Ung konservativ: Socialdemokratiet taler så meget om ulighed, men hvad med registreringsafgiften?
Ung konservativ: Socialdemokratiet taler så meget om ulighed, men hvad med registreringsafgiften?
Registreringsafgiften rammer skævt, og går særligt ud over folk der bor uden for for de store byer. Hvis Socialdemokratiet virkelig ønsker mindre ulighed i Danmark, bør de afskaffe registreringsafgiften
Socialdemokratiet brugte store dele af valgkampen på at tale om ulighed, både geografisk og socialt. Men alligevel vil de beholde registreringsafgiften - det er underligt.
Hvor mange penge du bruger på en bil, er nemlig ikke repræsentativt for dit velstandsniveau, og kan ofte blive en økonomisk byrde for dem, der bor uden for byerne og i tyndt befolkede områder, hvor der er langt til alt.
Her kan man få brug for en eller flere biler, som er dyrere, end hvad der er brug for, hvis man bor inde i byerne.
Familier med flere børn kan også have behov for større eller flere biler, og de kan derfor også blive skævt ramt af registreringsafgiften.
Læs også:Ung konservativ: Vi skal have naturen ind i byerne
Det er derfor ikke en skat, der beskatter på baggrund af velstandsniveau, og den rammer ret skævt.
Det ser man også i Cepos’ analyse, der viser, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem en families disponible indkomst, og hvor dyre biler denne køber.
Derfor undrer det mig meget, at det danske Socialdemokrati stadig går ind for at beholde registreringsafgiften.
Afskaf den skæve afgift
Danmark har EU's klart højeste registreringsafgift, og det skaber flere problemer end bare ulighed. Danskerne bliver nemlig økonomisk tvunget til at købe ældre, mere usikre og ustabile køretøjer, når registreringsafgiften er så høj, at deres pengepung ikke tillader dem andet.
Borgerne har brug for sikre og pålidelige køretøjer i deres hverdag, og her er registreringsafgiften en hæmsko.
På den måde bidrager registreringsafgiften også til, at flere og flere landsbyer falder hen, og mister indbyggere
Det er også en hæmsko for familier, der gerne vil flytte ud på landet, og uden for byerne, men ikke kan gøre det, da det er for dyrt at have en eller flere biler til at transportere dem fra landet og ind til byerne, når de skal på arbejde.
På den måde bidrager registreringsafgiften også til, at flere og flere landsbyer falder hen, og mister indbyggere.
Det vil koste 10,6 milliarder kroner at afskaffe registreringsafgiften ifølge Finansministeriet, og det er penge, der nemt kan findes i den offentlige sektor på over 1300 milliarder kroner.
Læs også:Opfordring til nye ministre: Afskaf alle løbende boligskatter
Man kan eksempelvis halvere dagpengeperioden og få 6,7 milliarder kroner. Man kan også stoppe inflationsreguleringen af indkomstoverførsler og få 25 milliarder kroner. Der er mange steder at tage pengene fra. Det handler bare om viljen.
Hvis Socialdemokratiet tager social og geografisk ulighed alvorligt, bør de gå ind for at afskaffe en af de mest skæve afgifter i Danmark, nemlig registreringsafgiften.
Kommentarer
Den grønne afgift for benzin…
Den grønne afgift for benzin og dieselbiler er endnu mere uretfærdig, for den er helt upåvirket af, hvor mange eller få kilometer vi slider/kører på vores vejnet.
Kører vi eksempelvis kun 500 km pr md, så skal vi ałligevel betale den samme afgift, som hvis vi kørte 10, 20 eller 30 gange mere.
I gamle dage måtte man acceptere denne åbenbare uretfærdighed, men i dag er det teknisk muligt at indføre et såkaldt road-pricing system, hvorefter man kun skal betale afgift i forhold til kørte km.
Men det virker ikke som om, at dette overhovedet nogen politisk prioritering.
Den grønne afgift for benzin og dieselbiler er derfor gået hen og blevet en politisk bevidst pengemaskine, helt på samme måde som Storebæltsbroen blev det.
Socialt retfærdigt?
Men selv Socialdemokratiet, der påstår at arbejde for social retfærdighed har efter nu 7 sammenhængende års statsminister parti, slet ikke fundet anledning til at få det ændret.
Ok Louie. Vi fjerner…
Ok Louie. Vi fjerner registreringsafgiften. Så kan alle købe en BMW. Eller kan de?
Ok Louie. Vi prøver igen. Vi fjerner registreringsafgiften på el biler som i dag koster 200.000 kr. eller mindre. Biler over 200.000 kr. skal fortsat betale registreringsafgift. Så kan alle være med.
