Uddannelsesløft gør Danmark klar til fremtiden

Industriens nye overenskomst kommer til at løfte mange ufaglærte til faglærte, så der er arbejde til dem i fremtiden. Arbejdsmarkedets parter leverer, hvor politikerne har svigtet.
Da Claus Jensen blev valgt som forbundsformand for Dansk Metal i 2012, kom han med et løfte. Løftet var, at han ville arbejde for, at man skulle kunne tage et afbræk i arbejdslivet og tage op til to års efteruddannelse med en indtægt, så man kunne beholde sit hus og forsørge sin familie. Sådan en uddannelse kunne bruges til at skifte fag, f.eks. fra autoopretter til klejnsmed, eller tage en videreuddannelse til produktionsteknolog eller ingeniør.

Dette løfte blev indfriet i sidste weekend, hvor DI og CO-Industri indgik en overenskomst for 230.000 medlemmer på industriens område.

Her har man aftalt at sætte 200 mio. kroner af til et historisk uddannelsesløft, der betyder, at man nu kan gå fra ufaglært til faglært med fuld løn, eller tage en hel akademiuddannelse med fuld løn.

Det dobbelte uddannelsesløft skaber tryghed
Over de seneste år har vi oplevet en digitalisering og automatisering af vores arbejdsmarked. Det er en udvikling, der har kostet arbejdspladser. For få uger siden meldte Postord ud, at de ville skære 1000 arbejdspladser væk og flere i fremtiden. Det har gjort mange medlemmer utrygge. De har haft svært ved at se, hvor deres plads på arbejdsmarkedet i fremtiden skulle være. Det er her, at vi har brug for det dobbelte uddannelsesløft: Ufaglærte skal løftes til faglærte, og dem, der allerede er faglærte, skal opkvalificeres.

De har haft svært ved at se, hvor deres plads på arbejdsmarkedet i fremtiden skulle være

Med den nye overenskomstaftale har fagbevægelsen nu et værktøj til at kunne sige til sine medlemmer: Vi ved godt, at der vil forsvinde arbejdspladser på grund af automatisering, men vi ved også, at det vil skabe andre job, der dog kræver en anden uddannelse. Den uddannelse kan man nu tage med fuld løn, og man får skabt en tryghed for den enkle og dens familie.

Politikerne har svigtet
Aftalen viser også, at man fra politisk side ikke har formået at skabe en tryghed for, at der også i morgen er plads til alle på arbejdsmarkedet. Tværtimod er utrygheden vokset i de senere år på grund af politikernes nedskæringer i dagpenge og efterløn.

Men den nye overenskomst viser også, at når politikerne ikke kan løse samfundets store problemer, så træder arbejdsmarkedets parter til. Det er det, der er så unikt ved den danske model.

Den tryghed bliver nu styrket af det dobbelte uddannelsesløft i industrien

Jeg tror, at man i fremtiden vil se tilbage på denne aftale og sige, at den er ligeså visionær, som da man indførte arbejdsmarkedspensionerne, og derved har man sluttet ringen: Vi skal ikke kun have tryghed, når vi stopper på arbejdsmarkedet. Vi skal også have tryghed for, at der er en plads til os på morgendagens arbejdsmarked. Den tryghed bliver nu styrket af det dobbelte uddannelsesløft i industrien.

 

Kasper Palm, er faglig sekretær i Dansk Metal

‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, om de emner der sætter dagsordenen i arbejderbevægelsen.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

 

Forbundssekretær i Dansk Metal


Kommentarer fra Facebook