Ulighed i sundhed splitter vores fællesskab – nu skal vi handle
Ulighed i sundhed splitter vores fællesskab – nu skal vi handle
Hvis vi accepterer, at nogle får mere og bedre hjælp end andre, så bryder vi med fundamentet under vores velfærd: At vi løfter i flok, og at vi alle har samme værdi
Danmark bygger på fællesskab og solidaritet. Det har altid været vores grundsten, at alle skal have adgang til et sundhedsvæsen af høj kvalitet – uanset hvor man bor, hvad man tjener, eller hvem man er.
Men virkeligheden er desværre, at uligheden i sundhed vokser. Det truer vores sammenhængskraft, og det er en udfordring, vi skal tage på os – nu.
Jeg har som sygeplejerske set, hvor store konsekvenser ulighed i sundhed har for den enkelte.
Hvorfor skal vi gøre noget ved det?
Fordi det handler om retfærdighed og medmenneskelighed. Ingen bør have kortere liv eller dårligere behandling, bare fordi de er født det forkerte sted eller mangler ressourcer.
Når vi ikke handler, koster det menneskeliv. Flere lever med sygdom, flere mister livet for tidligt, og familier står tilbage i sorg – kun fordi systemet ikke giver de samme muligheder til alle.
Ulighed i sundhed underminerer fællesskabet og tilliden til vores samfund.
Hvis vi accepterer, at nogle får mere og bedre hjælp end andre, så bryder vi med fundamentet under vores velfærd: At vi løfter i flok, og at vi alle har samme værdi.
Læs også:Danmark har en opioidkrise – og vi har et ansvar for at handle nu
Vi ved også, at forebyggelse og tidlig indsats både giver bedre liv og styrker økonomien og fællesskabet. Investeringer i lighed betaler sig for hele Danmark.
Kort sagt: Vi skal handle på ulighed i sundhed, fordi vi skylder hinanden at tage vare på alle – ikke kun de stærkeste.
Hårde tal og virkelige konsekvenser
Behandlingsrådets analyser viser, at mennesker med svære psykiske lidelser i gennemsnit dør 7-10 år tidligere end andre danskere.
Over 60 procent af denne overdødelighed skyldes fysiske sygdomme, de ikke får tilstrækkelig eller rettidig behandling for.
Børn fra familier med lav indkomst har op til dobbelt så høj risiko for at få ufuldstændige behandlingsforløb for sygdomme som astma og diabetes.
Menneskelivet er vigtigt
Også på køn er der stor ulighed – kvinder har 50 procent større risiko for fejldiagnosticering ved hjerteanfald, og sygdomme som endometriose tager i gennemsnit syv år at få diagnosticeret.
Vi socialdemokrater skal give dette endnu mere stemme. Ulighed i sundhed skal helt frem på dagsordenen – og forebyggelse skal have ressourcer og prioritet.
For kun med investering i forebyggelse og tidlig indsats kan vi bryde den negative spiral, der holder alt for mange fast i sygdom og mistrivsel.
Derfor har vi brug for politiske beslutninger, der:
Sikrer investering i forebyggelse, kønsspecifik og socialt retfærdig sundhed.
Sikrer, at de bedste og mest virkningsfulde sundhedsindsatser når ud til alle borgere – uanset postnummer.
Skaber bedre og mere forpligtende samarbejde mellem praktiserende læger, psykiatri, somatik og sociale indsatser.
Giver stemme til de patienter og pårørende, der sjældent bliver hørt.
Synliggør og dokumenterer ulighed, så vi kan gøre noget ved den.
Fortiden kan vi ikke ændre
Menneskelivet er vigtigt. De menneskelige omkostninger ved ulighed i sundhed kan vi ikke acceptere. Lighed i sundhed er ikke bare en politisk prioritet, det er et etisk ansvar.
Opgaven løser vi bedst sammen. Socialdemokratiet har altid stået fast på fællesskab og retfærdighed – og vi giver ikke op, før de rigtige forandringer sker.
Sammen kan vi skabe et sundhedsvæsen med lige muligheder for alle – nu og for kommende generationer. Fortiden kan vi ikke ændre, men vi kan sikre, at ingen svigtes fremover.
Lad os tage næste skridt sammen NU.
Vibeke Westh
Regionsrådsmedlem (S), Region Hovedstaden, kandidat til den nye Region Øst og 1. suppleant til kommunalbestyrelsen på Frederiksberg
Kommentarer
Ressourcestærke, som kan…
Ressourcestærke, som kan sætte sig igennem hos den praktiserende læge har muligheder i det danske sundhedsvæsen. Resten er overladt til, hvad der udløser den største økonomiske gevinst hos den praktiserende læge. Jo flere kronisk syge et lægehus kan tilranne sig jo større økonomisk gevinst udbetales fra regionerne. Det er så helt op til lægen, hvad de vil yde for denne udbetaling.
En guldgrube for lægehuset med en minimal indsat.
Tilbage står patienten som bliver fyldt med piller uden en individuel behandling, men udelukkende ud fra statistik.
