Udligning: Usikker undersøgelse flytter udligningsmillioner

Udligningsreformen faldt på gulvet, men der flyttes alligevel millioner rundt mellem kommunerne. På et alt for tyndt grundlag, mener kritikerne
Regeringen måtte tirsdag opgive at komme igennem med en reform af det kommunale udligningssystem. Det betyder ikke, at der ikke bliver flyttet rundt på pengene mellem landets kommuner til næste år. Den manglende reform betyder blandt andet, at Københavns Kommune skal aflevere yderligere en halv milliard kroner til kommuner i provinsen.

Det skyldes, at Danmarks Statistik har ændret sin opgørelse over hvor meget uddannelse indvandrere har med, når de kommer til Danmark. En ændring som betyder, at nogle kommuner ikke længere skal have lige så meget tilskud, som de har fået indtil nu.

Fraværet af en politisk aftale betyder, at de nye tal fra Danmarks Statistik lægges til grund for næste års udligning mellem kommunerne, oplyser økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll i dag.

Men studiet kritiseres fra flere sider for at bygge på et alt for usikkert grundlag til at kunne lægges til grund for så markante ændringer, som der nu lægges op til.

”Stor usikkerhed” forbundet med revision
Danmarks Statistiks ændrede opgørelse af indvandreres medbragte uddannelse bygger på en undersøgelse fra Rockwoolfonden fra 2017. Med de nye vurderes indvandrere at have mere medbragt uddannelse end tidligere, og dermed får kommunerne kompensation via udligningsordningen, hvor netop indvandreres uddannelse hidtil har været et af de kriterier, der uddeles støtte på baggrund af.

Men undersøgelsen kritiseres fra flere sider for at bygge på en spørgeskemaundersøgelse, der tilmed kun blev besvaret af lidt over hver tredje, der modtog spørgeskemaet. Regeringens Finansieringsudvalg, der tilbage i februar afleverede sine anbefalinger til et nyt udligningssystem, skrev om undersøgelsen:

”Svarprocenten var på 37 pct., mens der for de øvrige 63 pct. er beregnet (imputeret) et uddannelsesniveau på baggrund af de 37 pct., som havde besvaret spørgeskemaet. Det bemærkes også, at oplysningerne ikke stammer fra officielle kilder, men er selvrapporterede henholdsvis imputerede,” skriver Finansieringsudvalget.

Udvalget skriver derfor, at ”Her må det vurderes, at der er store usikkerheder forbundet med den undersøgelse, som ligger til grund for Danmarks Statistiks bagudrettede revision af uddannelsesstatistikken i september 2017. ”

Og det er ikke kun Finansieringsudvalget, som har udtrykt stor betænkelighed ved de nye tal.

På et samråd i Folketinget den 9. januar i år sagde økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille, at ”Det vurderes dog, at de nye oplysninger i uddannelsesstatistikken for indvandreres medbragte uddannelse er behæftet med en væsentlig usikkerhed og således ikke har den kvalitet, som ellers forbindes med Danmarks Statistik.”

S i København: Useriøs politik
Trods kritik fra både udvalg og minister, så vil de nye tal altså fra årsskiftet blive brugt som en del af grundlaget i udregningen af, hvordan pengene skal flyttes rundt mellem kommunerne gennem den statslige udligningsordning.

Det rammer som nævnt kommuner med mange indvandrere, særligt kommunerne omkring hovedstaden. Den helt store taber i det spil er Københavns Kommune, som vil miste knap 568 millioner kroner – om året. De penge vil til gengæld gå til en række kommuner i Jylland, som står til at modtage flere penge.

Lars Weiss, der er gruppeformand for Socialdemokratiet i Københavns Borgerrepræsentation, er skarp kritikker af, at de nye tal nu lægges til grund for den kommunale udligning:

”Jeg synes det er en useriøs måde at føre politik på. Når ministeren selv anerkender, at tallene er meget usikre, så indrømmer han jo nærmest også selv, at det er useriøst at bruge dem,” siger han til Netavisen Pio.

Men ministeren siger jo, at han bare følger loven ved at bruge de nyeste tal fra Danmarks Statistik?

”Som økonomi- og indenrigsminister har han jo også Danmarks Statistik som sit ressortområde. Og Danmarks Statistik er jo ikke tvunget til at tage tal ind alle andre steder fra. Det her er ikke tal Danmarks Statistik selv er kommet frem til, men tal der kommer fra en undersøgelse fra Rockwool Fonden. Det har han som minister et ansvar for,” mener Lars Weiss.

Tilfredshed i provinsen
I den modsatte ende af landet er der imidlertid tilfredshed med, at tallene nu ændres. Her mener man, at provinsen i årevis har betalt for, at især hovedstadskommunerne blev overkompenserede:

”Nu har ministeriet i årevis ladet det her køre, selvom man har fået at vide, at der var noget rivende galt. Derfor vil det også være meget overraskende, hvis man ikke retter op på de tal, nu hvor man har fået dem,” siger eksempelvis Arne Boelt, der er socialdemokratisk borgmester i Hjørring, i dag til Nordjyske.

Den nordjyske kommune står til at få godt 22 millioner kroner ekstra om året, som følge af den nye opgørelsesmetode.

Lars Weiss, flere provinsborgsmestre mener, at det i virkeligheden er København, som gennem mange år er blevet overkompenseret, og at de nye tal blot retter op på flere års skævhed?

”Københavns kommune betaler i forvejen 1,1 milliarder kroner om året til resten af landet. Det har vi gjort om ikke om ikke med glæde, så dog med en forståelse for, at når det går godt i hovedstaden, så skal det også mærkes i resten af landet. Men der skal være en mening i den måde, man udligner på, og det er der ikke i den her sag,” slutter Lars Weiss.


Kommentarer fra Facebook