Når Statsminister Lars Løkke Rasmussen går på talerstolen den 3. oktober 2017 for at åbne folketingsåret, bør han starte med at trække de politiske forskelle op og så udskrive valg. Den danske befolkning fortjener en regering, der kan regere.

Da den tidligere Venstre-regering fremlagde sin første 2025-plan den 30. august 2016, viste den efterfølgende debat, at det ikke var muligt at opnå flertal for de fleste forslag. Liberal Alliance var kravlet op i et træ med krav om nedsættelse af topskatten. Deres krav var ultimativt. Hvis ikke det blev opfyldt, var der ikke længere en Venstre-regering.

Særlig holdningen i Liberal Alliance var medvirkende til, at Dansk Folkeparti fjernede sig mere og mere som støtteparti til den borgerlige regering.

I februar måned samme år havde Venstre-regeringen et opgør med De Konservative, hvor fødevareminister Eva Kjær Hansen blev afsat. For at undgå disse irriterende konflikter, fandt Lars Løkke Rasmussen på at invitere Liberal Alliance og De Konservative med i en udvidet mindretalsregering. Det kunne måske lægge en dæmper på alt det fnidder, der var i den blå blok.

Løkke glemte Dansk Folkeparti
Der var én ting, som Lars Løkke Rasmussen ikke havde indregnet i sit træk med en ny regering, der startede sit virke den 28. november 2016. Det var forholdet til Dansk Folkeparti. Særlig holdningen i Liberal Alliance var medvirkende til, at Dansk Folkeparti fjernede sig mere og mere som støtteparti til den borgerlige regering.

Alle kan huske den meget kraftige trussel, som Kristian Thulesen Dahl kom med på DF-landsmødet i september 2016. Hans første bemærkning, da han gik på talerstolen, var ”er i klar til valg?”. Et opråb, der gav store klapsalver hos de mange delegerede.

Opbakningen til DF blev på grund af sagen om misbrug af EU midler mindre og mindre, og det var måske det, der bevirkede, at vi ikke fik et folketingsvalg i 2016. Men det står mere og mere klart, at DF ikke er støtteparti for VLAK-regeringen, men alene parlamentarisk grundlag. Det har det formål, at DF kan bruge sin position til at få regeringen til at gennemføre den politik, DF ønsker.

Socialt flertal uden om regeringen
I perioden fra den første Venstre-regering fra juni 2015 og frem til nu har man oplevet Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet stemme sammen i ’det sociale flertal’. Samtidig med, at Socialdemokratiet har strammet op på integrationsområdet, er samarbejdet blevet styrket, og kulminationen oplevede man, da 3F i februar 2017 inviterede de to partiledere til et fælles interview. Et interview, der havde til formål at fjerne ethvert flertal for en højere pensionsalder – en mission der lykkedes.

Samarbejdet har på flere områder sat regeringen skakmat

Samarbejdet har på flere områder sat regeringen skakmat. Regeringen kom ikke igennem med deres ønsker til en ny boligbeskatning. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har sammen med den øvrige opposition gennemført forlig på transportområdet uden om regeringen. Der er også gennemført forlig på fiskeriområdet uden om regeringen. Derudover står det fast, at der ikke bliver en tidligere forhøjelse af pensionsalderen, og at der ikke kommer en nedsættelse af topskatten.

Regeringen har nu fremlagt sin anden 2025-plan. Også denne plan er på mange områder vingeskudt på forhånd. Hvis vi bare ser på registreringsafgiften, er der problemer for regeringen med at få et flertal. Afskaffelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget er også kørt ned ad brættet. Og der henstår en diskussion om at veksle nogle af skattelettelserne til mere velfærd.

Den danske befolkning bør ikke længere leve med et forretningsministerium, der kun holder butikken kørende

Valg frem for ydmygelser
Lars Løkke Rasmussen var meget tydelig, da han fik nøglerne til statsministeriet:

”Jeg vil ikke være statsminister for enhver pris. Hvis jeg skal være statsminister, skal jeg have plads til at føre min politik ud i livet, og selv om jeg godt ved, at alle skal give og tage, og at Venstre ikke har monopol på sandheden, så er der nogle betingelser, som jeg vil insistere på er opfyldt.” sagde han dengang i et interview med Berlingske.

Ved regeringens 100 dages jubilæum var der ikke meget at fejre. 16 politiske aftaler, som var sat op på flere sider, mod de 86 sider som regeringsgrundlaget omfatter.

Den danske befolkning bør ikke længere leve med et forretningsministerium, der kun holder butikken kørende. Og den seneste 2025-plan, som kun lige hænger sammen, fordi den tidligere regering genoprettede økonomien, må da være oplagt som valgoplæg.

Derfor bør Lars Løkke Rasmussen udskrive valg, når han åbner den nye folketingssamling den 3. oktober 2017, i stedet for konstant at blive ydmyget af sit parlamentariske grundlag.

 

Peter Kay Mortensen er seniorkonsulent. Han er tidligere formand for LO Hovedstaden og medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.