30% af al lægehjælp er direkte skadelig, 30% har nytte af behandlingen og for 40% er behandlingen ligegyldig og uden effekt. Med andre ord 70% af al lægehjælp i Danmark er i bedste fald nyttesløs.
Bliver du syg i Danmark er du virkelig på røven. Med mindre du er Dronning Margrethe eller rig.
Lighed i sundhed starter…
Lighed i sundhed starter først og fremmest hos den enkelte.
På mange måder vælger du selv din egen sundhed.
Du vælger selv din mad, din hygiejne, din søvn, din motion, din levevis.
Og især vælger du selv hvad du vælger at udsætte dig selv for af sundhedsmæssige ricisi.
Men som i så mange andre henseender, så narrer den kloge den mindre kloge…
Og her kommer så profylaksen og sundhedsvæsenet ind i billedet.
Profylakse er betegnelsen for foranstaltninger, der har til formål at forebygge sygdomme eller forhindre, at en sygdom opstår, forværres, spredes eller vender tilbage. Ordet bruges i mange sammenhænge, fra tandpleje til medicinsk behandling.
Tandplejen.
I Danmark tilbydes der gratis tandpleje til børn og unge op til 18 år. Unge mellem 18 og 21 år får også gratis tandpleje, som kan benyttes i den kommunale ungdomstandpleje eller i privat praksis efter eget valg. Unge mellem 22 og 25 år kan få gratis tandeftersyn og tandrensning, hvis de er medlemmer af Sygeforsikring Danmark. I Sverige er der også indført gratis tandpleje for unge, og i Norge er der gratis tandpleje for børn, men ikke for voksne.
Gratis tandpleje som en del af sundheden i almindelighed viser vores fælles indgang til sundhed som sådan.
Noget for noget! Sandsynligheden for dyre tandlægeregninger er ligefrem proportional med en manglende mundhygiejne. Den unge generation i 1960erne som ikke gad at børste tænder m.m., ja de fik kunstige tænder allerede fra det 20. år. Dyrt men ofte en nødvendighed.
Fortællingen gælder den dag i dag og ingen lande i Skandinavien, ej heller Norge med en kæmpe oliefond på 12.000 milliarder kroner, har råd til gratis tandpleje for alle…
Men måske er det billigst for samfundet på langt sigt! Det har aldrig været efterprøvet!
Hvor mange mennesker i Danmark der dør fra 1-20 år før gennemsnittet på grund af dårlige tænder findes der ingen statistik på. Alvorlige tandsygdomme forekommer på trods af personens ihærdige mundhygiejne. Og de står ofte med kæmpestore økonomiske tandpiner.
Et er tænder! Noget andet er alle andre kropsdele?
Hvor gode er vi til at passe på lunger, kredsløbet, øjne, huden, og vægten i almindelighed?
Når man ser visse personer i landskabet kan man godt tænke: Hvorfor har vedkommendes læge ikke for lang tid siden stoppet “det kæmpe kropsbjerg”?
Hvorfor gjorde sundhedsplejerske, læger, eller pædagoger og folkeskolelærere ikke noget for lang tid siden?
Rygning og fedme og hudkræft styres stort set af mennesket selv!
Det er dine valg! Og ikke et samfundsproblem? Men dit problem?!?
Det sidste er 50% af Danmarks befolkning uenige i!
Så hvad bør vi gøre i lille Danmark, hvor amerikanske vaner snart gør os lige så overvægtige som i Guds eget land - Donald Trumps USA, hvor hver anden amerikaner ifølge seneste undersøgelse er overvægtige - 50% har et BMI over 30.
I USA har de ikke et fælles sundhedssystem, som vi her i Danmark så gerne vil prale af…
Et af de vigtigste tiltag for et lige sundhedssystem er at alle uanset alder, køn, vægt, diagnoser skal stille til en lægeundersøgelse mindst en gang om året.
Danmark har et hav af mennesker der aldrig opsøger lægen igennem et helt liv. Til gengæld er 10-15% storforbrugere af læger og sygeplejersker.
Profylaksen - i det her tilfælde en almen læge der kigger på personen (ikke patienten) og konstaterer at alt er vel og at dårlige vaner skal tages i opløbet. F. eks. rygning, alkohol, stoffer, medicin, soldyrkning, ricisi, etc.
En snak om et sund og godt liv i almindelighed, inclusive udfordringer fysisk som psykisk.
Lægen anbefaler og iværksætter nødvendige tiltag i forhold til det lokale samfunds tilbud.
I bedste fald: Vi ses igen om et år!
“Danmark bygger på fællesskab og solidaritet. Det har altid været vores grundsten, at alle skal have adgang til et sundhedsvæsen af høj kvalitet – uanset hvor man bor, hvad man tjener, eller hvem man er. ”
I 1960erne gik morfar til lægen en gang om året og fik en undersøgelse og en snak…
I 1965 var gennemsnitslevealderen i Danmark cirka 70 år for mænd og 74 år for kvinder.
