Næsten alt hvad der er godt og rigtigt kommer som bekendt fra Tyskland. Udover Aldi, Volkswagen, motorveje, øl og Rudi Völler, bør man takke Tyskland for både velfærdsstaten, som Bismarck opfandt og den socialdemokratiske arbejderbevægelse, for at have lagt de ideologiske grundsten til det moderne socialdemokrati med partiprogrammet fra 1959.
Tyskland bliver i den danske debat ofte fremhævet som et land, som Danmark kan sammenlignes med og ikke mindst at de tyske social- og arbejdsmarkedsreformer, ikke mindst den såkaldte Hartz IV, som et eksempel til efterfølgelse. Hartz IV, opkaldt efter formanden for kommission der foreslog ændringerne, sænkede en række ydelser til de arbejdsløse, samtidig med at man indførte "aktiv arbejdsmarkedspolitik", lidt på linje med den Nyrup indførte herhjemme i 90'erne .
Tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremhævede de tyske reformer, som en grund til at man burde lave lignende tiltag i Danmark: "Det er jo det, der har givet tyskerne resultater” sagde han til avisen.dk med henvisning til netop Hartz IV.
Men nu raser debatten også i Tyskland over en regeringsrapport, som viser hvad konsekvenserne af reformerne har været. Rapporten beskriver bl.a. at lige over fire millioner tyske lønmodtagere i 2010 arbejdede for en løn på under syv euro i timen, altså for mindre end 50 kroner.
Rapporten viser også, at de 10 % rigeste tyskere ejer 54 % af al formue og at den fattigste halvdel tilsammen ejer 1 %. Omkring 15 % af tyskerne bliver klassificeret til at leve i fattigdom eller lige på grænsen. Det der imidlertid har fået oppositionen i vælten, er det der IKKE står i rapporten, men som stod i det oprindelige udkast fra november måned, nemlig at uligheden i Tyskland er stigende og udgør en risiko for den sociale sammenhængskraft i landet.
”Mens lønudviklingen i det øvre segment voksede positivt, faldt de lave lønninger i faste priser i løbet af de seneste 10 år” konstaterer rapporten og forfatterne havde i det originale udkast advaret om, at lønudviklingen ville ”skade samfundets forventninger om lighed og true social sameksistens.”.
Det er naturligvis guf for den borgerlige-liberale regerings modstandere, som giver sagen fuld kraft, vel vidende at tyskerne skal til valg efter sommerferien, og bruger sagen til at påstå, at Merkel-regeringen benytter sig af censur for at skjule konsekvenserne af deres politik.
Herhjemme kan vi bruge rapporten til at understrege, at en ensidig fokusering på lønkonkurrencen, ikke kommer uden potentielle alvorlige konsekvenser for samfundet.