Uligheden skal på alles læber

Der er mere end nogensinde før behov for en samtale om den stigende ulighed, som truer hele tanken om vores velfærdssamfund, mener folketingskandidat.
I min juleferie sad jeg og bladrede siderne igennem i de gamle bind af ”En bygning vi rejser”. Det er efterhånden nogle gamle bøger, som blev udgivet tilbage i 1954 og 1955 og som omhandler den politiske arbejderbevægelse i Danmark.

Man kan ikke andet end blive betaget af rejsen og viljen til fremskridt fra pionererne i 1870erne til, hvordan samfundet udviklede sig i årene efter, og hvordan velfærdssamfundet under Thorvald Stauning for alvor blev et klippefast fundament i den bygning man rejste.

Når man her mere end 60 år efter læser om den kamp, hvor politisk og social ligestilling var målet for underklassens kamp, så kan man godt blive urolig for, at fundamentet i vores velfærdssamfund slår revner.

Bygningen slår revner

Det er i hvert fald uantasteligt, at vi i disse år ser nogle alvorlige revner i den sammenhængskraft, som vi i skåltaler ynder at hylde. Det er påvist, at den negative sociale arv er blevet stærkere i Danmark og flere børn vokser op i fattigdom.

Vi kan ligeledes se, at flere og flere vender ryggen til folkeskolen til fordel for private alternativer. En vigtig fælles referenceramme som Danmarks Radio udsættes for massive besparelser.

Sammenhold og solidaritet har i Danmark ikke kun været en fysisk bygning vi har rejst, men en folkerørelse, af visdom, aktivitet og dynamik. Det er mennesker, der har haft en mission for en samfundsmodel, som har handlet om at få alle med(!).

Den samfundsmodel gøres der vold på, når vi ser filippinske chauffører bliver hyret til få kroner i timen og bor i slumlejr i Padborg, når uligheden år for år bliver ved at stige, og når lønmodtagere vælger de faglige organisationer fra.

Med en højere pensionsalder vil det privilegium at kunne nyde sin alderdom være noget som nogen (i største grad folk med fysisk hårde job) på arbejdsmarkedet aldrig kommer til at opleve.

Egoismen og grådigheden vinder desværre indpas – og trives.

Flere af velfærdssamfundets skabere må rotere i graven, når store danske banker – som f.eks. Danske Bank – blæser på helt grundlæggende etiske og moralske fællesskabsnormer og hvidvasker penge.

Det illustrerer kun alt for godt, at et kryds i stemmeboksen ved folketingsvalg eller kommunalvalg ikke er det, der alene kan redde vores solidariske velfærdssamfund. Egoismen og grådigheden vinder desværre indpas – og trives.

Velfærdssamfundet har aldrig været under større pres

Vi er ved at nå til en skillevej, hvor vi alle skal gøre op med os selv, om vi også vil have vores børn skal vokse op i et velfærdssamfund. Idéen om velfærdssamfundet synes at være mere under pres end nogensinde.

Jeg formoder desværre, at der faktisk siden nullerne og da Anders Fogh Rasmussen indtog Statsministeriet har været en tendens til, at velfærdssamfundet i den daglige debat og opfattelse er blevet reduceres til en simpel handel: Man betaler sin skat og til gengæld modtager man en række serviceydelser. Det er her det er helt afgørende at læse, hvad der står på arbejderbevægelsens gamle røde faner: ’Gør din pligt – Kræv din ret’.

Vi er nødt til i endnu større grad at sætte fokus på den enkeltes ansvar og forpligtelse over for fællesskabet.

Vi er nødt til i endnu større grad at sætte fokus på den enkeltes ansvar og forpligtelse over for fællesskabet. Et forpligtende fællesskab handler i bund og grund om, at vi alle tager det fulde ansvar for vores medborgere for dermed at skabe lige muligheder for alle.

Når familiefaderen tager en ekstra tørn i det frivillige foreningsliv, når den bankansatte i Danske Bank aktivt medvirker til at bekæmpe den helt åbenlyse dårlige moral i bankens topledelse, eller når man vælger at blive besøgsven på plejehjemmet, så er man med til at gøre en indsats for velfærdssamfundet og sammenhængskraften.

Pilen peger på politikerne

Jeg tror også politikerne og de politiske partier er nødt til at kigge indad. For der er ingen tvivl om, at afstanden til den politiske elite og befolkningen er øget.

Ikke bare centraliseringen, men også de politiske partier og de politiske profiler har gjort afstanden mellem befolkning og beslutningstagere større.

Flere borgere har med rette oplevet, at nærhed, tryghed og kvalitet er forsvundet

Mange toppolitikere har aldrig betrådt det virkelige arbejdsmarked og politikere har nogle pensionsforhold, som fabriksarbejderen aldrig kommer i nærheden af. Og de politiske prioriteringer har de senere år i for høj grad båret præg af en tendens mod stordrift, effektiviseringer og regnearket – hvor flere borgere med rette har oplevet, at nærhed, tryghed og kvalitet er forsvundet.

Når kvaliteten bliver for sølle i fællesskabets tilbud, så kan man ikke fortænke folk i at se sig om efter andre alternativer.

Tilbage på sporet

Danmark er stadig et af de mest lige samfund i verden. Danmark har et sikkerhedsnet og man har i større grad end andre lande mulighed for at udleve sine drømme i form af fri og gratis adgang til uddannelse.

Men fundamentet slår revner(!) – naturligvis er der også globale omstændigheder som påvirker – men vi har selv muligheder for at få samfundsudviklingen tilbage på sporet.

Vi har ikke i Danmark tradition med ”De gule veste” optøjer, som vi ser i Frankrig, men derimod samtale, samarbejdende folkestyre og fælles løsninger.

Lad os intensivere samtalen i 2019 om, hvordan vi får repareret revnerne i den velfærdsbygning Danmark er kendt for.

Folketingsmedlem og fødevare- og dyrevelfærdsordfører for Socialdemokratiet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Folk har desværre ikke forstået, at de rettigheder de har – både som borgere og som arbejdstagere – ikke er en naturlov. Det er rettigheder de har som følge af den årelange og enorme indsats som andre før dem, har ydet. Tingenes naturlige tilstand er ikke, at du har nogen rettigheder overhovedet. Det er derimod forudsigeligt at staten og og dens repræsentanter konstant forsøger at indskrænke borgernes muligheder og aktiviteter. Det er derfor modstanden hertil konstant skal kultiveres og gødes, så ikke folk falder hen en apatisk søvndyssen, stirrende på deres telefoner.

Hvordan "tilberedes "valgflæsk" ? Det er ganske nemt.På Christiansborg,og ude i det "blå" land, sidder en pæn stab med mangeartede "opskrifter".Hvor "de store ord" bliver luftet i håb om at nogen får øje på netop DERES "opskrift",frem for alle andres."Den rette opskrift" giver pæn chance for at nå langt. Det er det eneste de mange ord går ud på. Ingen tænker så meget på "resultater" udover at det skal være til gavn for dem selv.
Al den snak om ULIGHED bliver kun ved snakken.Hvad gør en hjemløs fra eller til ? Når der altid er senge nok for dem der ingen mangler...

Annonce