Ung faglært: Tre ønsker til kommunal- og regionsrådsvalget

Der er knap 100 dage til kommunal- og regionsrådsvalget. Altså selve valgdagen, hvor vi danskere skal gøre vores demokratiske borgerpligt, gå til stemmeurnerne og sætte vores kryds.

Som formand i Blik og Rør Ungdom, som VVS-installationstekniker, som ung faglært - og som vælger og borger - har jeg tre ønsker til det kommende kommunal- og regionsrådsvalg.

Og nej, det er ikke bare tre egoistiske/selvcentrerede ønsker, der kun handler om mig selv, mit eget fag og den branche, jeg selv er beskæftiget i, og hvor jeg har min daglige gang.

Det er tre ønsker, der handler om demokratiet, ligestilling, retfærdighed og den grønne omstilling.

1) Flere lokalpolitikere med faglært baggrund

Når der debatteres ligestilling i Danmark, falder snakken meget ofte på ligelig repræsentation mellem kønnene. Den debat er naturligvis vigtig - også når det gælder kønsbalance i politik.

Der bliver også talt en del om, at der er brug for flere unge i lokalpolitik. Også dét kan jeg kun bakke op om.

For lad os være ærlige: Gennemsnitsalderen i kommunalbestyrelser/byråd og regionsråd er tårnhøj.

Til gengæld undrer jeg mig over, hvor sjældent ligestillingsdebatten handler om uddannelses- og erhvervsbaggrund

Jeg mener, det er godt for både debatten, synspunkterne, perspektiverne, nuancerne og i sidste ende beslutningerne, hvis flere forskellige aldersgrupper og generationer er repræsenteret i de politiske organer - i dette tilfælde i landets kommuner og regioner.

Til gengæld undrer jeg mig over, hvor sjældent ligestillingsdebatten handler om uddannelses- og erhvervsbaggrund. Også - eller måske snarere især - ift. politiske kandidaters baggrund.

Det er ikke alene tankevækkende. Jeg synes faktisk, det er bekymrende, at det ikke fylder mere i folks bevidsthed - hvad enten det er i ligestillingsdebatten eller i almindelighed.

Jeg har personligt den holdning og det udgangspunkt, at de folkevalgte politikere og deres baggrunde - ikke 1:1, men i en vis grad - bør afspejle befolkningen. 

Det gælder både nationalt i Folketinget og lokalt i kommuner og regioner.

Læs også:“Vi har brug for flere politikere, som har betrådt arbejdspladser som faglærte eller ufaglærte”

Kald mig bare naiv - men jeg synes faktisk, det er vigtigt for vores demokrati, den demokratiske repræsentation og den offentlige (demokratiske) samtale, at balancen ikke er for skæv, når det gælder uddannelses- og erhvervsbaggrund.

Men det handler - selvfølgelig - også om politik. Fordi politik faktisk betyder noget.

Derfor kan en skæv repræsentation også have betydning (og konsekvenser). Både for de emner og sager, der er på dagsordenen - men også for den førte politik og de beslutninger, der bliver truffet.

Politik skal være langt mere repræsentativt

Det gælder, uanset om det er i folketingssalen på Christiansborg eller i lokalpolitik.

Jeg mener, at politik skal være langt mere repræsentativt, end det er tilfældet i dag.

Derfor håber jeg, at der til kommunal- og regionsrådsvalget bliver valgt flere faglige kandidater (uanset partibogstav) ind i kommunalbestyrelser og regionsråd.

Der er brug for flere (lokal)politikere og beslutningstagere med faglært baggrund. For både demokratiets og politikkens skyld.

2) Flere ungdomsboliger - også for lærlinge

Der er masser af rabatordninger og forlommer til unge under uddannelse - bare ikke hvis du er i gang med en erhvervsuddannelse.

Det lyder måske lidt vildt, men det er ikke desto mindre sandt.

Et af de steder, hvor uligheden mellem indkomster og generationer er allerstørst, må siges at være på boligmarkedet.

Læs også:Lad os få mere byggeri og færre ideologiske undskyldninger

Derfor er det også både uretfærdigt og tudetosset, at lærlinge og elever ikke har samme adgang til kollegier og billige ungdomsboliger i storbyerne som gymnasieelever og universitetsstuderende.

Flere kollegier i København har endda som ansøgnings- og optagelseskrav, at man skal læse på universitetet.

Helt ærligt… Hvis du tager en erhvervsuddannelse og går den faglærte vej, skal du - naturligvis - have samme mulighed for adgang til kollegier og ungdomsboliger som jævnaldrende unge, der er i gang med en gymnasial uddannelse eller en universitetsuddannelse.

Længere er den ikke!

3) Turbo på energirenoveringer

Den danske bygningsmasse udgør 30 procent af landets samlede energiforbrug.

Dermed er byggesektoren den sektor, der står for den største andel af Danmarks samlede CO2-udledning.

Det skyldes, at der ikke er foretaget de nødvendige energirenoveringer.

Kort sagt bruger bygningerne for meget energi, og CO2-udledningen er for høj.

Det er hverken klogt eller bæredygtigt - hverken på den økonomiske bundlinje eller rent klimamæssigt.

Læs også:Grøn omstilling skal være muligt for alle - også i København

I slutningen af maj blev der indgået nye økonomiaftaler for kommunernes og regionernes økonomi, som har fået hævet anlægsrammen i 2026.

Flere penge til anlæg betyder f.eks. bedre muligheder for grønne tiltag og initiativer - herunder energirenoveringer af offentlige bygninger.

Som VVS-installationstekniker ved mine kollegaer og jeg, at intelligent bygningsautomatik, moderne tekniske installationer og bæredygtige løsninger inden for vedvarende energi, vand, varme og ventilation kan sikre klimavenlige, energieffektive og sunde (offentlige) bygninger.

Hvis Danmark skal nå i mål med den grønne omstilling, skal der rykkes på den grønne omstilling

Hvis Danmark skal nå i mål med den grønne omstilling og leve op til de bindende klimamål, skal der rykkes på den grønne omstilling lokalt i kommuner og regioner.

Og med det store (energi)renoveringsefterslæb ift. offentlige bygninger er det både oplagt og nødvendigt at sætte turbo på energioptimering af kommunale og regionale bygninger.

Det gavner klimaet og reducerer energiforbruget og -spildet.

Og det skaber grønne jobs og bidrager til at holde hånden under beskæftigelsen i bygge- og installationsbranchen. Den tårnhøje beskæftigelse, der er fundamentet under en bomstærk og robust dansk økonomi.

Sæt i gang!