Dannelse er at lede efter sig selv, mener skuespiller Troels II Munk.

Men dannelsen blandt arbejderne, og formentlig samfundet som helhed, er langsomt ved at løbe ud i sandet, fordi vi har afskaffet autoriteter og i årevis har nægtet at ville vise folk, hvilken retning de bør gå.

”Drik en øl, eller gå i teatret, bare gør det, der virker for dig. Det er ren ´hvad synes du selv-pædagogik´ og det er katastrofalt.”

Det mener skuespiller Troels II Mørk, som priser, hvordan vi i Danmark historisk set har formået at omdanne proletariatet til samfundsbevidste borgere igennem uddannelse og kultur.

Men siden ungdomsoprøret i 68’ er vi blevet dårligere til at vise folk, hvor de kan søge dannelse. Det er farligt, for valget af Trump i USA har igen vist os, at et samfund uden dannelse kan føre til katastrofale demokratiske beslutninger, mener Munk.

Netavisen Pio har mødt skuespilleren på Café den Blå Hund, en af hans stamcaféer på Frederiksberg. Her har han har boet med sin kone igennem de sidste ni år. Han har en lang række teater- og tv-successer bag sig, men har på trods af sine 73 år ingen planer om at skrue ned for tempoet - tværtimod, for første gang stiller han op til efterårets kommunalvalg i Frederiksberg for Socialdemokratiet.

Alle taler om dannelse
Der sker noget i Danmark lige nu, mener Troels II Munk, for alle taler pludselig om dannelse. For nylig kunne man i en artikel i Berlingske Tidende læse et interview med den nuværende undervisningsminister Merete Riisager (LA), som argumenterede for, at vi skal have den sorte skole tilbage med fokus på viden og fakta og mindre fokus på kompetencer og test.

”Det er ellers en minister, som tilhører et parti jeg virkelig ikke bryder mig om, men når selv hun, og for øvrigt også Politiken, pludselig tager det her seriøst, så understreger det, at der er noget helt galt i Danmark. ”

”'Hvad synes du selv-pædagogikken' er simpelthen gået for langt. Det er et problem, fordi den er det modsatte af at hjælpe folk til at søge dannelse. Med den peger man ikke folk nogen steder hen, hvor de selv kan lede, man peger slet ikke på noget.”

Dannelse er ikke et ydre lag
Dannelse er noget andet end opdragelse eller uddannelse, for det sidste er noget man bliver ”trukket op” eller ”draget op” til. Dannelse er noget, der først kan ske, efter man er blevet ”draget op,” for da kan man begynde at danne, eller finde, sig selv, siger Troels II Munk og understreger:

"Dannelse er ikke et ydre lag, det er ikke den fernis, som borgerskabet har lakeret sig selv og hinanden med. Dannelse er at finde og at blive sig selv.”

For hans eget vedkommende skete der noget afgørende, da han som 17-18-årig gymnasieelev på Aurehøj Gymnasium så Ingmar Bergmans version af August Strindbergs ”Et drømmespil” på tv. Han kan ikke forklare præcist, hvad der skete, men der opstod en række spørgsmål i ham, som han har brugt resten af sit liv på at finde svar på:

”En buddhist ville måske sige, at mit tredje øje åbnede sig, det ved jeg ikke helt, hvad betyder, men det var nok sådan noget, der skete. Det møde med kunsten har haft afgørende betydning for resten af mit liv. Det har været mit grundlag for at finde mig selv og det er grunden til, at jeg blev kunstner.”

Når salen trækker vejret sammen
Men dannelsen kommer ikke af ingenting. Det kræver at få vist steder, hvor man kan finde sig selv. Man kan blive hjulpet på vej i skolen eller via ens forældre. Tit vil et oplagt sted at lede være i kunsten, mener Troels II Munk, som understreger, at det netop var derfor, arbejderbevægelsen lavede for eksempel teaterforeninger – for hermed kunne folk, der ikke voksede op i dannede hjem også få en chance for at lede efter sig selv.

”Det er tit sådan, at de gode teaterforestillinger, når folk er ellevilde og tårerne står ud, hvis man så spørger folk bagefter, hvad de har set, så svarer folk vidt forskelligt. Det er fordi kunsten rammer noget forskelligt, som måske ikke har så meget at gøre med den konkrete forestilling, men som snarere har noget at gøre med, at publikum har fundet noget, som de selv har ledt efter.”

Han kan mærke meget tydeligt, når de teaterforestillinger, han er med i, rykker ved noget i folk.

”Pludselig trækker salen vejret sammen, det er en fælles koncentration, som er så skrøbelig, at en enkelt fulderik kan forstyrre det hele, fordi han ikke trækker vejret med os andre.”

Men den slags magiske øjeblikke opstår sjældnere i dag, for man viser i mindre grad folk, at de kan få noget ud af kunsten. Det skyldes ifølge Troels II Munk til dels efterdønningerne af ungdomsoprøret i 68.

”Med den generelle frisættelse, frisatte man også forpligtigelsen til at videregive kultur og dannelse: Kultur er kollektiv erfaring, og den har været dårligt videreført, fordi man mente, at videreførelse var autoritært. Det er rigtigt, men det er dog en autoritet, som man dårligt kan undvære.”

Fra borger til forbruger
For Troels II Munk var ungdomsoprøret også skrigende nødvendigt: ”Det bekræftes kun af at se tv-serien Mad Men, hvor karaktererne kæmper for at udfylde nogle stive og ulidelige samfundsroller. Det kunne ikke blive ved, det måtte implodere. Men som med alle revolutioner, havde også denne en bagside.”

Ungdomsoprøret var et første skridt, men det gik helt galt i 00erne, da Anders Fogh kom til magten og iværksatte et systemskifte: ”Han forvandlede borgeren til en forbruger og hermed mistede vi vores fornemmelse for vores borgerpligt, også pligten til at danne os selv. Vi blev derimod kunder, med ret til at forlange gode varer og at få noget for vores penge. Til gengæld skal vi så også holde vores kæft, når vi har fået den vare.”

I værste fald kan udannede borgere træffe forfærdelige demokratiske beslutninger. Det mener Troels II Munk er noget af det, der er gået galt i USA med valget af Donald Trump som præsident. ”Problemet i USA er, at der er kommet en stærkere og rigere elite, som er fuldstændig blind over for samfundets udfordringer. Kombineret med en udannet befolkning kan det kun gå galt.”

”Efter ungdomsoprøret kom der hårde tider med oliekrise og så videre, men vi havde en dannet befolkning i Danmark, også blandt arbejderne, som tog ansvar for samfundet og førte det videre. Det er virkelig noget, vi skal passe på. I England siger man, at det tager tre generationer at skabe en gentleman. Jeg tror, man kan sige noget af det samme om at danne en samfundsborger.”

 

Netavisen Pio starter i dag en ny fredagsserie om kultur & dannelse. Vi interviewer en række kulturelle aktører, som skal give deres bud på, hvad vi skal med dannelse og kultur i dag. Dagens interview med skuespiller Troels II Munk er den første artikel i serien.