Ulighedsignoranterne begår samme fejl som den politisk korrekte venstrefløj
Ulighedsignoranterne begår samme fejl som den politisk korrekte venstrefløj
I stedet for at udskamme kritikerne af den stigende ulighed som dårlige mennesker, skylder begavede borgerlige at komme med deres eget bud på ulighedsproblemet
Den seneste generation er lønningerne for de øverste direktører stukket helt af.
Selv hvis man tager højde for udviklingen i købekraft, var en direktørgage på 30 millioner kroner ikke tænkelig i Danmark for 30 år siden.
Det er i runde tal, hvad den muligvis kommende udenlandsdansker, Vestas-direktør Henrik Andersen, tjener.
Han er så fortørnet over forslaget om en formueskat, at han truer med at forlade det land, som flere har bemærket, ellers altid har støttet vindmøllegiganten.
Om en formueskat er den rigtige måde at imødegå den stigende ulighed, kan da også diskuteres.
Men at der skal gøres noget ved den stigende ulighed er åbenlyst for flertallet af danskere.
Ikke desto mindre nægter borgerligheden (med enkelte undtagelser) overhovedet at anerkende problemet.
Det er et fattigt følelsesliv
Det er historien om venstrefløjen og integrationsudfordringerne om igen. Bare med omvendt fortegn: I mange år vægrede venstrefløjen sig mod at tage integrationsudfordringerne op.
Det medførte, at venstrefløjen stod uden et relevant politisk bud på et helt centralt samfundsspørgsmål.
Det gentager sig nu for højrefløjens vedkommende, bare med ulighed.
Læs også:Flere af de superrige har ondt i fædrelandskærligheden
Her er analyseniveauet så lavt, at Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, kun kan fortolke et krav om formueskat som udtryk for en følelse – in casu: misundelse.
Weekendavisens analytiker Anne Sofie Allarp skriver om hvor “hvor fladpandet og ansvarsfralæggende venstrefløjens samlede “Eat-the-Rich”-valgstrategi er.”
Man kan blive helt trist på deres vegne, når nogle ikke kan forestille sig andre motiver for en formueskat end dumhed og misundelse. Det er et fattigt følelsesliv.
Misundelse drev vist ikke Aristoteles
Vi får i disse år gennem udviklingen i USA anskuelsesundervisning med meterhøje bogstaver i, hvor skadeligt det er for samfundets sammenhængskraft og den politiske kulturs sundhed, når forskellen mellem en meget, meget rig procent på den ene side og en underklasse og en delvist deklasseret middelklasse på den anden side bliver for stor.
At affeje et redskab som formueskat med, at det er motiveret af misundelse eller manglende begavelse, er i bedste fald overfladisk.
Man skylder i hvert fald at komme med egne bud på, hvordan man undgår den polarisering, vi ser i dag – og som ingen vel opfatter som sund.
Indsigten går tilbage til Aristoteles og det antikke Grækenland: Det politiske fællesskab er bedst, når det dannes af borgere af middelstanden.
Når nogle har særdeles meget, mens andre intet ejer, opstår yderligheder. Det var vist ikke en misundelse eller idioti, der drev Aristoteles frem til den analyse.
Kommentarer
Så er tiden vist kommet til…
Så er tiden vist kommet til at indføre OVERSKUDSDELING by law...
Så har vi delt i porten...
Formueskat er en dårlig idé,…
Formueskat er en dårlig idé, der straffer opsparing og vækst.
Her er 8 punkter, der viser hvorfor, med erfaringer fra Norge og konsekvenser for danske virksomheder:
I Norge har formueskatten ifølge Princeton-studie reduceret BNP med 1,3%, svarende til tabt vækst og investeringer – i Danmark ville det betyde 16 mia. kr. årligt tab, vurderer DI.
Skatten straffer dem, der yder og sparer op i stedet for at forbruge hurtigt; den beskatter akkumuleret formue, ikke indkomst, og modvirker langsigtet opsparing.
For selskaber med høj værdi: Først betales 22% selskabsskat på overskuddet, hvilket reducerer tilgængelige midler til geninvestering.
Derefter skal ejere trække udbytte ud for at betale formueskat, men udbytte beskattes med op til 42% (over 79.400 kr. i 2026), så for hver million trukket ud, går ca. 420.000 kr. i udbytteskat.
Dette efterlader mindre til formueskatbetaling og tvinger ejere til at sælge aktiver eller reducere produktion, hvilket rammer vækst.
70% af beskattede formuer er bundet i virksomheder, så skatten rammer ikke kun rigeste, men potentielt 850.000 jobs i familieejede firmaer.
Norge viser, at skatten driver kapital ud:
Super-rige flytter, investeringer falder, og økonomien bliver mindre effektiv.
