Ulighed er ikke skabt af lønstigninger til LO-arbejderen

Når CEPOS fremhæver, at en LO-arbejder ikke kan stige i løn, uden at uligheden stiger, så er det et tankeeksperiment uden hold i virkeligheden
“Indkomstfremgang til den gennemsnitlige LO-arbejder vil øge uligheden i Danmark,” lyder overskriften i et notat fra tænketanken CEPOS fra den 24. januar.

Notatet viser, at hvis en person, der tjener knap 400.000 kroner eller mere om året før skat, stiger i løn, så stiger uligheden målt efter den såkaldte Gini-koefficienten.

Men den fremstilling er et “illustrativt tankeeksperiment”, der ikke har meget med den virkelige verden at gøre, lyder det fra Niels Ploug, der er afdelingsdirektør i Danmarks Statistik, som er det centrale statistikkontor i Danmark under Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Det er en illustration af, hvad der kunne ske, men ikke noget der nærmest nogensinde er sket i virkeligheden

“Det er en illustration af, hvad der kunne ske, men ikke noget der nærmest nogensinde er sket i virkeligheden. Der er ikke nogen analyse, som jeg kender til, der siger, at den udvikling, som CEPOS illustrerer, er den som har bidraget til den stigende Gini-koefficienten i Danmark,” siger han til Netavisen Pio.
 

Lønnen stiger aldrig kun for LO-arbejderen

Når CEPOS' udregning ikke har den store gang på jord i virkelighedens verden, så skyldes det, at løndannelsen i Danmark foregår på en noget anden måde, lyder det fra Danmarks Statistik-direktøren.

I og med at overenskomstforhandlingerne er for det samlede arbejdsmarked, så er der en fælles bevægelse opad

Vi rykker os nemlig alle sammen gradvist opad i løn, og vi gør det i samme takt, fordi vi har det, som man kalder en “kollektiv løndannelse”, forklarer Niels Ploug:

“I og med at overenskomstforhandlingerne er for det samlede arbejdsmarked, så er der en fælles bevægelse opad. Samtidig har man så knyttet lønstigningerne på det offentlige arbejdsmarkedet til lønstigninger på det private arbejdsmarked i en reguleringsordning.”
 

CEPOS: Viser en isoleret lønstigning

I CEPOS afviser man, at der er tale om et “tankeeksperiment” og henviser til, at notatet er lavet på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Analysechef i CEPOS, Otto Brøns-Petersen, anerkender dog, at effekten på uligheden ikke ville forekomme, hvis der var tale om overenskomstmæssige lønstigninger:

“Hvis man løfter lønniveauet generelt, så får man ikke nogen effekt på uligheden, fordi der er de der koblingsmekanismer mellem lønniveauerne og overførselsindkomsterne. Så der vil effekten formentlig være neutral, så det viser ikke noget om, hvad der vil ske, hvis der blev lavet nye overenskomster,” siger han til Netavisen Pio.

Nej, hvorfor dog det? Der er jo andre ting, der påvirker folks indkomst end overenskomst-stigninger

Formålet med notatet er, ifølge Otto Brøns-Petersen, at vise, hvordan en “isoleret lønstigning” påvirker uligheden. Altså en lønstigning, som sker uafhængigt af det generelle lønniveau og overenskomsterne.

Men når vi har en kollektiv løndannelse i Danmark, så ville der jo typisk være tale om en generel lønstigning?

“Nej, hvorfor dog det? Der er jo andre ting, der påvirker folks indkomst end overenskomst-stigninger. Det er jo blandt andet deres arbejdstid,” lyder det fra Otto Brøns-Petersen.
 

FH: “Et vildt postulat”

Morten Aastrup, der er økonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), mener, at CEPOS-notatet fuldstændig ignorer, hvordan lønnen dannes på det danske arbejdsmarked. Han kalder fremstilling for “et vildt postulat”.

Der er tit en forsinkelse, så almindelige LO-arbejdere får først lønstigningen, når direktøren er steget i løn

Han påpeger, at LO-arbejderens lønstigning ofte er forsinket og først kommer efter, at direktøren og afdelingslederen allerede har fået mere i lønningsposen:

“Når der er en lønstigning til LO-arbejderen, så kommer den efter, at de højtlønnede, der ligger over ham i indkomstfordelingen, allerede er steget i løn. Der er tit en forsinkelse, så almindelige LO-arbejdere får først lønstigningen, når direktøren, cheferne og alle de højtlønnede er steget i løn,” siger han til Netavisen Pio.
 

Indkomst-fest i toppen

Hvis der har nogen, der har oplevet at stikke af fra resten, sådan som LO-arbejderen gør i CEPOS’ tankeeksperiment, så er det toppen, siger Niels Ploug:

“Den danske indkomstfordeling er sådan set meget jævn, men hvis man kommer op til de øverste to til tre procent, så stiger lønningerne noget kraftigere for dem.”

Jeg vil ikke kalde det en lønfest, for så får man indtrykket af, at det kun er løn, det handler om

Niels Ploug bekræfter samtidig, at uligheden i Danmark er stigende, uanset hvordan man måler den og hvilken metode, man tager i brug.

Kan man sige, at der er har været en lønfest i toppen?

“Jeg vil ikke kalde det en lønfest, for så får man indtrykket af, at det kun er løn, det handler om. Hvis jeg skulle kalde det en fest, så ville jeg kalde det en indkomst-fest, for det er forbundet til kapitalindkomster fra aktier og investeringer,” svarer Ploug.
 

Tænk på topfodbold

Udover at toppens stigende indkomster er tæt forbundet til kapitalindkomster, så handler det også om, at løndannelsen er anderledes i den absolutte top af lønskalaen. Her går man ikke i samme løn-takt med resten af samfundet.

Det gælder også for kunstnere, direktører og erhvervsledere

“I den del af indkomstfordelingen er der en lønfastsættelse, som er anderledes: Den er individuel, og det er individuelle kontrakter. Vi kender det fra sportsfolk, og vi ved godt, at de dygtigste sportsfolk, som får kontrakter med udenlandske klubber, har en høj indkomst. Det gælder også for kunstnere, direktører og erhvervsledere,” siger Niels Ploug.

Han mener, at det sandsynligvis altid har været gældende for den absolutte top i samfundet, men at der i dag er flere folk, der befinder sig helt deroppe, hvor lønfastsættelse er individuel.

Skattereformer, lavere kontanthjælp og flere ældre

Det er dog ikke kun en indkomst-fest i toppen af indkomstskalaen, der gør, at uligheden slår ud i statistikkerne ud i disse år.

Der været nogle skattereformen, som har givet større skattelettelser til folk i arbejde og med højere indkomst

Både udviklinger i befolkningssammensætningen, som vi ikke selv er herrer over, og politiske beslutninger om skat og niveauet på overførselsindkomster spiller en rolle for at ulighedsmålene slår ud, understreger Niels Ploug:

“Der er blevet flere studerende, og der er meget blevet flere pensionister, fordi vi har en befolkning med stadig flere ældre. Der har været en række reformer på overførselsindkomstområdet, som har sat nogle af de laveste indkomster ned. Og så har der været nogle skattereformen, som har givet større skattelettelser til folk i arbejde og med højere indkomst.”

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook