Uligheden i Danmarks store byer vokser

Storbyens rige områder er blevet markant rigere, mens de fattigste områder står i stampe, viser ny analyse.
Uligheden mellem rige og fattige områder i og omkring Danmarks store byer vokser. Og den økonomiske krise har kun gjort dem større. Det viser en ny analyse fra AE-Rådet.

Det er især de i forvejen velstillede områder nord for København, som med indkomststigninger på over 20 procent er stukket af fra resten. Mens det københavnske nordvestkvarter sammen med flere områder i Københavns Omegn kun har oplevet en meget beskeden fremgang.

Den udvikling hænger ifølge analysens forfatter, analysechef i AE-Rådet Jonas Schytz Juul, nøje sammen med den generelle indkomstudvikling de seneste år. En udvikling hvor de rigeste er blevet rigere mens de fattigste står i stampe:

”Det, der kendetegner de allerrigeste områder som Klampenborg og Rundsted Kyst, er, at nogle af Danmarks rigeste bor i de områder. Og vi har set i andre undersøgelser, at de rigeste har haft en rekordhøj indkomstfremgang efter krisen. Så derfor er det jo ikke så underligt, at det er de områder, som stikker det af fra resten”, fortæller han til Netavisen Pio.

Klampenborg stikker af
Tænketanken har undersøgt den gennemsnitlige indkomst i postnumrene i og omkring København og Aarhus, og den viser store forskelle mellem de forskellige områder.

I Klampenborg, der ligger i Gentofte Kommune lige nord for København, er den gennemsnitlige årsindkomst på knap 750.000 kroner efter skat. Til gengæld er den på Nørrebro kun godt 200.000 kroner, altså kun godt en fjerdedel.

I det hele taget viser undersøgelsen, at det er kommunerne nord for København, der sidder på de høje indkomster omkring hovedstaden. Mens det er det københavnske bydele Sydhavnen, Nørrebro og Nordvest som sammen med forstadskommuner som Ishøj, Albertslund og Brøndby ligger i bunden.


Kilde: AE-Rådet
Figuren viser gennemsnitsindkomsten opgjort som såkaldt ækvivaleret indkomst efter skat, det vil sige at der er taget højde for familiestørrelser i opgørelsen.

Mens også når man ser på udviklingen siden 2010, træder forskellene tydeligt frem. I Hellerup, Rungsted Kyst og Klampenborg er indkomsterne steget med mere end tyve procent. Eller en indkomstfremgang på omkring 100.000 kroner om året.

Otte af de ti rigeste postnumre har oplevet indkomststigninger på over 10 procent. En lignende udvikling ses i Aarhus, hvor det især er Risskov nord for Aarhus der stikker af, mens Aarhus Vest, med blandt andet Gellerupparken, sakker bagud. Forskellene i Aarhus er dog ikke så markant som forskellene i København.

Ifølge Jonas Schytz Juul dækker stigningen over både en stigning i den almindelige lønindkomst, men også en stigning i kapitalindkomsten (renter på opsparing) og indkomsten fra eksempelvis aktier. Derudover har de seneste års skattenedsættelser også bidraget til at øge forskellene, fordi AE-Rådet i undersøgelsen måler udviklingen i indkomsten efter skat.

Kontanthjælpsloft kan gøre forskelle større
Andre faktorer kan også medvirke til at trække i retning af større opsplitning mellem rige og fattige områder. Eksempelvis udviklingen på boligmarkedet.

”Når boligpriserne i et område er høje, så sætter det en begrænsning på, hvem der har råd til at flytte til området. Så dem, der flytter til områder med høje gennemsnitsindkomster, bliver nødt til også selv at have en høj indkomst for at få råd til at købe en bolig”, forklarer han.

I fattige områder som Brøndby Strand, Ishøj og Albertslund har stigningen været på under to procent om året. Her er mange borgere på overførselsindkomst.

Og mens politiske beslutninger om lavere skat især har gavnet de højest lønnede, så er de lavest lønnede til gengæld blevet ramt af tiltag som integrationsydelse og kontanthjælpsloft. Og konsekvenserne kan endda ikke fuldt ud aflæses i de nye tal fra AE-Rådet, som kun går frem til 2016.

”Kontanthjælpsloftet var kun i kraft de sidste tre måneder af 2016, så det har ikke slået fuldt ud igennem i de her tal. Men jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi i de næste tal kan se, at nogle områder faktisk har oplevet en indkomsttilbagegang”, fortæller Jonas Schytz Juul.

Nørrebro på vej mod fremgang
Det er dog en markant undtagelse til reglen om, at de fattigste postnumre sakker langt bagud. Københavns allerfattigste postnummer Nørrebro har nemlig oplevet en indkomstfremgang på hele 9 procent siden 2010. Det er markant højere end de andre ”fattige” postnumre. Det dækker formentlig over, at flere og flere med lange uddannelser og høje indkomster har valgt at bosætte sig på Nørrebro siden 2010:

”Nørrebro har oplevet et løft, og er blevet mere attraktivt at flytte til. Men det er stadig et meget blandet kvarter. Der er hele området omkring Blågårds Plads, hvor der bor mange med høje indkomster. Og så er der almene boligområder som Mjølnerparken og mange studerende, som trækker i den anden retning.”

Han peger på, at Vesterbro indtil for få år siden også var blandt de fattigste kvarterer i København, men siden har oplevet et markant løft og fået mange flere beboere med høje indkomster. Det er altså muligt for områder at ”løfte sig” ud af deres status som værende blandt de fattigste.

Alligevel tror Jonas Schytz Juul, at den overordnede udvikling vil fortsætte de kommende år: ”Regeringens erhvervspakke indeholdt blandt andet et nyt investorfradrag, som giver en stor skattelettelse til nogle af de allerrigeste mennesker i landet. Og så har vi jo ikke set den fulde virkning af kontanthjælpsloftet endnu. Så hvis vi kigger fremad, så tror jeg faktisk, at den her udvikling vil forsætte,” slutter han.

 

Foto: Carsten Medom Madsen (Colourbox). 


Flere artikler om emnet

Annonce