Morfar blev 80 år og mormor der havde født 11 børn blev 79.
Rettidig omhu starter ved dig selv og en årlig snak med lægen.
Det skylder danskerne sig selv og hinanden.
I en generation har Lars Løkke holdt snakken kørende om kræftpakker.
Ud over kræft er hjerte-kar-sygdomme, lidelser i muskler og led, diabetes, lungesygdomme og psykiske lidelser blandt de hyppigste sygdomme i Danmark. Det betyder dog ikke, at disse sygdomme er mere almindelige end kræft, som er den hyppigste dødsårsag i Danmark
Hjerte-kar-sygdomme:
Hjerte-kar-sygdomme omfatter blandt andet hjerteanfald, slagtilfælde og hjertefejl.
De er en af de hyppigste årsager til dødsfald i Danmark.
Lidelser i muskler og led:
Lidelser i muskler og led kan omfatte gigt, muskelsmerter og ledsmerter.
De kan have stor indflydelse på hverdagsaktiviteter og livskvalitet.
Diabetes:
Diabetes er en sygdom, hvor kroppen enten ikke kan producere nok insulin eller ikke kan bruge insulinen ordentligt.
Diabetes kan føre til forskellige komplikationer, herunder nyresygdom, blindhed og hjerte-kar-sygdomme.
Lungesygdomme:
Lungesygdomme kan omfatte astma, KOL og lungekræft.
Lungesygdomme kan påvirke åndedrættet og livskvaliteten.
Psykiske lidelser:
Psykiske lidelser kan omfatte angst, depression og skizofreni.
Psykiske lidelser kan have stor indflydelse på ens liv og trivsel.
Andre sygdomme:
Der er mange andre sygdomme, der kan forekomme i Danmark, herunder infektionssygdomme, autoimmun sygdomme og sjældne sygdomme.
Disse sygdomme kan variere i hyppighed og sværhedsgrad.
I Danmark anerkendes fedme, eller svær overvægt (BMI over 30), som en kronisk sygdom, selvom den ikke officielt er defineret som sådan. Svær overvægt er forbundet med en øget risiko for følgesygdomme og har betydelige samfundsmæssige konsekvenser
I Danmark er 42 pct. af den voksne befolkning i dag overvægtige eller fede. Fedme blev i 1997 anerkendt af WHO som en kronisk sygdom,
Der er masser at tale om hos lægen. Det årlige sundhedscheck.
I Danmark har omkring hver femte voksne dansker et sundhedsskadeligt forbrug af alkohol, og alkoholmisbrug og alkoholrelaterede sygdomme resulterer i omkring 4.000 dødsfald årligt. Samtidig har danske unge europarekord i at drikke sig fulde.
Det er naturligt at lægen taler med dig om dine alkoholvaner!
Hudkræft er den hyppigste kræftform i Danmark, og den primære årsag er sollys. Der er årligt omkring 22.000 tilfælde af almindelig hudkræft (basalcellekræft og pladecellekræft) i Danmark.
En snak om dine ferievaner og solbadning hører naturligt til i den årlige sundhedscheck.
Osv.
Lighed i sundhed starter i lighed i lægebesøg.
Et årligt sundhedscheck ville gøre et Danmark til forskel.
Dårlige vaner koster årligt 50% af de samlede sundhedsudgifter…
Men det tør ingen regne på…
Velfærdssamfundet betaler for din usunde levevis…
Det er da en menneskeret…
Eller…
Der hvor der ikke er en voksen til stede kommer lægen ind i billedet.
Han/hun ved forhåbentlig så meget bedre…
30% af danskerne helbreder sig selv ved sund fornuft..
Men et og andet kunne jo komme snigende…
I årtier har de sovet tornerosesøvn på Christiansborg:
Lægemangel er en alvorlig udfordring i Danmark, der rammer mange danskere. Der mangler både praktiserende læger og speciallæger, hvilket fører til længere ventetider og dårligere adgang til lægehjælp. Særligt landdistrikter og yderkommuner, men også hovedstadsområdet, kæmper med lægemangeL..
Sundhedsmæssig rettidig omhu starter hos den enkelte…
Drop solbadningen, smøgerne, alkoholen og fredagsslik og…
Vi kender jo godt alle rådene…
Men tænk hvis din egen læge havde modet til at sige det direkte til dig!
Ville det hjælpe…
AI siger at du dør som 55 årig med de vaner som du beskriver….
Læger har altid fat i den lange ende og hvornår du kan påbegynde opsparingen til din egen begravelse står læst og skrevet overalt på nettet…
Men at lægen siger det…
Danskernes respekt for læger og sygeplejersker står og falder med Folketingets ønske om at vi møder dem…
Indtil videre har folketingsmedlemmerne fundet penge til deres egne gode lønninger og pensioner…
Læger står langt nede på ønskelisten…
Sammen kan vi skabe et sundhedsvæsen med lige muligheder for alle – nu og for kommende generationer…
Valget er dit. Kræv et årligt ærligt sundhedscheck af en uddannet læge!
Tilføj kommentar