Og for at dække det økonomiske hul i statskassen sættes top-top skatten op og den tidligere omtalte formueskat realiseres.
Og Louis, for at gøre Danmark økonomisk lige, så skal der indføres en 50% skat på overskud på fortjeneste på ejerbolig over 1.000.000 kr., samt indføres et loft på husleje på udlejningsboliger, som de seneste år er gået komplet amok og gør det svært for mindre bemidlede at betale deres husleje.
En del af de penge kan så gives i tilskud på små elbiler, som det ses i Sverige.
Så jo Louie, al os gøre noget for den økonomiske ulighed ved en mere retfærdig beskatning. Mest af alt de arbejdsfrie indtægter som fortjeneste på boliger og aktier mv., samt få sat en stoppe for udbytning af dem der har mindst gennem horrible husleje som de velhavende og de rige tjener kassen på.
Pia Hansen Bare rolig, jeg…
Pia Hansen
Bare rolig, jeg kunne ikke drømme om at svare på dit indlæg, men mon ikke Louie er lidt træt af, at du nævner hans navn i hvert afsnit for at sikre dig, at jeg ikke svarer.
En anden gang bør du måske være mere direkte!
For grundlæggende er vi jo…
For grundlæggende er vi jo enige, jeg er blot lidt mere realistisk end du.
Og når man er grundlæggende enige, så er det ikke så meget at sige.
Og så en lille anekdote.
6 ældre mænd sag på en bænk ude i en park. Der var lige en ledig plads, og den satte en ung fyr sig på.
Da han havde siddet der i en halv time, kunne han ikke længere dy sig, "nu har I været tavse i den seneste halve time, hvad er i uvenner over", sagde han.
Den ene ældre mand vendte sig imod ham og svarede: "vi er netop fuldstændig enige om alt, så hvad er der at sige!".
Derefter gik den unge mand undrende bort.
Måske er der efterfølgende gået et lys op for ham🙂
Det at henvise til hvad…
Det at henvise til hvad Cepos mener, giver kun et billede af hvad en borgerlig tænketank ønsker at stå på mål for, altså ikke særlig troværdig set i forhold til et velfærdssamfund med plads til dem der ikke er født med en sølvske i munden.
Når man beslutter sig for at bo uden for de større byer, med lave husleje udgifter koster det på transport, altså med to biler til en husstand, og dermed med to gange registreringsafgifter., Det er så detbder følger med ;-)
Ikke nødvendigvis, man kan…
Ikke nødvendigvis, man kan blot købe brugte biler, hvor registreringsafgiften derfor allerede er betalt.
Med en sådan artikel viser…
Med en sådan artikel viser den unge konservative den proportionsforvridning, det borgerlige ros og populistsegmentet kolporterer for at lokke mindre tænksomme elementer til.
I forhold til den omfordelingseffekt, som VLAK misfosteret præsenterer som politisk grundlag i en Troels Lund Poulsen ledet regering, taler vi her om hår i suppen.
Det ligner i den grad de pseudoforbedringer DF præsterede med ældrechecken da de med den ene hånd tilbød en skefuld jord til at dække det hul, man sammen med den borgerlige med den anden hånd havde udgravet med en gravko, ved at begrænse pensionisternes dækning af tabt købekraft på baggrund af inflationen.
Her vil man "berige" lønmodtagerne med skattelettelser, imedens man jo så udhuler den offentlige service, herunder den den sikkerhed under ledighed som er fundamentet i vores flexicurity model på arbejdsmarkedet og trygheden i fornuftige pensionsforhold.
Jeg synes den unge konservative skulle prøve at sætte sig ind i de grundlæggende mekanismer i samfundet, der viderefordeler de skabte værdier gennem løndannelsen OG gennem samfundets medvirken til omfordeling gennem skatteopkrævning. Hele det borgerlige projekt er at sabotere omfordelingen og fritage de bedst stillede gennem skattelettelser og arbejdsudbudsreformer, der i sit indhold er manipulation af arbejdsmarkedets løndannelse til fordel for kapitalejerne.
Når alt kommer til alt er det dog arbejdstagerne, der i det daglige lægger fysik til værdiskabelsen, medens stadig større arbejdsfrie værdier tilflyder aktionærerne.
Det er her den øjeblikkelige ulighed tager fart med en dramatisk forringet formuefordeling, og den skadelige adfærd kræver noget helt andet end at ændre på registreringsafgiften.
