Og sjældnere og sjældnere møder de almindelige mennesker.

Med bogen ‘Til fest med eliten’ har Klara Donkild sat unge fra de mest velstillede dele af Nordsjælland på landkortet.

Et bestemt miljø

Hun beskriver i sin bog overklassemiljøet i Hellerup, som et sted hvor:

“Coke og viagra bliver anset som normalt til fest. Og hvor grænser ofte er bliver slørede og bliver overskredet. Et miljø og en kultur, som derudover bærer præg af hierarkier, ritualer, et særligt forhold mellem kønnene og en grænsesøgende adfærd, som jeg ikke har oplevet i samme grad andre steder”.

Hendes bog er en del af større tendens, hvor unge mennesker fra samfundets top kommer i medierne, fordi de opfører sig på en måde, hvor deres moralske kompas virker til at være godt og grundigt i stykker.

Moral i Hellerup

Spørgsmålet er, om det er rigtigt. Lider rige mennesker eller nærmere bestemt - deres afkom - af vigende moral? 

Er det forklaringen på de mange historier, vi ser i medierne om ydmygende adfærd på skoler og gymnasier som Herlufsholm og Gammel Hellerup gymnasium? 

Helt så simpelt kan det ikke sige, ifølge en forsker på området.

“Det er et kedeligt svar, det ved jeg godt,” lyder det med et undskyldende grin fra Anton Grau Larsen, da Netavisen Pio ringer til ham.

Forskning i eliten 

Anton Grau Larsen forsker til dagligt i magteliten ved Roskilde Universitet og er medforfatter til bogen ‘Magteliten’, som viser, hvordan den danske magtelite er forbundet på kryds og tværs.

Og selvom det kunne være spændende at sige, at unge fra samfundets top har dårligere moral, så kan eliteforskeren ikke helt se, at det skulle være tilfældet.

“Ud fra et forskningsmæssigt standpunkt vil jeg ikke turde at sige, at det skulle være et særligt problem i Nordsjælland,” siger han.

Ikke ren idyl

Det betyder dog ikke, at alt er godt i “reservatet”, som er en betegnelse for de mest velstillede byer i Nordsjælland.

Selvom der måske ikke er nogen grund til at tro, at der skulle herske en særlig dårlig moral, så er der stadig en udfordring, hvis man tænker på, hvad elitens handlinger betyder for andre mennesker.

“Det jeg kan sige er, at når man koncentrerer magt og ressourcer på få menneskers hænder, så bliver konsekvensen af et dårligt moralsk kompas i et bestemt miljø større”, siger Anton Grau Larsen og uddyber:

Det har nogle andre konsekvenser, når det er elitens børn, der kører af sporet

“Det er træls for dem, som er i nærheden af dårlig moral i en skole i Brøndby for eksempel, men det har nogle andre konsekvenser, når det er elitens børn, der kører af sporet”  siger Anton Grau Larsen og understreger i den forbindelse, at det ikke er sikkert, at elitens børn selv formår at komme til tops.

Skævt billede af Danmark

Og netop pointen om, at eliten hverken behøver kokain eller ydmygende indvielsesritualer på gymnasier for at gøre skade er forfatter Lars Olsen enig i.

Lars Olsen har skrevet en række bøger, hvor han ved hjælp af data og statistik undersøger det danske klassesamfund.

De her mennesker er vokset op i et miljø, hvor deres normalbillede af, hvordan Danmark ser ud, er helt skævt.

“Problemet er, at de her mennesker er vokset op i et miljø, hvor deres normalbillede af, hvordan Danmark ser ud, er helt skævt. Og det er tilfældet for både den økonomiske og den kulturelle elite,” siger Lars Olsen til Netavisen Pio.

Mens den økonomiske elite er forrest, når det kommer til materielle goder, så vil man i den kulturelle elite mere gå efter at blive til noget inden for eksempelvis museumsverdenen og medieverdenen - også selvom man ikke tjener helt lige så mange penge.

Arbejdere findes skam stadig 

Lars Olsen peger på Arne-pensionen som et eksempel på, hvordan det kan være et problem, hvis eliten mister forbindelsen til resten af landet.  

“De fleste mennesker i eliten forstod ikke, at det var en vigtig sag, før de så beviset i meningsmålinger, nemlig at det flyttede stemmer,” siger Lars Olsen.

Mens mange mennesker døjede med nedslidning fra fysisk arbejde og var bekymrede for en sen pensionsalder, var virkeligheden en helt anden i eliten.  

“Det kom som en overraskelse for begge segmenter af de velstillede klasser, at vi stadig har en arbejderklasse i Danmark, som laver noget praktisk med deres hænder,” siger Lars Olsen.

Få arbejdere tilbage 

Selvom eliten i Nordsjælland i dag lever i en boble, som gør, ifølge Lars Olsen, at de i ringe grad har forbindelse til almindelige mennesker, så har det ikke altid været sådan. I hvert fald ikke i lige så høj grad.

“Går vi 40 år tilbage var dele af Gentofte mere blandet sammenlignet med i dag,” siger Lars Olsen.

“Et godt billede på den udvikling er Vangede, som engang var Gentofte Kommunes arbejderkvarter og blev kendt med Dan Túrells ‘Vangede billeder’. Det var der, hvor barakkerne lå, og hvor de stemte på Socialdemokratiet, og hvor der endda var kommunister. Sådan er det ikke i dag,” siger Lars Olsen.

Og den udvikling gør kun problemet med at eliten ikke har forbindelsen til folket værre: 

Der er ikke nogen inden i boblen, som ikke passer ind, og boblen bliver større og større

”Man kan sige, at forskellen til i dag er, at der er ikke nogen inden i boblen, som ikke passer ind, og boblen bliver større og større,” siger Lars Olsen.

En svækket fagbevægelse  

Nogenlunde samme pointe har Anton Grau Larsen, når han undersøger, hvem der styrer Danmark.

“I løbet af de sidste 110 år ser vi en trend, hvor man fra begyndelsen havde en ekstrem lukket elite udelukkende fra København. Herefter kommer jyderne ind i eliten, og der sker en demokratisering. Fra 1990’erne til nu sker der en lukken om sig igen,” siger Anton Grau Larsen.

Fra 1990’erne til nu sker der en lukken om sig igen

Præcis hvad der skete fra 1990’erne og frem er eliteforskeren i tvivl om. “Pladserne” i eliten er blevet færre på grund af eksempelvis sammenlægning af virksomheder og organisationer. Men der er også en forbindelse til den danske model.

”Det sker samtidig med at den danske model svækkes. Arbejdernes organisationer bliver svækket og uligheden stiger - særligt efter 1990’erne,” siger Anton Grau Larsen.