Udskudt finanslov er på alle måder noget rod

Finansloven skulle cementere det borgerlige samarbejde forud for et kommunalvalg. I stedet udstiller den de indre spændinger blandt de blå partier.
”Det er på alle måder noget rod, som risikerer at give en sjusket lovbehandling i Folketinget. Se nu at få det på plads”. Sådan skrev daværende Venstreformand Lars Løkke Rasmussen tilbage i 2013. Ifølge Løkke var det for dårligt, at den daværende SFR-regering ikke havde fået sin finanslov med støttepartiet Enhedslisten på plads inden kommunalvalget.

I morgen går danskerne igen til kommunal- og regionsvalg. Samtidig står forhandlingerne om en ny finanslov stille. Regeringen og Dansk Folkeparti meddelte i sidste uge, at det ikke var muligt at få enderne til at nå sammen inden kommunalvalget. Det må siges at være et alvorligt nederlag for regeringen, som ifølge flere iagttagere har gjort meget for at lande en aftale inden kommunalvalget.

De udskudte forhandlinger viser med al tydelig, at der er meget langt fra nullernes indstuderede forløb om finansloven mellem Anders Fogh Rasmussen og Pia Kjærsgaard og til i dag, hvor Lars Løkke og DF-formand Kristian Thulesen Dahl forfølger vidt forskellige dagsordener. Regeringen og Dansk Folkeparti langt fra er så meget på bølgelængde, som regeringen ønsker at give indtryk af, og det er DF-formand Kristian Thulesen Dahl, ikke statsminister Lars Løkke Rasmussen, som har det sidste ord.

Venstre ønskede aftale inden valget
Forhandlingerne om finansloven foregår sideløbende med forhandlingerne om en skattereform, som skal sænke skatten på arbejde. Regeringen har et par åbenlyse årsager til at ønske en aftale inden valget. Dels synes regeringen jo formentlig selv, at det er en rigtig god aftale man har lagt frem, og håber at danskerne vil belønne regeringen for de tiltag, der er i aftalen.

Regeringen har som bekendt foreslået at sænke skatten for i alt 23 milliarder kroner, og selvom ingen forventer at den endelige aftale vil indeholde skattelettelser i den størrelsesorden, så kan mindre også gøre det. Regeringen har også i udspillet til finanslov øremærket 100 millioner kroner til en række meget lokale projekter, der ifølge kritikere netop skulle gavne Venstres kandidater i en kommende valgkamp.

For det andet vil en aftale vise, at der er sammenhold i ”det blå Danmark”, trods det sidste års megen snak om en ny alliance mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Regeringen har det seneste år måttet indkassere en række nederlag, blandt andet at opgive forslag lavere topskat og højere pensionsalder, på grund af fælles modstand fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Også i forhold til blandt andet ejendomsværdiskat og registreringsafgift har regeringen måttet opgive sine mest vidtgående forslag.

Selvom Dansk Folkeparti kun har indgået valgforbund med Socialdemokratiet i fire kommuner, så har partiet i en række kommuner luftet muligheden for at pege på en socialdemokratisk borgmester efter valget, hvilket i eksempelvis disse 15 kommuner vil kunne tippe balancen til fordel for en socialdemokratisk borgmester. Derfor havde Venstre håbet, at en stor aftale mellem regeringen og DF lige inden valget kunne bidrage til indtrykket af en splittet S-DF-alliance. Men sådan gik det altså ikke.


Kommunalvalgsår er markeret med gult.

Sen finanslov i 2017
Forslagene til skattereform og finanslov blev præsenteret i slutningen af august, så det er altså ikke fordi partierne først har haft mulighed for at forhandle under kommunalvalgkampen. Alligevel tegner det til at blive en historisk sen finanslov i 2017.

Ser man bort fra 2007, hvor finansloven på grund af folketingsvalget først kom på plads i marts 2008, så har det været reglen, at finanslove er faldet på plads i første halvdel af november. Det gælder også to af de år, hvor der har være kommunalvalg (markeret med gult).

I 2005 blev finanslovsaftalen for 2006 indgået den 7. november, 8 dage før kommunalvalget, som fandt sted den 15. november. I 2009 blev finanslovsaftalen for 2010 indgået den 12. november, 5 dage før kommunalvalget, som fandt sted den 17. november. Undtagelsen var i 2013, hvor finansloven første landede en lille uges tid efter kommunalvalget.

Det skete efter et tumultarisk forløb, hvor Enhedslisten og til sidst sprang i målet, fordi partiet ikke kunne få skrevet ind i serviceloven, at ældre skulle have ret til to ugentlige bade. Herefter måtte SFR-regeringen indgå finanslovsaftale med Venstre og Konservative. Det var i den forbindelse, at Lars Løkke Rasmussen kritiserede regeringen for ikke at have fået aftalen på plads inden kommunalvalget.

Frygter DF vælgernes dom?
Regeringen har altså måttet bøje sig for Dansk Folkeparti. Men hvorfor har Dansk Folkeparti så ikke ønsket at få lukket en finanslovsaftale inden et kommunalvalg?

Den officielle forklaring på den manglende finanslov er, at partierne har travlt med kommunalvalgkampen. Partiformand Kristian Thulesen Dahl rejser rundt i landet og hjælper partiets kandidater, og finansordfører René Bjørn Christensen har travlt i Guldborgsund Kommune, hvor han er borgmesterkandidat.

Men manglende tid er næppe den eneste forklaring. Det passer formentlig Dansk Folkeparti ganske udmærket, at vente med lande en aftale til efter kommunalvalget. Særligt fordi finansloven næppe bliver vedtaget uden en eller anden form for skattelettelser, hvilket kan gøre Dansk Folkeparti sårbart.

Samtidig vil regeringen kun lade de offentlige udgifter vokse med 0,5 procent, og en stor del kommer til at gå til forsvaret, og dermed ikke til ”varme hænder” i kommunerne. Og selvom DF skulle få afsat lidt ekstra til sundhed og ældre, så vil det formentlig ikke se ud af meget sammenlignet med det skattelettelser, man kommer til at lægge ryg til.

Da Dansk Folkeparti forrige uge indgik aftale om en erhvervspakke med regeringen og Radikale Venstre, som blandt andet indeholdt et nyt investeringsfradrag på op til 120.000 kroner, var Socialdemokratiet ude at kalde tiltaget ”topskattelettelser i skjul”.

Reaktionen viste, at Dansk Folkeparti ikke skal regne med at være fredet, hvis partiet indgår en skatteaftale med regeringen, som på den ene eller anden måde sænker skatten for de højest lønnede. Eksempelvis ved at hæve loftet over beskæftigelsesfradraget, et loft regeringen ønsker helt at afskaffe.

Udskyd, aflys, indrøm
Den udskudte finanslovsaftale indkapsler altså med al tydelighed de problemer, som regeringen står over for. Den har et støtteparti, som grundlæggende ikke er så vild med store dele af den politik, regeringen gerne vil igennem med.

Regeringen har indtil nu forsøgt sig med en kombination af udskydelse (skatteforhandlinger), aflysning (pensionsalder) og indrømmelser (boligskat), når den forslag stødte på modstand hos Dansk Folkeparti.

De aktuelle forhandlinger ligner endnu en sang skåret over den melodi. Så imens regering og støtteparti er gået værd til sit og finanslov og skattereform blafrer i vinden, så går danskerne i morgen til kommunalvalg. Det er, for at bruge Løkkes ord fra 2013, ”på alle måder noget rod”.


Flere artikler om emnet

Annonce