Udsatte, foreninger og unge skal betale for regeringens vækst

Dem der har mest skal have mere, mens dem der har mindst, skal have endnu mindre, fordi de så vil bidrage mere? Lyder det logisk?
Regeringens reformpakke skal øge vækst og beskæftigelse i samfundet. Regeringen siger selv, at den helt bevidst øger uligheden i samfundet for at opnå de ønskede resultater. Men realiteten er, at det er de svageste i samfundet i form af socialt udsatte, foreninger, de lavestlønnede og unge under uddannelse, der kommer til at betale for væksten.

Realiteten er, at det er de svageste i samfundet i form af socialt udsatte, foreninger, de lavestlønnede og unge under uddannelse, der kommer til at betale for væksten.

De borgerlige partier har en ideologisk baseret ide om at pengene ligger bedst i borgernes lommer. I sig selv et synspunkt, der lyder både sympatisk og tilforladeligt. Men ført ud i sin yderste konsekvens betyder det, at det er de fattigste, der kommer til at betale for den vækst som de rigeste i samfundet forventes at levere

Regeringens nyligt fremlagte Jobpakke II, skatteudspil og forslag til finanslov indeholder en række tiltag, som først og fremmest er designet til at skabe vækst i samfundet. Det skal ske ved at øge beskæftigelsen og via skattelettelser

Der skal skattelettelser til
Det er diskuteret meget over de sidste par dage om hvem, der fik størst glæde af skattelettelserne, men i sidste ende har Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, i Debatten på DR2 torsdag den 31. august vist lagt sig fast på, at det er direktøren, der får mest ud af skattelettelsen i kroner og øre, men at det er HK’eren, der kommer til at mærke skattelettelsen mest.

[read-also]

Jeg undrer mig over, hvorfor Regeringen fra starten ikke blot har lagt frem, at man lemper skatten mest i toppen, fordi det er her det gavner mest samfundsøkonomisk og håber på, at det kan hjælpe med til at skabe vækst og dermed finansiere de langt dyrere og mindre lettelser i bunden.

Finansloven står på penge til opgradering af Skattevæsen, velfærd, veje og bekæmpelse af kriminalitet. Organisationen, der tidligere var kendt som SKAT, skal have tilført en halv milliard blandt andet til flere ansatte. Endnu en halv milliard skal gå til at styrke kernevelfærden i form af bedre behandling af ældre, medicinske patienter og kronisk syge. Der skal sættes gang i offentlige arbejder i form af en række nye vejprojekter og der sættes penge af til kriminalitetsbekæmpelse til senere forhandling.

Det problematiske i regnestykket er finansieringen
En god del af pengene til at betale for Regeringens forslag skal hentes i det såkaldte finanspolitiske råderum. Råderummet er en noget løs størrelse, men groft sagt er det den vækst i den offentlige sektor, som væksten i samfundsøkonomien giver plads til. Det betyder altså med andre ord, at råderummet er et skøn. Det er en forventning om vækst, som godt nok er baseret på fakta og viden, men det er den viden som er tilgængelig i dag. Det vil sige, at råderummet i realiteten kan vise sig, at være større eller mindre end det regeringen forventer.

Det betyder altså med andre ord, at råderummet er et skøn

En anden vigtig finansieringskilde er nedskæringer. Der skal skæres yderligere ned på erhvervsuddannelserne og dermed de unge under uddannelse, som samfundet er afhængig af som brændstof for den fremtidige vækst. Der skal skæres ned på arbejdstilsynet, der i forvejen har problemer nok med at kontrollere sikkerheden på de danske arbejdspladser pga. heftige besparelser på de sidste to finanslove. Der skal skæres i børnepengene, hvis man har mere end to børn og så skal den trængte togdrift udsultes yderligere i form af mindre betaling fra staten til DSB. Og så skal foreninger ikke længere kunne fratrække deres købemoms i henhold til ligningsloven, hvilket betyder at en lang række foreninger mister 55 millioner kroner om året.

Modsat skal dem der bidrager mindre have mindre, for så bidrager de mere, synes logikken at være.

Regeringen mener, at borgerne skal beholde flere penge selv og modsat skal betale mere selv for de services de har brug for. De der bidrager mest skal også have mest, fordi så bidrager de mere. Modsat skal dem der bidrager mindre have mindre, for så bidrager de mere, synes logikken at være.

Mindre til dem der har mindst giver mere – eller gør det
Men man kan spørge sig selv om, hvordan arbejdstageren skal kunne levere den arbejdsindsats, der er grundlaget for den økonomiske vækst, hvis arbejdsgiveren ikke sørger for sikkerheden, fordi der ikke er noget tilstrækkeligt tilsyn. Man kan spørge sig selv, hvordan den unge overhovedet skal få sig et job, hvis han eller hun ikke får den tilstrækkelige uddannelse. Og hvis de får et job, hvordan skal de så komme på arbejde, når der er skåret så meget ned på den offentlige transport. Det skal de selvfølgelig i den Lamborghini, som regeringen nu vil give dem råd til.

Der er en grund til, at det for eksempel er lovpligtigt at have en bilforsikring. Det gør det dyrere at have bil og formodentligt ville mange vælge ikke at have den, hvis de kunne undgå det. Men konsekvenserne af ikke at have en bilforsikring kan være katastrofale og betyde personlig konkurs, hvis uheldet er ude. På samme måde vil arbejdsgivere ikke ansætte folk med for ringe kvalifikationer og de vil nok ikke gå så højt op i sikkerheden uden tilsyn.

Det er nok ikke helt forkert, når regeringen mener, at dem, der har mest vil yde mere, når de får mere ud af det. Men det giver dårligt mening, når man så modsat mener, at dem der yder mindre, det kan være ledige, syge, mennesker med handicap, vil yde tilsvarende mere, hvis de får mindre.

Man øger ikke udbuddet af arbejdskraft ved at straffe de ledige

Man øger ikke udbuddet af arbejdskraft ved at straffe de ledige. Man øger udbuddet af arbejdskraft ved at investere i de ledige, i de udsatte, i de unge, mennesker med handicap. Væksten skabes ikke kun af store virksomheder og iværksættere. Væksten skabes af de mennesker, der fører virksomhedernes og iværksætternes ideer ud i livet. Væksten skabes af bedre uddannelse og bedre forhold for arbejdstagerne.

Mark Sinclair Fleeton har tidligere arbejdet som kommunikationskonsulent på patient- og handicapområdet og er i dag selvstændig kommunikationsrådgiver

 


Kommentarer fra Facebook