Helt enig i, at det er…
Helt enig i, at det er lønmodtagerne, der tager slæbet, og at de derfor burde tilgodeses mere, ligesom andre samfundsgrupper også burde have flere fordele.
Men man kan ikke tvinge kapitalejerne til at opretholde eller øge deres produktion. De skal lokkes til det via bla skattemæssige fordele, så derfor hjælper eksempelvis formuebeskatning eller en øget løn tilgang og andre fordele til virksomhedernes ansatte overhovedet ikke.
Det skal kunne betale sig for dem og for deres aktionærer at investere, ellers stikker de enten af til udlandet med deres virksomhed eller går på selvvalgt pension og emmigrerer til Spaniens Solkyst, hvor de så kan leve et liv i luxus i et eller andet stort palæ resten af deres dage.
Større social retfærdighed opnås ikke via en blå regering, der hovedsalig er på virksomhedsejernes side, og det nytter heller ikke at jage dem væk med en alt for rød politik. Derfor har jeg personligt konkluderet, at det optimale vil være en blå/rød midterregering med Løkke som statsminister.
Fordi det er svært for mig at se en bedre løsning.
Hej Ole Jeg forstår sagtens…
Hej Ole
Jeg forstår sagtens dit dilemma, men de historiske ændringer, der har resulteret i dagens gode velfærdsstat og vores demokrati, er jo resultatet af en kamp, der totalt ændrede billedet i 1900 tallet, også for formue- og indkomstfordelingen og en respektfuld behandling af relationerne mellem individerne blandt folket og ønsket om lige muligheder.
Det, der måske mangler i dine overvejelser, er ikke øje for disse forhold, men måske snarere, at vi for fuld damp ræser mod en forandring af de nugældende forhold, hvor formuekoncentrationerne er under drastisk udvikling, og truer med at kompromittere både demokratiet, lighedsidealerne og sammenhængskraften i samfundet.
I disse år skrider ligheden i formuebesiddelse voldsomt:
Se Oxfam:
https://oxfam.dk/wp-content/uploads/2025/07/2902_2024_oxfamdanmark_formueanalyse.pdf
Og formueuligheden i Danmark ligger nu over
gennemsnittet af de lande, vi normalt sammenligner os med.
Om denne udvikling har den franske økonom Thomas Piketty skrevet det omfattende og meget veldokumenterede værk "Kapitalen i det 2100 århundrede", hvis hovedkonklusion er, at vi for at bevare velfærdssamfundet og vore demokratier skal trimme formueudviklingen med skattepolitiske instrumenter, herunder formueskat.
Piketty har efterfølgende sammen med Julia Cagé udgivet bogen, der fra perioden 1789-2022 med omfattende dokumentation beskriver "Den politiske konflikts historie".
Appetitvækkeren på bagsiden starter således:
"I hele Europa får det radikale højre stadig flere stemmer, medens uligheden stiger og venstrefløjen synes at have kollapset. I den politiske konflikts historie spørger to af verdens førende økonomer, om vi er på vej ind i en ny økonomisk tidsalder? og om venstrefløjen overhovedet kan komme til magten igen.
Som du ser, er tiden ikke længere til tilskuerrollen og en passiv tolerance overfor højrefløjens og populisternes kapitallefleri, men til en folkelig mobilisering hen imod en stabilisering af det folkelige demokrati og forhold, hvor ligheden er en aktiv del af landenes politiske ambition.
Hej Ole Jeg forstår sagtens…
Hej Ole
Jeg forstår sagtens dit dilemma, men de historiske ændringer, der har resulteret i dagens gode velfærdsstat og vores demokrati, er jo resultatet af en kamp, der totalt ændrede billedet i 1900 tallet, også for formue- og indkomstfordelingen og en respektfuld behandling af relationerne mellem individerne blandt folket og ønsket om lige muligheder.
Det, der måske mangler i dine overvejelser, er ikke øje for disse forhold, men måske snarere, at vi for fuld damp ræser mod en forandring af de nugældende forhold, hvor formuekoncentrationerne er under drastisk udvikling, og truer med at kompromittere både demokratiet, lighedsidealerne og sammenhængskraften i samfundet.
I disse år skrider ligheden i formuebesiddelse voldsomt:
Se Oxfam:
https://oxfam.dk/wp-content/uploads/2025/07/2902_2024_oxfamdanmark_formueanalyse.pdf
Og formueuligheden i Danmark ligger nu over
gennemsnittet af de lande, vi normalt sammenligner os med.
