Da der for halvandet år siden blev taget hul på opførelsen af Danmarks tredjestørste bro, Storstrømsbroen, var det med hejste Dannebrogsflag og jubel over udsigten til masser af nye job i det sydsjællandske, hvor broen skal lede biler og tog til og fra Falster.

Men i dag, hvor byggeriet for alvor er kommet i gang, er det totalt domineret af udenlandske byggeselskaber, der tager deres egen lavtbetalte arbejdskraft med.

Det viser en opgørelse, som Fagbladet 3F har fået fra Vejdirektoratet, der er bygherre på Storstrømsbroen.

Ifølge bladet forsikrede det italienske konsortium, der står for det offentlige milliardbyggeri, ellers at projektet ville kaste lokale job af sig.

Vores prioritet er at finde lokal arbejdskraft

 

”Vores prioritet er at finde lokal arbejdskraft,” udtalte formanden for Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV) i 2018.

På en liste over byggeriets 11 største virksomheder målt på arbejdskraft (hovedentreprenøren og de 10 største underentreprenører, red.) er der kun to danske firmanavne – og de er begge stoppet på det store byggeri.

Kommer med egne folk

Både Vordingborg og Guldborgsund, som er de to nøglekommuner i broprojektet, har mange ledige, som venter på at komme i arbejde.

De kan nu se til, mens store byggeselskaber kommer rullende ind fra Rumænien, Portugal og ikke mindst Italien.

”De store infrastrukturprojekter bliver vundet af udenlandske virksomheder, som tager deres egen arbejdskraft med,” siger Jens Arnholtz, der er lektor på forskningscentret for arbejdsmarkedsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet, til Fagbladet 3F. ”Det er en udvikling, der har stået på over nogle år. For et lokalområde, som har håbet på en masse lokale bygge- og anlægsjobs, er det en skuffelse, når de store entreprenører fra Italien og andre lande kommer med deres egne folk”.

Danskere i undertal

Før coronakrisen satte ind, var der op mod 200 bygningsarbejdere i gang på Storstrømsbroen, og hos Vejdirektoratet vurderer projektchef Niels Gottlieb, at omkring 75 procent af arbejdskraften på byggepladsen er fra udlandet. Niels Gottlieb afviser at forholde sig til den meget store andel af udenlandsk arbejdskraft på Storstrømsbroen.

”Det har vi ikke nogen holdning til,” siger projektchefen til Fagbladet 3F. ”Forstået på den måde, at vi har en kontrakt med en entreprenør, og de finder den arbejdskraft, de skal bruge. Hvor arbejdskraften kommer fra, blander vi os ikke i. Det, vi går op i, er, om arbejdet foregår efter danske forhold, og om løn- og ansættelsesvilkårene overholder de danske regler”.

Det billigste bud vandt

Allerede tilbage i efteråret 2017, da et konsortium bestående af tre italienske byggeselskaber vandt det offentlige udbud på Storstrømsbroen, udtrykte byggeriets paraplyorganisation BAT-Kartellet bekymring over, at italienernes bud var så meget lavere end konkurrenternes.

Italienske SBJV’s pris på 2,1 milliarder kroner var 400 millioner kroner billigere end den danske storentreprenør Aarsleff, som blev vurderet til at have det kvalitetsmæssigt stærkeste bud på den nye bro.

Vejdirektoratet, der står bag udbuddet, vægtede imidlertid kvalitet væsentligt lavere end pris, og dermed gik ordren til italienerne.

Kritikerne frygtede, at SBJV ville bruge billig udenlandsk arbejdskraft for at kunne levere inden for budgettet.

Hos 3F Guldborgsund, som organiserer områdets bygningsarbejdere, mener faglig sekretær Finn Jensen, at frygten har vist begrundet.

Det kommer ikke vores lokale bygningsarbejdere og ledige til gode

”Det er hovedsageligt store udenlandske selskaber, som kommer hertil og opretter en dansk filial,” siger Finn Jensen til Fagbladet 3F. ”Men de har selv arbejdskraft med fra hjemlandet, så det kommer ikke vores lokale bygningsarbejdere og ledige til gode”.