Samlet set gør formueskat Danmark fattigere, hæmmer konkurrenceevne og modarbejder iværksætteri – bedre at fokusere på vækstfremmende politik.
kilder:
danskerhverv.dk- dn.no-danskindustri.dk- dinero.dk- pwc.dk-Leif Tullberg.
Bedste hilsen.
Leif Tullberg
Debattør & Pensionist
Venslev
4050 Skibby
Det er sikkert også en død…
Det er sikkert også en død fisk. Det bliver formentlig ikke gennemført efter valget, hvorefter vi så vil se en lan række ledere her på siden rose hånden der fodrer siden her for ikke at gennemføre noget så fjoget som en formueskat…
svar til Tullberg lidt…
svar til Tullberg lidt længere nede
Ingen burde være i tvivl om,…
Ingen burde være i tvivl om, at avancer og lønninger er løbet løbsk i toppen af samfundet, mens en del lønmodtagergrupper, der udfører samfundsnødvendige opgaver, ikke har rykket sig stort.
Hvor mange af de formuer, der kommer ind under den ene procent, der potentielt vil blive formuebeskattet, hidrører fra statsstøttede brancher?
Det, mener jeg, er ikke en uvæsentlig faktor, for hvor mange af vores andres skattekroner, består den formue af?
De såkaldte liberale burde…
De såkaldte liberale burde gense deres guru Adam Smiths tanker om beskatning af formuer og arv. Adam Smith betegner disse skatter som gode og rigtige.
Opsparing og vækst, hr…
Opsparing og vækst, hr. Tullberg?
Der udbetales p.t. ca. 120 milliarder kr. i udbytte fra danske virksomheder, der trods de fortryllende ord om opsparing og vækst har karakter af passiv indkomst hos en stadig snævrere minoritet.
I forhold til væksten i samfundet på ca. 2% pr. år, svarende til ca. 60 milliarder kr., er dette allerede nu ret betragteligt. I Pikettys værk, ”Kapitalen i det 21. århundrede”, er bekymringen, at dette udkomme i stigende grad og omfang tilflyder en meget lille minoritet i samfundet, (under top-1%). Dette ikke baseret på indsats, men en privilegiebetinget systemisk mekanik.
I overensstemmelse med et studie af Pikettys konklusioner om forholdene i Danmark, risikerer vi, at denne lille minoritet, i en periode, hvor den danske ulighed hører til de mest kritisk stigende, over tid, hvert år vil kunne modtage mere i passiv indkomst, end væksten i samfundet tilvejebringer.
Oversat til dansk betyder det, at den oversolgte væksthyldest så efterlader 99% af befolkningen med negativ økonomisk vækst.
Som det er bredt udbredt blandt højrefløjens skyklapbehængte selvrosere, ignoreres det jo helt og aldeles, at i en going concern, er det ikke hovedaktionæren, men medarbejderne i arbejdsfællesskabet, der fysisk producerer, sælger, udvikler og strategiplanlægger for værdierne.
Således gælder f.eks. i Lego med ca. 27.000 medarbejdere jo ikke, at det med Lego-arvingerne i 4. generation, der knap nok sidder i direktionen, skulle være aktionærens forrygende indsats, der skaber værdierne.
Det er denne arrogance, der er den største trussel mod sammenhængskraften i samfundet, og som giver mindelser om en tid, hvor adelen sad på hele samfundets kapitalapparat og påstod, at havde man blåt blod, var man berettiget til at foragte tyendet og skovle hele udkommet af deres indsats ned i egen lomme.
Det er netop den privilegiestruktur, der er under genopbygning, og som dengang fastfrøs samfundet i en flere hundrede år lang depression med elendige forhold for majoriteten af befolkningen.
Det er derfor nu, man skal skifte kurs i den førte politik og også fra højrefløjen kræve seriøse forslag til at stække den vilde uligheds forbandelse. Og så vil det også være klædeligt at dæmpe visse borgerlige kredses storhedsvanvid.
Og en sluttelig bemærkning om BNP.
Når staten opkræver skat bruges midlerne til produktion med samfundsværdi. I Danmarks Statistiks opgørelse af BNP indregnes den offentlige produktion ikke til nytteværdi, men til kostpris. Det giver et forvrænget billede af nytten af samfundets indsats i BNP-målet for velstand.
