Udvikling vendt: 2.200 flere S-medlemmer på ni måneder

Antallet af socialdemokratiske partimedlemmer er for første gang i næsten mange år på fremmarch. Det skyldes målrettet indsats, fortæller socialdemokraternes partisekretær Jan Juul Christiansen.
Når Socialdemokratiet i disse dage afholder sin kongres, kan partiet glæde sig over at have fået flere medlemmer. For første gang i mange år har partiet nemlig oplevet en større medlemsfremgang.

Siden storhedstiden i 1950’erne, hvor omkring en kvart million danskere var medlemmer af Socialdemokratiet, har den socialdemokratiske medlemsskare, i lighed med udviklingen i andre politiske partier, været nedadgående. Derfor er det også en glad partisekretær, som i dag kan præsentere de nye tal:

”Vi har fået 2.200 flere medlemmer på ni en halv måned. Det viser, at der er mange folk derude, som interesserer sig for politik og har lyst til at være med i vores parti. Det er vi naturligvis rigtig glade for”, fortæller Socialdemokratiets partisekretær Jan Juul Christensen til Jyllands-Posten.

smedlemmer1

Socialdemokratiet havde ved årtusindeskiftet omkring 50.000 medlemmer. Op gennem nullerne faldt medlemstallet stødt, og nåede i 2015 et lavpunkt med cirka 37.500 medlemmer. Men sidste år vendte udviklingen, og nu har Socialdemokratiet igen rundet 40.000 medlemmer.

Partisekretær Jan Juul Christiansen fortæller også, at medlemsfremgangen i høj grad skyldes, at Socialdemokraterne haft satset på annoncer på sociale medier og på direkte, personlig kontakt til de medlemmer, der har overvejet at melde sig ud.

”Det interessante i tallene er, at der ikke har været noget valg, så fremgangen må skyldes, at vi har arbejdet fokuseret med at fastholde og hverve nye medlemmer”, fortæller han.

Det er langt fra hverdag, at politiske partier oplever medlemsfremgang. I sidste uge måtte Dansk Folkeparti fortælle, at partiet har mistet over 1.000 medlemmer de seneste år.

Jan Juul Christiansen aflægger søndag den organisatoriske beretning på Socialdemokratiets kongres, hvor han vil gøre status over udviklingen i partiet og udstikke kursen for de kommende års partiarbejde.

smedlemmer2


Flere artikler om emnet

Annonce