Ulvedebatten er en politisk lakmusprøve på, om vi virkelig ønsker mere fri natur

Ulve

Ulvedebatten er en politisk lakmusprøve på, om vi virkelig ønsker mere fri natur

Der er intet i den nuværende ulvepanik, som giver fagligt anledning til bekymring. Alligevel er ulven et politisk problem, der tester de politiske ønsker om mere vild natur

Foto: Colourbox

Ulvedebatten kører igen på de store nagler, efter at ulve er blevet set i Oksbøl by.

Et borgermøde derovre trak over 500 deltagere, og mere end det dobbelte fulgte med via streaming hjemmefra.

Den store interesse og udbredte lokale bekymring gør sagen til et solidt politisk problem. Derfor havde regeringen da også sendt den ”ulveansvarlige” minister, Jeppe Bruus (S), til Vestjylland.

Ministeren gjorde, hvad han kunne, for at vise medfølelse med de bekymrede borgere:

“Jeg er selv far til tre børn. Der er ikke ulve der, hvor jeg bor, men jeg kan sagtens sætte mig ind i situationen.”

Konkret var der dog ikke noget nyt, han kunne stille vestjyderne i udsigt. Hvis ulven kommer tæt på mennesker, skal den “skræmmes bort eller reguleres,” som ministeren udtrykte det.

Sådan er reglerne allerede i dag.

Og selvom det måske ikke er det optimale svar rent politisk, er det korrekt rent fagligt

Er der tale om en problemulv, som ikke opfører sig naturligt og ikke lader sig skræmme væk af for eksempel råb, hvis den kommer for tæt på mennesker, kan den reguleres.

Og selvom det måske ikke er det optimale svar rent politisk, er det korrekt rent fagligt.

På ingen måde bekymrende

Spørger man biologer med forstand på ulve, er der nemlig intet i situationen i Vestjylland, som peger i retning af, at der er noget som helst at være bekymret over.

“Vores konklusion er entydig: Der er ikke noget af det, vi har observeret, og hvor vi har dokumentation, der på nogen måde er bekymrende,” sagde Peter Sunde, professor ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, i Politiken dagen efter mødet.

Det kræver ikke lang research at få bekræftet den vurdering, som professor Sunde kommer med.

Risikoen for, at raske ulve angriber mennesker, er forsvindende lille og ingenting sammenlignet med andre risici, som vi normalt accepterer uden at blinke.

Til sammenligning dræber hunde gennemsnitligt mellem 20 og 30 mennesker om året alene i USA

Et hurtigt opslag på Wikipedia viser for eksempel, at man skal helt tilbage til 2010 for at finde det seneste ulveangreb med dødelig udgang i USA. I USA er der ca. 13.000 vilde ulve, og der bor godt 330 mio. mennesker.

Til sammenligning dræber hunde gennemsnitligt mellem 20 og 30 mennesker om året alene i USA.

Ulve er ikke noget nyt

Det betyder dog ikke, at den bekymring, man har i Vestjylland over de genkomne ulve, ikke er menneskeligt forståelig. Det er relativt få almindelige mennesker, der kender andet til ulve end det ofte blodtørstige indtryk, man får fra film.

Et indtryk, der imidlertid er meget langt fra virkelighedens ulve, som primært lever af småvildt, jager om natten og undgår mennesker, hvis de på nogen måde kan.

 Men sådan er det med naturen: Den er ikke til at styre, hvor gerne man end vil. Selv i Danmark

Derudover er ulve ikke noget nyt i dansk natur. Der er tale om genkomsten af ulve – de er ikke sat bevidst ud, som vi for eksempel har gjort med bæverne.

De ulve, der er i Jylland, er vandret hertil fra Tyskland. Det kan man lide eller lade være, men sådan er det med naturen: Den er ikke til at styre, hvor gerne man end vil. Selv i Danmark.

Og det er nok det politisk mest interessante i denne sag. I en tid med et stort politisk ønske om markant mere vild natur, som i høj grad skal overlades til sig selv, er der så politisk mod til at holde fast, når naturen opfører sig naturligt?

Symbolske vildsvinehegn

Indtil videre holder regeringen sig i skindet, men vil det blive ved? Eller ser vi ind i en periode med flere, primært symbolske, vildsvinehegn, som sender et signal om handling, men som reelt ikke gør den store forskel, hvis man spørger biologerne?

Hvis ikke, får Jeppe Bruus travlt med andet end implementering af trepartsaftalen over de kommende år.

Men det er altid værd at have i baghovedet, at al natur kan være farlig

Og til sidst tilbage til bæverne: Bæveren er kendt for aggressivt at forsvare sit territorium med alle midler. Det har blandt andet resulteret i, at en mand i 2013 i Hviderusland blev dræbt af en bæver.

Dermed ikke sagt, at bævere og ulve kan sammenlignes. Men det er altid værd at have i baghovedet, at al natur kan være farlig – uanset om den ser sød ud og bygger dæmninger.

Benny Damsgaard

Politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Kurt Jensen (ikke efterprøvet) den Mandag den 10.02.2025 - 14:02

Peter Sunde er dybt utroværdig! Men han lever jo også fedt af at være professor og 'ekspert' i ulve. https://jyllands-posten.dk/indland/ECE17872290/med-hjaelp-fra-sin-kone-fik-manden-draebt-ulven-med-en-oekse/ >>> "I de seneste 20 år har der været tre tilfælde, ..." sagde Peter Sunde ... Men seniorforsker John D. Linnell ...har kunnet verificere otte tilfælde ... på mennesker i Europa siden 2002 og frem til 2020. "... Kom jeg til at sige de seneste 20 år? Det er de seneste 10 år..." Et ulveangreb i 2016 fra Nordmakedonien er heller ikke med på professor Peter Sundes liste. <<<

Indsendt af Flemming Petersen (ikke efterprøvet) den Mandag den 10.02.2025 - 16:59

"...Jager fortrinsvis småvildt", tjaha, den tager også engang imellem et får eller to, har jeg hørt. Når så forholdsvis få børn er angrebet af ulve, kan det jo også skyldes, at folk i områderne bruger deres sunde fornuft, og ikke lader småbørn sove udendørs, uanset hvad biologerne siger.

Indsendt af Peter Broeng (ikke efterprøvet) den Mandag den 17.02.2025 - 09:46

Gør som Sverige, de regulere antallet af ulve til 170, d.v.s max 8-10 stk. i Jylland.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.