Uddannelsesloftet er ærgerligt, men ret og rimeligt

Kommentar: Uddannelsesloftet er selvfølgelig trist for de mennesker, der bliver ramt. Men i en verden, hvor der skal prioriteres, er det ret og rimeligt
Den samlede venstrefløjs harme har nu fundet et nyt mål – det såkaldte uddannelsesloft. Loftet betyder kort fortalt, at man ikke skal kunne tage en uddannelse mere, hvis man allerede har taget en professionsbachelor eller en akademisk bachelor. Derimod må man stadig gerne videreuddanne sig, og man må gerne skifte spor, hvis ens uddannelse er forældet, eller man af helbredsmæssige årsager ikke kan arbejde inden for sit erhverv mere. Derudover er erhvervsuddannelserne friholdt for loftet.

Uddannelsesloftet har fået særligt SF til at se salon-rødt. SFU-formand og folketingskandidat i Sydjylland, Nanna Bonde, harcelerer eksempelvis i Berlingske under den demonstrationsagtige parole ”Skrot uddannelsesloftet, nu!” SF-ordfører Jacob Mark har fra Folketingets talerstol tilmed kaldt uddannelsesloftet for ”den dummeste lov” i 2016. En ganske drastisk udtalelse, når vi netop er ved at afslutte annus horibillis 2016, der blandt andet har budt på kontanthjælpsloft, kommunale besparelser og en krystalblå finanslov.

Dagpengeredning eller dobbeltuddannelser?
Baggrunden for uddannelsesloftet burde ellers kunne få SF’erne ned fra den røde fløjstrone. Aftalen om et uddannelsesloft var en del af finansieringen for dagpengeaftalen, som reddede 10.000 mennesker et eksistensgrundlag. Vel at mærke et emne, SF havde gjort til sit helt store slagnummer i folketingsvalget. Men det skal selvfølgelig ikke afholde SF fra at gå tilbage i venstrefløjs-modus, når Socialdemokratiet accepterer, at der ikke er flertal i Folketinget for at finde pengene andre steder.

I den praktiske verdens politik, må man nogle gange acceptere et mindre onde for at undgå det store onde. Og så må man veje fordele og ulemper i den politiske vægtskål. Hvad er mest retfærdigt? Er det mest retfærdige, at mennesker, der er ramt af arbejdsløshed, mister deres eksistensgrundlag på grund af de borgerlige dagpengeforringelser? Eller at folk, der har taget en uddannelse, skal bruge den i stedet for at have mulighed for at skifte fag? Det er dét valg, Socialdemokratiet har måttet foretage sig.

SF og andre har ret i, at man i den bedste af alle verdener kunne finde pengene til dagpengeløsningen andre steder end ved at indføre et uddannelsesloft. Men vi lever ikke i den bedste af alle verdener. Vi lever i Danmark, hvor Folketinget er borgerligt, og man må indrette sig derefter, hvis man gerne vil have indflydelse.

Selvfølgelig er det ærgerligt for de mennesker, når de får mindsket deres muligheder for at kombinere de uddannelser, de vil. I en verden, hvor der skal prioriteres, kan jeg dog have svært ved at se den store uretfærdighed i uddannelsesloftet. Når riget fattes penge, er det så virkelig en stor uretfærdighed at sige, at folk der har taget en uddannelse skal bruge den i stedet for at tage en ny uddannelse? Eller skal skatteborgerne finansiere uddannelser i ét væk uden at forvente nogen tilbagebetaling, mens de selv oplever, at de skal arbejde hårdere uden at få mere ud af det?

Mads Havskov Hansen er redaktør på Netavisen Pio.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og debattør.


Kommentarer fra Facebook