Uffe Elbæk til Løkke: Udskyd sundhedsreform til efter valget

Glæde hos Alternativets medlemmer af regionsrådene efter at partiet tirsdag forlod forhandlingerne med regeringen om en ny sundhedsreform
Alternativet forlod tirsdag forhandlingerne med regeringen om en sundhedsreform.

Alternativet angiver i en pressemeddelelse tre årsager til, at Alternativet nu har forladt forhandlingerne: For usikker økonomi, for lidt demokrati og for meget hastværk er grundene til, at Alternativet trods gode og konstruktive forhandlinger ikke længere kan se sig i en eventuel sundhedsreform.

Uffe Elbæk opfordrer regeringen til at udskyde sundhedsreformen med henblik på at sikre en bred aftale efter folketingsvalget:

”Hverken patienterne eller de dygtige og pressede ansatte i sundhedsvæsenet har brug for, at der bliver hastet en reform igennem inden valget. Der er simpelthen for meget usikkerhed og for mange åbne spørgsmål, særligt i forhold til finansieringen og i forhold til at sikre den demokratiske dimension til, at det er forsvarligt at haste en så afgørende reform igennem kort inden et folketingsvalg,” siger partiets leder Uffe Elbæk ifølge pressemeddelelsen og uddyber: 

Det er særdeles usikkert at vedtage en så stor reform kort inden et valg

”Det er særdeles usikkert at vedtage en så stor reform kort inden et valg,og reformens skæbne vil være afhængig af valgresultatet. Det synes jeg ikke, man kan byde patienter og ansatte i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet har ikke brug for blokpolitik, men patientpolitik. Derudover har vi et ønske om at sikre en langt mere grøn og klimavenlig strukturreform,” siger Uffe Elbæk.

I denne video - lagt på Uffe Elbæks Facebook-side - røber Alternativets partileder, at beslutningen om at træde ud af forhandlingerne om sundhedsreformen blev truffet af Alternativets folketingsgruppe allerede tirsdag eftermiddag. Den officielle meddelelse i form af en pressemeddelelse fra Alternativet tiggede først ind på redaktionerne kl. 19.09 tirsdag aften:

placeholder

 

Glæde hos Alternativet i regionsrådene

Blandt Alternativets tre medlemmer af regionsrådene er der lettelse at spore efter at Alternativet nu har forladt forhandlingerne om en sundhedsreform:

”Det er det rigtige at gøre. Alternativet har vist åbenhed og nysgerrighed. Men godt at Alternativet udviser mod til at gå i forhandlinger, men også viser mod til at forlade forhandlingerne. Tilbage står, at der demokratisk set ikke er noget bedre alternativ end regionsrådene,” siger medlem af Region Hovedstaden for Alternativet, Qasam Nazir Ahmad, til Netavisen Pio.

Tilbage står, at der demokratisk set ikke er noget bedre alternativ end regionsrådene

Medlem af Region Midtjyllands regionsråd for Alternativet, Rasmus Foged, er helt på linje:

”Det er den rigtige beslutning at forlade forhandlingerne nu. Det er okay, at man har deltaget i sundheds-forhandlingerne. Men slutresultatet er, at regionsrådene er en god måde at sikre demokratisk indflydelse på sundhedsvæsenet på. Jeg har ikke set forslag, der sikrer det demokratiske bedre ene dét vi har nu, nemlig de folkevalgte regionsråd,” siger Rasmus Foged til Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce