Udsatte børn og unge skal sikres mere tryghed og stabilitet

Tre ministre står bag 43 nye initiativer, der skal styrke indsatsen for de mest udsatte børn.
Foto: Shutterstock
Pige med bamse taler med voksen.
På grund af berødringsangst og hensyntagen til de forkerte er alt for mange børn blevet svigtet for længe, i stedet for at nogen har grebet ind og hjulpet dem.

Det skal der gøres op med, mener regeringen, der anført af social- og ældreminister Astrid Krag (S), da hun sammen med partifællerne integrations- og udlændingeminister Mattias Tesfaye og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil onsdag fremlagde udspillet 'Børnene Først', der indeholder 43 forskellige initiativer på området.

Hvis udspillet bliver til virkelighed, er der tale om investering på børneområdet for trekvart milliard kroner i 2025.

Ifølge udspillet er der alt for mange udsatte børn, der først for sent får hjælp:

"Vi anbringer for sent og slipper for tidligt. I dag anbringer vi de fleste børn i en sen alder, når skaden er sket. Forældre, der svigter og ikke magter forældrerollen, får alt for mange chancer på bekostning af børnene," står der i udspillet.

Færre skift, mere stabilitet

Ifølge udspillet er det vigtigt med færre skift i børnenes liv, færre forskellige plejefamilier eller opholdssteder, færre skoleskift og færre myndighedspersoner, som for eksempel socialrådgivere. Det skal give børnene mere stabilitet og tryghed i hverdagen.

Hun lægger også op til, at flere børn kan tvangsfjernes allerede ved fødslen, hvis forældrene vurderes at være til risiko for barnet.

"Det kan være tilfælde, hvor moderen har fået tvangsfjernet flere andre børn i forvejen. Vi ved, hvor svært det er, hvis man først kan tage stilling til det efter tre måneder, hvor barnet har boet hos moderen," siger Astrid Krag.

Det kan være tilfælde, hvor moderen har fået tvangsfjernet flere andre børn i forvejen.

Regeringen ønsker at sætte et tal på, hvor mange flere børn der fremover skal anbringes uden for hjemmet.

Derudover vil regeringen lempe på reglerne, så flere kan blive adopteret - i nogle tilfælde altså allerede ved fødslen.

Et andet forslag er at give anbragte børn mulighed for at forlænge deres ungdomsuddannelse, som man i dag kender det med for eksempel Team Danmark-elever.

Tallene viser, at op imod en tredjedel af de anbragte børn dropper ud af deres ungdomsuddannelse. Tre gange så mange som gennemsnittet.

Savner underretninger om etniske børn

Udspillet har også fokus på en række problemstillinger relateret til indvandrere.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil blandt andet styrke muslimske friskolers fokus på underretninger om børn med ikke-vestlig baggrund.

En undersøgelse foretaget af Institut for Menneskerettigheder viser, at der typisk underrettes halvt så ofte fra fri- og privatskoler i sammenligning med gennemsnittet for folkeskolen.

Særligt på friskoler med muslimske værdier underrettes der relativt sjældent. Og det er ikke godt nok, mener hun.

Ikke nok med at skoler og institutioner med muslimsk værdier underretter færre tilfælde. Der skal også markant flere underretninger til, før myndighederne reagerer:

Tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, ifølge Berlingske, at det i 2018 krævede i gennemsnit 34 underretninger, før et barn under seks år med oprindelse i Mellemøsten blev anbragt.

For børn af dansk herkomst var antallet otte underretninger i gennemsnit.

Minister: Vi skal passe lige godt på Victor og Muhammed

Den forskelsbehandling dur ikke, lyder det fra udlændingeministeren:

”I Danmark bliver vi nødt til at kunne sige til hinanden, at uanset om man hedder Victor eller Muhammed, så passer lovgivningen og samfundet lige meget på dig, hvis ikke dine forældre er i stand til det,” siger Mattias Tesfaye på pressemødet og tilføjer:

”Og helt ærligt, det mener jeg ikke, jeg kan sige, mens jeg kigger mig i spejlet i dag. Jeg mener ikke, vi kan sige til os selv, at vi passer lige godt på børn med brune øjne, som vi gør på børn med blå øjne.”

Regeringen vil desuden skærpe sanktioner over for forældrene, der sender deres børn på genopdragelsesrejse. Konkret skal udlændinge, der er idømt frihedsstraf for at sende deres barn på genopdragelsesrejse, som udgangspunkt udelukkes fra familiesammenføring med et barn i 10 år.

Hele udspillet kan læses her.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Det ville være en god ide at få oplistet de 43 ændringer regeringen agter at få gennemført

Sagsbehandling skal væk fra Kommunerne , de har en økonomisk interesse i sagerne. Regioner eller stat har perspektivet.

Den lov om tvangsfjernelse af børn fra fødslen til bortadoptering, skulle havde været indført for mange år siden, så var der nok mange børn som havde haft et bedre liv i dag end at havde været opvokset på en institution eller flere forskellige plejeforældre med forskellige former for samvær med deres biologiske forældre.
Forældre som ikke kan tage vare på sig selv, er heller ikke i stand til at varetage børns opdragelse og behov.

Nej, børnenes tarv er først varetaget når forældre - eller andre pårørende - er en del af løsningen. På den måde hænger forældreevne tæt sammen med en forebyggende socialindsats - længe før graviditeten er en realitet - før vi har gjort op med den negative sociale arv, fattigdom og ulighed kan vi ikke bryste os af at have opnået andet end at slukke de mest åbenlyse uretfærdigheder. Det er tåkrummende at se socialministerende stå frem og fremlægge denne nødløsning - Barnets lov -som et skridt fremad.

Annonce