Annonce

Udlandet elsker det Danmark, som de borgerlige foragter

Danmark topper igen og igen de internationale økonomiske sammenligninger. Men følger man debatten herhjemme skulle man tro at det modsatte var tilfældet.
Fordelene ved den stærke velfærd, klare lovgivning og høje uddannelse opvejer så langt den ulempe, der er ved høje lønninger, høj personbeskatning samt selskabsskat og grønne afgifter.

Danmark er efterhånden konstant i udlandets søgelys: Gang på gang topper Danmarks de internationale lister over konkurrencedygtighed, korruption og uddannelsesniveau og alt det andet, der gør Danmark til et attraktivt sted at drive virksomhed.

Alligevel fortsætter højrefløjen i deres vanlige pladerille om, at den danske konkurrencedygtighed er truet. Pudsigt nok mener højrefløjen at konkurrenceevnen er truet af netop den stat, som i følge de internationale sammenligninger er med til at sikre den.

LÆS OGSÅ: Lykketoft: IMF’s argumenter er ’mærkelige og forrundrende

Netavisen Pio har samlet de fem bedste eksempler på internationale undersøgelser, hvor Danmark og resten af Skandinavien fremhæves som et forbillede i forhold til at drive virksomhed og skabe økonomisk vækst.

1. Forbes rater Danmark som det andet bedste land at drive forretning i.

2. Danmark er nummer tolv på World Economic Forums indeks over konkurrencedygtighed.

3. The Economists forside proklamerer “Why the world should look like the Nordic Countries”.

4. LocationSelector.com udnævner Danmark som havende det bedste forretningsklima blandt de nordiske og baltiske lande.

5. Danmark er det mindst korrupte land i verden i følge The Corruption Index 2012 fra Transparency International.

Samtidig sikrer det fleksible arbejdsmarked, hvor man let kan hyre og fyre medarbejdere, at det er nemt for virksomheder at tage chancer og tilpasse sig.

Går man ind og ser på, hvorfor Danmark igen og igen bliver fremhævet, træder tre årsager frem: Danmarks stærke og fleksible offentlige sektor, den klare lovgivning med udbredt beskyttelse af ejendom og rettigheder og sidst men ikke mindst det høje uddannelsesniveau. Undersøgelserne viser, at fordelene ved den stærke velfærd, klare lovgivning og høje uddannelse opvejer så langt den ulempe, der er ved høje lønninger, høj personbeskatning samt selskabsskat og grønne afgifter.

LÆS OGSÅ: The Economist: Den nordiske supermodel

Danmarks effektive offentlige sektor gør det nemt at starte og drive virksomhed og nemt at få den nødvendige uddannede arbejdskraft. Samtidig sikrer det fleksible arbejdsmarked, hvor man let kan hyre og fyre medarbejdere, at det er nemt for virksomheder at tage chancer og tilpasse sig.

Og nå ja, så skal manden på kommunen ikke have en brun kuvert med kontanter for at håndtere en byggetilladelse.

Søren Sand Kirk er public affairs chef i Fødevareforbundet NNF.


Flere artikler om emnet