Som nyudklækket student, befinder jeg mig nu lige bag et stort vendepunkt i mit liv. Selvom vi studenter smiler og fester nu, så gør vi det primært fordi tre års stress og pres overstået.

Vendepunktet i mit liv bliver nemlig, at jeg endelig kommer til at blive set som et menneske

Vendepunktet i mit liv bliver nemlig, at jeg endelig kommer til at blive set som et menneske med mange facetter - ikke længere et objekt, der bliver vurderet på alle leder og kanter efter nogle ”fra ministeriet fastsatte bestemmelser og målsætninger”.

Endelig kan jeg slippe for dagligt at blive gjort til et tal. Slippe for konstant at føle mig bagefter alle andre. For at føle mig utilstrækkelig. Jeg føler at uddannelsessystemet i dag er designet til at passe til 20 procent af os. Resten må bare leve med det.

Vores uddannelsessystem giver unge mareridt

Så nu siger jeg bare hvad jeg tænker: Hvad er der lige galt med vores uddannelsessystem?

Hvad er det der er galt, når det er normalt at unge mennesker ikke kan sove ordentligt om natten i tre år

Hvad er det der er galt, når det er normalt at unge mennesker ikke kan sove ordentligt om natten tre år i streg og vågner med mareridt på grund af en forestående eksamen, græder når de kommer hjem fra skole eller skal læse op til en eksamen fordi presset bliver for stort - ikke bare af og til, men jævnligt?

Hvad er det der gør, at fraværet er så skyhøjt for enkelte elever og at andre helt dropper ud? Hvorfor er det pludselig helt normalt at teenagere bliver sygemeldt med stress?!?

Vi skal tænke uddannelse forfra

I dette moderne, veludviklede velfærdssamfund, må det da være muligt at skrue dannelsen af unge mennesker sammen på andre måder, så henvisningerne til psykologer og antallet af stressramte for en gang skyld kunne falde i stedet for at stige.

At politikerne kunne få sig selv til at spare så kraftigt på os og vores trivsel er ufatteligt

Selvfølgelig er jeg dybt taknemmelig for den uddannelse jeg har fået. De venskaber jeg har skabt, og de ting jeg har oplevet, har alt sammen gjort mig rigere. Jeg har mødt undervisere der brænder så passioneret for deres elever, at de langt overstiger det der er forventet af dem.

Alligevel kan en underviser ikke være bedre end de rammer denne er sat i og venner kan ikke altid fjerne den systematiske ensomhed vi bliver placeret i. At politikerne kunnet få sig selv til at spare så kraftigt på os og vores trivsel er ufatteligt. Men penge er ikke kun løsningen på problemet. Vi har brug for en helt ny tilgang til uddannelse. En nye måde at tænke dannelse på.

Hjælp os – før vi taber en hel generation!

Det er mit inderligste håb, at de mange politikere jeg kender og ser så meget op til, faktisk får udrettet noget på det her område. Jeg håber også, at de husker, at det ikke bare er gymnasiet, for det begynder helt nede i folkeskolen med tests og karaktertal til små børn.

Det er mit inderligste håb, at de mange politikere jeg kender og ser så meget op til, faktisk får udrettet noget på det her område

Vi bliver delt op i gode og dårlige, og alt for mange bliver sendt den forkerte vej grundet en forvreden opfattelse af succes i vores samfund. Jeg ved at I vil det bedste for Danmark og allerede kæmper for dette.  

Kære politikere: VI ER VED AT TABE EN HEL GENERATION PÅ GULVET - HJÆLP OS!