Samlet set deltog 44 procent af befolkningen i 2016 i ikke-formelle voksen- og efteruddannelser, for eksempel private kurser. 14 procent deltog i formelle voksen- og efteruddannelser.
Mens hver anden beskæftigede deltog i en ikke-formel uddannelse, så var det kun cirka hver fjerde ledige, der kom på kursus. Modsat var hver 5. ledige på en formel efteruddannelse, mens det kun var hver 10. blandt de beskæftigede.
Blandt beskæftigede er andelen, der deltog i efteruddannelse, stigende med uddannelseslængden. Jo mere uddannelse, jo mere efteruddannelse.
Når det kommer til formel uddannelse, så løber de universitetsudannenede og dem med mellemlange videregående uddannelser virkelig fra landets faglærte og ufaglærte. Dem er har mindst uddannelse får også mindst uddannelse, når det kommer til regulær opkvalificering.
Undersøgelsen viser at henholdsvis 5 og 6 procent af de ufaglærte og faglærte har deltaget i formel efteruddannelse, mens det gælder 14-15 procent af de beskæftigede med mindst en mellemlang videregående uddannelse. Tendenser er hermed, at jo mere uddannelse man har i forvejen, des mere efteruddannelse får man.
Fremtidens arbejdsmarked kalder på uddannet arbejdskraft
Tallene bekymrer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, fordi der bliver større og større behov for mere uddannet arbejdskraft.
”Fremtidens arbejdsmarked kalder på uddannet arbejdskraft, så det er afgørende, at især ufaglærte i højere grad får en fod ind i efteruddannelsessystemet. Samtidig har mange ufaglærte og faglærte et hårdt fysisk arbejdsmiljø, og med den stigende pensionsalder bliver efteruddannelse endnu vigtigere for, at disse grupper kan holde til de ekstra år på arbejdsmarkedet,” lyder det.
Læs hele analysen her.