Svar til Poul Boie…
Svar til Poul Boie PedersenKære Poul Boie Pedersen,Du kalder udbytte for "passiv indkomst" til en snæver minoritet og henviser til Piketty. Men det er en grundlæggende misforståelse af, hvordan værdiskabelse fungerer.Først: Udbytte er ikke skattefrit. Det beskattes med op til 42 % (over 79.400 kr. i 2026) oven i de 22 % selskabsskat, der allerede er betalt i virksomheden. For mange aktionærer er den samlede beskatning over 50 %. Og hvis pengene bruges til privat forbrug, kommer der moms og andre afgifter oveni. Det er altså ikke "gratis penge til de rige".Den, der risikerer kapitalen, gør det med reel risiko: Virksomheder kan gå konkurs, aktier kan falde til nul. Uden forventning om afkast (udbytte eller kursgevinst) ville ingen investere. Så ville der mangle hundredetusindvis af arbejdspladser – ikke mindst i de 70 % af beskattede formuer, der er bundet i familieejede virksomheder.Din Piketty-inspiration peger på "systemisk mekanik", der begunstiger top-1 %. Men historien viser det modsatte: Socialisme og høj beskatning er roden til stagnation og ulighed. I lande med ekstrem omfordeling (nær 50 % af BNP i skatter og afgifter som i Danmark) kvæles incitamenter til at skabe, spare op og investere. Resultatet er mindre kage til alle – inklusive de 99 %.Aristoteles talte om en stærk middelklasse, ja. Men den opstår ikke ved at straffe opsparing og succes med ny formueskat. Den opstår ved lavere skatter, færre regler og mere vækst. Norge viser, hvordan formueskat driver kapital ud og reducerer BNP-vækst (Princeton-studie: ca. 1,3 % tab – svarende til milliarder i Danmark ifølge DI).Det er ikke "arrogance" fra ejere at kræve, at de, der skaber værdi, også må beholde en del. Det er sund økonomi. Medarbejderne i Lego producerer, ja – men uden risikovillig kapital fra ejerne havde der aldrig været en Lego at arbejde i.Højrefløjen skylder ikke at kopiere venstrefløjens "eat the rich"-strategi. Vi skylder at fastholde: Vækst og frihed skaber velstand for flest. Formueskat gør det modsatte.Med venlig hilsen
Leif Tullberg
Debattør & pensionist
Venslev
I radioen sagde Alex at…
I radioen sagde Alex at taknemmelighed er den bedste måde at styre misundelse på.
Tænk hvis lønmodtagere var taknemmelige for vort velfærdssamfund, der bygger på høj beskæftigelse og indtjening i Danmarks virksomheder…
Tænk hvis de formuende viste taknemmelighed ved at give igen til samfundet i stor stil. Ikke nødvendigvis tvunget igennem formueskat, men som den mest naturlige taknemmelighed fordi man har evnerne og mulighederne for at bygge en veldreven virksomhed op. Man kan læse at de findes overalt i Jylland og en vis rigmand forærede ligefrem et helt teaterkompleks til teatergængerne i Danmark. Man glemte blot at billetpriserne altid er 410 kr dyrere i Jylland og på Fyn (Storebæltsbilletten).
Formuende kan med deres forskellige interesser og taknemmelighed sætte gang i et hav af ting overalt i vort land. Præcis som frivillige inden for kultur og idræt. Her lægger folk dere# taknemmelighed til frivilligt arbejde, måske fordi de synes at det er fedt at der var nogen for dem selv, de var børn og unge.
Taknemmelighed har de mest fantastiske udtryk!
Som når en mangeårig succesfuld fabrikant køber den lokale efterskole, fordi den gav fabrikanten det afgørende skub til at tro på egne evner og muligheder. Og endte med at skabe over 100 lokale arbejdspladser over mere end 30 år.
Problemet er måske at vi i det socialdemokratiske Danmark ikke formår at udvise fælles taknemmelighed over for de mennesker, der gør en forskel.
Vi dyrker eliten og har vores helte, og ved den årlige fælles sportsafdeling udvises fælles taknemmelighed over for få ledere, hjælpere og initiativtagere til nye aktiviteter…
Tænk hvis mindst 10 formuende der støtter sport, kultur og andre fælles aktiviteter med pengegaver, måske årligt, blev fremhævet og rost - at vi som samfund udviser vores fælles taknemmelighed…
Liberal taknemmelighed fra de rige og formuende vil måske på den lange bane skabe større udligning imellem rige og fattige end venstreorienteret tvangs formueskatter…
At der findes meget rige der har store formuer den dag problemerne for alvor banker på døren (en corona-krise, en krig), ja, da bliver de måske redningen..
Taknemmelighed er en mærkelig størrelse…
Pludselig opfandt Mette Frederiksen Arne-pensionen! Hvor kom den taknemmelighed fra?
Pludselig opfandt Mette Frederiksen formueskatten! Hvor kom den taknemmelighed fra?
Mette Frederiksen der siger at hun helst ikke vil skilles fra Troels!
Pludselig skal manden afgive procentdele af sin formue, før forholdet kan fortsætte!
Er det blot sådan en moderne kvinde/mand ting! Kvinder kan bruge alle de penge som manden forstår at tjene! Sådan en rigtig tiktok influenser ting!
