked, som blandt andet er skabt gennem den danske model, flexicurity og en lang tradition for en god og åben dialog på arbejdspladserne. Industrien står foran en ny industriel revolution, det er igennem intelligent anvendelse af det højteknologiske udstyr, at fremstillingsindustrien er forblevet konkurrencedygtig, men der er brug for kvalificeret arbejdskraft.

Lad os nytænke uddannelsessystemet og derved skabe grundlaget for pæne og holdbare væksttal, væksten skal finansiere det velfærdssystem, som Socialdemokratiet skal passe på. Det danske samfund skal fortsat være præget af ordentlighed og lighed.

Henning Dam er administrerende direktør for virksomheden Flextek A/S og varetager flere bestyrelsesposter i industrien. Han er desuden formand for uddannelsesudvalget på VIA Engineering, Horsens og medlem af Socialdemokratiet i Vejle.


Flere artikler om emnet

Annonce