Uddannelsessystemet skal ud af overfløjens hænder

Overfløjen skal ikke have ret til at definere det gode liv, skriver Morgan Krüger i sit bidrag til Netavisen Pios essay-konkurrence om Socialdemokratiets principprogram.
Mange klassiske socialdemokratiske vælgere har vendt vores parti ryggen. Hvis vi igen skal blive en magtfaktor i det danske samfund, kræver det, at vi tager et opgør med overfløjens magt over vores uddannelsessystem.  Det er allerede i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, at mange menneskers frustration over systemet bliver født. Vi socialdemokrater skal tage retten til at definere det gode liv tilbage fra den velmenende ”venstreorienterede” overfløj, og stoppe det uddannelsessnobberi, der hersker i dagens Danmark.

I den moderne socialdemokratiske klassekamp er det ikke fabriksejere og bønder, der er hovedfjenden. Det er overfløjen, vi skal indstille vores sigtekorn efter. Overfløjen har ikke en organisation eller et parti, der varetager dens interesser. Den er til stede i alle politiske partier. Overfløjen kommer ikke fra et bestemt geografisk område, den er at finde i alle egne af landet.

Moralens vogtere
Overfløjen dikterer moral og etik og trækker deres definition på det gode liv ned over hovedet på alle os andre. Overfløjen er dem. der prioriterer at købe fair trade produkter, fordi de går op i landarbejdernes vilkår i udviklingslandene. Dette lyder jo meget fint, men hvad nytter det, når de er ligeglade med, at den forretning, de køber varerne i, ikke behandler deres ansatte ordenligt og nægter at tegne overenskomst med fagforeningen?

Overfløjen er dem, der mener, at det er ligegyldigt og fordummende at tage på charterferie til Alanya og bo på et ferieresort med all inclusive i 14 dage, i stedet for at tage ud og opleve New Yorks teatre og autentisk udenlandsk gastronomi væk fra alle de andre turister.

I overfløjens øjne er fodbold og håndbold lavkultur og slet ikke at sammenligne med den nye opsætning på Det Kongelige Teater eller endnu en tur på Louisiana.

Folkeskolen skal ikke være akademisk
Specielt i slutningen af folkeskolen bliver mange elever skoletrætte og har svært ved at se formålet i at analysere litteratur, læse digte på engelsk og regne med grafer. De vil hellere producere noget, som andre kan bruge og blive glade for. Men i overfløjens folkeskole er det deres udgave af almen dannelse, der er målet. Det indebærer at have styr på vigtige kanon-forfattere, postmodernisme og evnen til at finde hældningskoefficienten.

Det er komplet ligegyldigt, om du kan skifte en sikring, fjerne fedtpropper i en håndvask eller holde styr på din privatøkonomi. Hvis du ikke kan sidde stille og høre efter, er der ikke plads til dig i overfløjens skole.

Overfløjen foragter håndens arbejde
Efter endt grundskole skal man vælge en ungdomsuddannelse. Det kan vi alle blive enige om er vigtigt. Men du bliver ikke vejledt mod, hvad du syntes er spændende, for overfløjen har allerede bestemt, at jo længere uddannelser er, jo bedre er de. Så hvis du ikke tager en af de gymnasiale ungdomsuddannelser, må det jo være fordi du er dum og ikke ønsker en god fremtid for dig selv.

Overfløjens virkelighedsfjerne tilgang til uddannelse vil inden for kort tid resultere i, at Danmark kommer til at mangle titusindvis af faglærte arbejdere. Vi kommer til at mangle dygtige metalarbejdere i industrien, hvilket vil skade Danmarks eksport og konkurrenceevne. Og vi kommer til at mangle dygtige håndværkere, der kan udbygge og vedligeholde de stolte danske håndværkstraditioner for solidt byggeri og højkvalitetsprodukter.

Men det betyder intet for overfløjen. Deres børn fik en studenterhue, og efter EU’s østudvidelse kan vi jo lade Piotr, Svetlana og co. om de opgaver, der giver beskidte fingre og ondt i ryggen.

Alle har ret til at færdiggøre deres ungdomsuddannelse
Alle dem, der var så vovede både at trodse deres lærere, deres studievejleder, deres mor og overfløjens formaninger, og har placeret sig selv på en erhvervsuddannelse, får rigtig travlt lige pludselig. For grundforløbet tager kun et halvt år, og efter det skal du have en læreplads for at kunne færdiggøre din uddannelse. Og i Danmark er der rift om lærepladserne.

Det er kun på gymnasiet og universitetet, at det er vigtigt for politikerne, at alle kan færdiggøre deres uddannelse. Det er jo her, deres egne børn går. Tænk, hvis professorens datter ikke kunne komme fra 1. til 2. G på grund af pengemangel i uddannelsessystemet! Så ville Politikens debatspalter blive overstrømmet med vrede indlæg fra curlingforældre med rynkede pander og løftede pegefingre. Og det forstår man jo godt, for Danmarks vigtigste ressource er uddannelse. Samfundet burde stille garanti for, at alle unge kan færdiggøre deres ungdomsuddannelse. Ikke kun de akademiske.

Kampen om det gode liv
Hvis Socialdemokratiet igen skal blive en politisk succes, der er bredt forankret i folkedybet, må vi tage et grundlæggende opgør med overfløjens definition på det gode liv. Vi skal insistere på, at svendebrevet og kandidatgraden er lige fint. Der er ikke noget, der hedder høje og lave uddannelser.

Overfløjens store indflydelse på vores uddannelsessystem har i mine øjne været med til, at skubbe tusindvis af vælgere væk fra Socialdemokratiet og i armene på yderfløjspartierne eller sofaen. Det er en grundlæggende kamp om frihed, hvor vi ikke skal finde os i at acceptere overfløjens elitære udgave af det gode liv.

Morgan Krüger, 22 år gammel. Udlært butiksslagter i 2013. Har de seneste to år været medlem af Socialdemokratiets Hovedbestyrelse og stiller i weekenden op som næstformand på DSU's kongres.

Morgan Krüger er slagtersvennd og forbundssekretær i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)


Flere artikler om emnet

Annonce