Annonce

Ukraine og Rusland mødes til forhandlinger og restauranter vil have fat i podere

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Så er det blevet mandag og tid til Netavisen Pios korte nyhedsoverblik Aktuelt.


Tyrkiet: Udenrigsministre fra Rusland og Ukraine mødes torsdag

Mens bomberne fortsat falder over Ukraine meddeler Tyrkiet, at den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, og Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, skal mødes i Antalya i det sydlige Tyrkiet på torsdag.

Det siger den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Çavuşoğlu, til tyrkiske medier, skriver Reuters.

Men i givet fald vil det være første gang efter Ruslands invasion af Ukraine, at landets to udenrigsministre mødes.

Mødet er endnu ikke blevet bekræftet fra officiel hold i hverken Rusland eller Ukraine.

Rusland har meldt, at de er klar til at stoppe invasionen af Ukraine, lige så snart at at Ukraine opfylder en række krav - herunder forfatningsmæssig neutralitet, anerkendelse at Krim som russisk og selvstændighed for de to republikker Luhansk og Donetsk.

Læs hele historien her.

 

Ørsted forlænger ikke Gazprom-aftale, men kan ikke afbryde den

Vi bliver ved Ukraine-konflikten. Det danske energiselskab Ørsted kan ikke komme ud af sin aftale om at købe gas fra det omdiskuterede russiske selskab Gazprom.

Men aftalen bliver ikke forlænget, når den udløber i 2030.Det skriver TV2.

Aftalen har fået særlig stor interesse på det seneste efter Ruslands invasion af Ukraine, der har ført til sanktioner fra vestlig side.

Flere parter har opfordret Ørsted til at komme ud af kontrakten med Gazprom, der leverer russisk gas til det danske selskab.

Det har Ørsted dog ikke mulighed for, fortæller selskabet i meddelelsen. Ørsted kan dog vælge ikke at forlænge den. Og det kommer selskabet ikke til.

Læs hele historien her.


Overraskende anbefaling fra Sundhedsstyrelsen: Drik mindre alkohol

Sundhedsstyrelsen har opdateret anbefalingerne for danskernes alkoholindtag for første gang siden 2010.

Ifølge styrelsen skal Unge under 18 år bør ikke indtage alkohol.

Desuden anbefaler styrelsen nu, at personer over 18 år følger modellen "10-4", der betyder maksimalt ti genstande om ugen, herunder maksimalt fire af dem fordelt på én dag.

Som noget nyt skelner anbefalingerne desuden ikke længere mellem mænd og kvinder.

placeholder


Caféer og restauranter vil gribe ud efter unge podere

Søndag lukkede de sidste lyntestcentre, og dermed står mange tidligere podere uden arbejde.

Hotel- og restaurationsbranchen vil række ud efter den arbejdskraft, der nu bliver tilgængelig. Det skriver Fagbladet.

En lang række caféer og restauranter har under corona-pandemien klaget over mangel på arbejdskraft. Branchen har tidligere peget på, at det blandt andet skyldtes de mange unge, der havde taget et job som poder.

Caféernes og restauranternes brancheorganisation, Horesta, vil nu deltage i blandt andet jobmesser og karrierefora for at få fat i den eftertragtede arbejdskraft.

For at sikre at det sker, vil Horesta samarbejde med Falck, der under pandemien har tilbudt lyntest og haft 5000 podere ansat.

Læs hele historien her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvad om de prøvede at hyre nogle fra forsvaret?

Gad vide om PET nu sætter mig på overvågningslisten? 🤣