Annonce

Udlændinge på arbejdsferie er “spekulation af værste skuffe”

”Working Holiday”-ordningen skal ses efter i sømmene, lyder det i skarpe vendinger fra ordførerne fra S, EL og SF.
Flere og flere unge fra lande uden for EU, kommer til Danmark for at være på “arbejdsferie”.

Den såkaldte “Working Holiday”-ordning er tredoblet de seneste fire år. Bare de første syv måneder af 2019 har 2300 unge udlændinge fået tilladelse til at komme på arbejdsferie i Danmark. Det kunne Netavisen Pio fortælle mandag på baggrund af en aktindsigt fra Udlændinge og Integrationsministeriet.

Det er en voldsom stigning

Den eksplosive stigning bekymrer Socialdemokratiets social dumping-ordfører, Bjørn Brandenborg:

“Det er en voldsom stigning, og derfor er vi nødt til at sikre os, at denne her “Working Holiday”-ordning ikke bliver brugt til at lave social dumping,” siger han til Netavisen Pio.

Om det forholder sig sådan, kan S-ordføreren endnu ikke tage stilling til med sikkerhed. Men hvis ordningen bliver brugt af virksomhederne til systematisk social dumping, så er det et “kæmpe problem”, mener Bjørn Brandenborg.

Derfor vil han nu få ordningen set kritisk efter i sømmene, for at undersøge hvordan man kan stramme op.

Opholdstilladelser til Working Holiday 2014 -2019

Kilde: Tal fra udlændingestyrelsens rapport “Tal og fakta på udlændingeområdet 2018” samt Netavisen Pios aktindsigt i tal fra 2019 fra Udlændinge- og Integrationsministeriet / Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
 

Venstrefløjen: Det er løndumping

At flere og flere udenlandske unge - særligt fra det kriseramte sydamerikanske land Argentina - drager på arbejdsferie i Danmark, får også SF og Enhedslisten til at råbe vagt i gevær.

“Det er atter et eksempel på, at social dumping hele tiden finder nye kringlede veje. Vi skal være over det, uanset i hvilken form udnyttelse stikker sit hovede frem,” lyder det fra SF’s beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, i et skriftligt svar til Netavisen Pio.

Det forslag vil jeg rejse over for ministeren, så vi får lukket det hul i loven til gavn for både de unge og det danske arbejdsmarked

Hos Enhedslisten mener beskæftigelsesordfører, Victoria Velasquez, at ordningen bør laves om, så det bliver et lovkrav, at de unge, der er på “Working Holiday” i Danmark, arbejder på overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår.

“Det forslag vil jeg rejse over for ministeren, så vi får lukket det hul i loven til gavn for både de unge og det danske arbejdsmarked,” siger Victoria Velasquez til Netavisen Pio.

Begge partiers beskæftigelsesordførere beskræfter over for Netavisen Pio, at de nu vil rejse problemstillingen over for regeringen. Karsten Hønge har derfor tirsdag stillet udlændinge- og integrationsministeren et § 20-spørgsmål om stigningen.

Karsten Hønges § 20-spørgsmål til ministeren:

Vil ministeren tage initiativ til en undersøgelse af ”Working Holiday”-ordningen, herunder hvilke typer job de unge arbejder i, hvor mange timer og under hvilke vilkår, samt hvorvidt der kan være misbrug af ordningen eller risiko herfor?

Der henvises til artiklen af 16. september 2019 i Netavisen Pio, "Antallet af sydamerikanere på “arbejdsferie” i Danmark er fordoblet på få år"

Se spørgsmålet på Folketingets hjemmeside

Det er spekulation af værste skuffe

Omdanner rigtigt arbejde til feriejobs

Det har tidligere været fremme, at budtjenesten Wolt benytter sig af de udenlandske unge, der er i Danmark på “arbejdsferie”. Budtjenesten hyrer de unge ind som ‘falske selvstændige’, og slipper på den måde for at forpligte sig til at give deres cykelbude basale arbejdstagerrettigheder.

Den forretningsmodel betegner Enhedslistens Victoria Velasquez som ren løndumping og spekulation i Working Holiday-ordning.

“Wolt omdanner rigtigt arbejde for danske ufaglærte til billige feriejobs. Det er spekulation af værste skuffe. Reglen om Working Holiday har aldrig været tænkt sådan,” siger Enhedslistens beskæftigelsesordfører.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Udbytterne udbytter gerne alle, helt uafhængigt af nationalitet, etnicitet, køn, religion m.m.