Udsatte boligområder – de næste skridt

Carsten Hansen forklarer regeringens nye ghettoudspil, der skal øge trygheden og sammenhængen i udsatte boligområder.
De almene boliger har igennem mere end 100 år været en særdeles vigtig del af udviklingen af det danske samfund. Sektoren har igennem alle disse år sikret gode boliger til borgere med selv meget små indkomster, og har igennem årene sikret hundredetusindvis af arbejdspladser til danske håndværkere. I dag har vi ca. 600 almene boligselskaber, som administrerer ca. 7.700 boligafdelinger med samlet set næsten en million danskere. Det er en fantastisk sektor, og der er al mulig grund til, at vi skal passe godt på den.

Som de fleste ved, er der imidlertid en meget lille del af de almene boligområder, som fylder meget i medierne. Det er boligområder, der er præget af uroligheder, utryghed, sociale problemer og høj arbejdsløshed. Regeringen har iværksat en række initiativer, som skal understøtte en bedre udvikling i de boligområder: Intensiv politiindsats med ransagninger og øget patruljering, opgradering af boligerne og områderne for mere end 30 mia. kr. frem mod 2016, afskaffelse af starthjælpen og de øvrige fattigdomsskabende ydelser, og intensivt fokus på at øge integrationen og beskæftigelsen. Det er alle vigtige initiativer.

Mandag fremlagde jeg et udspil, der er næste skridt i retning af at få løst problemerne i de udsatte boligområder. Udspillet bygger på fire hovedspor, som supplerer de allerede igangsatte initiativer:

For det første ønsker regeringen at ændre på den model, vi bruger til at udpege de udsatte boligområder. Vi har i regeringen et mål om at reducere antallet af udsatte boligområder med 25 pct. i 2016 og 50 pct. i 2020.

Jeg mener ikke, at den nuværende udpegningsmodel er fintmasket nok til at indfange vigtige problemer som lavt uddannelsesniveau og lav indkomst i de forskellige boligområder. Derfor foreslår regeringen en ny model, så de udsatte boligområder bliver valgt ud fra, om de markerer sig negativt inden for mindst tre af følgende områder: Lav beskæftigelse, ringe integration, lav tryghed, lavt uddannelsesniveau og lav indkomst.

For det andet samler regeringen de initiativer, der virker i en værktøjskasse. Hvert år bruges der ca. 220 mio. kr. fra Landsbyggefonden til boligsociale indsatser. Disse midler går til mange gode og virkningsfulde projekter. Men der er også projekter, som vi må sande har for lille varig effekt. Det er mit mål, at vi skal forebygge projekter, hvor effekten forsvinder, når konsulenterne forlader boligområdet, og vi skal i stedet understøtte projekter, der giver en blivende effekt og værdi.  På den måde øger vi sandsynligheden for mere permanente løsninger. Jeg har fået mange henvendelser fra borgmestre og boligselskaber, der efterspørger en sådan værktøjskasse, og det er min forventning, at vi i sammenhæng med bedre rådgivning kan opnå endnu bedre resultater.

For det tredje skal vi have yderligere tiltag, der øger trygheden. Regeringen har allerede forstærket den politimæssige indsats med bl.a. øremærkning af ca. 250 mio. kr. frem til 2015 til især forstærket patruljering og klapjagt på banderne. For at styrke indsatsen mod lejere, der overtræder straffeloven og husordensreglerne, er der behov for nye initiativer. Regeringen sikrer nu, at politiet kan videregive oplysninger til boligorganisationerne i de tilfælde, hvor en beboer i boligområdet er blevet straffet for en forseelse, som er begået i boligområdet. Samtidig giver vi boligorganisationerne i et samlet boligområde mulighed for at udveksle oplysninger med andre boligorganisationer i området om husordensovertrædelser. Det skal modvirke, at lejere, der er smidt ud af den ene boligforening bare flytter over i en anden boligforening indenfor samme boligområde.

For det fjerde vil regeringen indgå et tæt samarbejde og partnerskab med de fire største byer. En stor del af de udsatte boligområder i ligger i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Borgmestrene i de fire kommuner arbejder meget intensivt med at få løst problemerne, og det vil jeg bestemt kvittere for. Vi har et fælles mål om få fat om roden på de problemer, der er i de udsatte boligområder. Sandsynligheden for at vi når i mål med det forøges, hvis vi iværksætter en koordineret national og kommunal indsats. Med deltagelse af boligselskaberne kan vi vende udviklingen. Kommunerne kan bidrage med viden om konkrete udfordringer og de kan samtidig forpligte sig til at gå forrest i indsatsen. For min del, vil jeg arbejde for at sikre gode rammebetingelser for nye løsninger. Jeg har f.eks. fået en klar melding om, at det skal gøres enklere og mere attraktivt for erhvervsvirksomheder at leje sig ind i de udsatte boligområder. Det agter jeg at finde en løsning på, for jeg er overbevist om, at det kan gøre de udsatte boligområder til en mere integreret del af byen og dermed tiltrække et bredere udsnit af den danske befolkning.

Regeringen kan ikke gøre det alene, og jeg vil derfor inden for kort tid invitere alle Folketingets partier til forhandling om det fremlagte udspil. Jeg ser frem til forhandlingerne, for resultatet af dem skal sammen med et endnu bedre samarbejde med kommunerne, boligforeningerne og de mange frivillige kræfter bane vejen for at situationen i de udsatte boligområder normaliseres, så de bliver ligeså trygge og sammenhængende som andre almene boligområder.

Det skylder vi beboerne i de udsatte boligområder, som har brug for god støtte fra Christiansborg.


Kommentarer fra Facebook