Ugens citat: Premierminister OG mor

Ugens citat går til New Zealands premierminister, der bliver den første regeringsleder i verden som går på barsel.
Netavisen Pio udvælger løbender citater, som på den ene eller anden måde fortæller noget om ugen der gik eller fortjener at blive fremhævet for enten det gode eller det dårlige. Citatet er derfor også kun udtryk for personens egen holdning.

I denne uge går ugens citat til New Zealands socialdemokratiske premierminister, Jacinda Ardern. Ardern blev premierminister i oktober 2017 efter en stor sejr ved parlamentsvalget, og fredag meddelte hun så på Facebook, at hun til juni skal være mor. Dermed bliver Ardern den første regeringsleder i verdenshistorien, som går på barsel.

”Clark og jeg er virkelig begejstrede over, at vi til juni udvider vores team fra to til tre, og at vi vil tilslutte os de mange forældre derude, som bærer to kasketter. Jeg bliver premierminister OG mor."

- Jacinda Ardern, Premierminister i New Zealand (Labour) og verdens første regeringsleder, der går på barsel. På Facebook, 19. januar 2017.


Flere artikler om emnet

Annonce