Ulighed skabes på mange måder!
Også af politikere! Kig engang på asbestafgifterne!
Har du et asbesttag må du uanset rigdom og formue betale en hulens masse penge.
Bor du i et hus med tegltag, ja, så kan du leve stille og roligt videre…
Vi husejere med asbest tag føler os præcist ramt som de formuende der nu skal betale formueskat..
Og følelsen af Mette Frederiksens utaknemmelighed er måske 10 gange større.
For mange pensionister eller Arne-pensionister, der ejer et ældre hus med asbesttag koster det en hel årsløn at komme af med det gamle asbesttag…
Tænk hvis Mette Frederiksen ville tage en hel årsløn fra dem der havde en formue over 30 millioner…
Selvfølgelig ville de flytte ud af landet!
Men hvor skal Arne og alle de andre pensionister flytte hen?
De er stavnsbundne resten af livet til deres asbest-tags-huse…
Der anslås at være mellem 1 million og 1,5 millioner bygninger i Danmark med asbesttag, typisk ældre eternittage fra før 1988. Mange af disse tage er nu 35-60 år gamle og nærmer sig udskiftning, hvilket skaber en stor miljø- og sundhedsmæssig opgave.
Mette Frederiksens afgifter på fjernelse af asbesttage er den største ulighedsskabende faktor i dansk politisk historie…
Ja, minken skulle væk!
Det blev erstattet krone til krone!
Ja, asbesten skal væk!
Det pålægges afgifter af værste skuffe…
Hvor er statens taknemmelighed fordi den hårdtarbejdende slagteriarbejder forsynede sin familie med et lille fint parcelhus i 1970-1985. Passede sit og børnene fik en uddannelse der brød den sociale arv. Slagteriarbejdere har endda en mindre formue, fordi han og familien aldrig har været på årlige flyrejser…
Hvor er taknemmeligheden fru statsminister Frederiksen?
Det er en ommer ti gange værre end formueskatten.
Uligheden blandt folk på den samme gade står og falder i fremtiden med “dagen hvor Arnes asbesttag skal fjernes”…
Den formuende Arne bliver gadens fattige Arne!
Alt imens tegltags Tage på den anden side gaden kan købe en ny bil for et beløb der svarer til det Arne skal betale i afgifter på fjernelsen af sit gamle asbesttag…
Uligheds-Mette!
En asbestfjernelses-fond på tocifrede milliardbeløb bliver nødvendig…
Uligheds-Mette fatter ikke hvad hun har gang i!
Ja, asbesten er ude af Ålborg!
Men den ligger ulige fordelt overalt i Udkantsdanmark!
Asbest bliver Danmarks 13. folketingsparti ved næste valg…
500.000 danskere bliver ramt! Hårdt ramt! De ved det blot ikke endnu!
Stakkels Arne!
Socialdemokratiets forslag om en ny formueskat (i forbindelse med folketingsvalget i 2026) er udformet til at ramme de ca. 22.000 rigeste danskere.
Taknemmelighed er ikke Mette Frederiksens stærke side!
Folk der har slidt et helt liv skal tilfældigt rammes af formueskat eller ti gange værre asbestafgifter ved fjernelse af et gammelt eternittag!
Uligheds-Danmark af værste skuffe!
Opret en milliardfond der sikrer den enkeltes økonomi og formue!
Når de gamle asbesttage forvitrer, kan de frigive farlige asbestfibre, især ved forkert håndtering eller rensning.
Siden 2025 kræver nedtagning af asbesttag autorisation for at sikre mod spredning af asbestfibre.
Nedtagning og bortskaffelse: Alene koster det ca. 500–900 kr./Per kvadratmeter…
Asbestcheck til Arne ville også være en mulighed…
Valget i 2030 bliver et asbestfolketings-valg. Ulighedsdanmark vil vise sit ansigt!
Skabt af Mette Frederiksen!
Danskere der bliver fattigere!
Måske Venstre vil redde “ at danskere fortsat kan blive rigere”
Retfærdig fordeling af byrder…
Det skal være slut med, at…
Det skal være slut med, at 20.000 af de rigeste borgere og 10.000 landmænd i Danmark sætter politisk dagsorden udenom demokratiet.
Hvem sætter egentlig…
Hvem sætter egentlig dagsordenen i den politiske debat ? . Med de tre dominerende mediehuse som JP/Politikens hus, Berlingske Media samt JyskFynske medier ( JFM )
Er svaret givet på forhånd , man behøver bare at kigge på ejerskabet bag disse medier .
DR og TV 2 ser jeg kun som nyhedsformidlere og mikrofonholdere - borset fra deres dokumentationsprogrammer, som også kan være med til at sætte en politisk dagsorden .
Dokumentar programmer skal…
Dokumentar programmer skal der da stå .
Tilføj kommentar