Om denne udvikling har den franske økonom Thomas Piketty skrevet det omfattende og meget veldokumenterede værk "Kapitalen i det 2100 århundrede", hvis hovedkonklusion er, at vi for at bevare velfærdssamfundet og vore demokratier skal trimme formueudviklingen med skattepolitiske instrumenter, herunder formueskat.
Piketty har efterfølgende sammen med Julia Cagé udgivet bogen, der fra perioden 1789-2022 med omfattende dokumentation beskriver "Den politiske konflikts historie".
Appetitvækkeren på bagsiden starter således:
"I hele Europa får det radikale højre stadig flere stemmer, medens uligheden stiger og venstrefløjen synes at have kollapset. I den politiske konflikts historie spørger to af verdens førende økonomer, om vi er på vej ind i en ny økonomisk tidsalder? og om venstrefløjen overhovedet kan komme til magten igen."
Som du ser, er tiden ikke længere til tilskuerrollen og en passiv tolerance overfor højrefløjens og populisternes kapitallefleri, men til en folkelig mobilisering hen imod en stabilisering af det folkelige demokrati, hvor bekæmpelse af det opblomstrende kapitalaristokrati og oligarktyranni truer med at undergrave demokratiet, og hvor i stedet ligheden er en aktiv del af landenes politiske ambition.
Hej Ole Jeg forstår sagtens…
Hej Ole
Jeg forstår sagtens dit dilemma, men de historiske ændringer, der har resulteret i dagens gode velfærdsstat og vores demokrati, er jo resultatet af en kamp, der totalt ændrede billedet i 1900 tallet, også for formue- og indkomstfordelingen og en respektfuld behandling af relationerne mellem individerne blandt folket og ønsket om lige muligheder.
Det, der måske mangler i dine overvejelser, er ikke øje for disse forhold, men måske snarere, at vi for fuld damp ræser mod en forandring af de nugældende forhold, hvor formuekoncentrationerne er under drastisk udvikling, og truer med at kompromittere både demokratiet, lighedsidealerne og sammenhængskraften i samfundet.
I disse år skrider ligheden i formuebesiddelse voldsomt:
Se Oxfam:
https://oxfam.dk/wp-content/uploads/2025/07/2902_2024_oxfamdanmark_formueanalyse.pdf
Og formueuligheden i Danmark ligger nu over
gennemsnittet af de lande, vi normalt sammenligner os med.
Om denne udvikling har den franske økonom Thomas Piketty skrevet det omfattende og meget veldokumenterede værk "Kapitalen i det 2100 århundrede", hvis hovedkonklusion er, at vi for at bevare velfærdssamfundet og vore demokratier skal trimme formueudviklingen med skattepolitiske instrumenter, herunder formueskat.
Piketty har efterfølgende sammen med Julia Cagé udgivet bogen, der fra perioden 1789-2022 med omfattende dokumentation beskriver "Den politiske konflikts historie".
Appetitvækkeren på bagsiden starter således:
"I hele Europa får det radikale højre stadig flere stemmer, medens uligheden stiger og venstrefløjen synes at have kollapset. I den politiske konflikts historie spørger to af verdens førende økonomer, om vi er på vej ind i en ny økonomisk tidsalder? og om venstrefløjen overhovedet kan komme til magten igen."
Som du ser, er tiden ikke længere til tilskuerrollen og en passiv tolerance overfor højrefløjens og populisternes kapitallefleri, men til en folkelig mobilisering hen imod en stabilisering af det folkelige demokrati, hvor bekæmpelse af det opblomstrende kapitalaristokrati og oligarktyranni truer med at undergrave demokratiet, og hvor i stedet ligheden er en aktiv del af landenes politiske ambition.
Det er ikke en lille opgave vi er ude i, vi kunne kalde det opgøret med MAGA-fascismen.
Jacob Ellemann siger at…
Jacob Ellemann siger at forskellen ligger i at være hård eller blød i dansk politik.
Det gælder sikkert også i erhvervslivet!
Det gælder sikkert også på arbejdsmarkedet!
Er du en hård negl der kan det hele?
Eller er du blot blød og lader tingene komme stille og roligt
De hårde tager tævene når investeringerne slår fejl!
De hårde scorer kassen når investeringerne viser sig at være den vej tingene går!
Uligheden i politik og i livet i almindelighed ligger i hårdheden!
Ifølge en erfaren venstre politiker!
Og Lars Løkke er den hårdeste hund af dem alle!
Hvad vej blæser vinden og hvor skinner solen i morgen!
Ja, det ved vi i morgen aften!
Aktiesparekontoen skal sættes op!
Måske er det tiden at alle danskere tvinges til at investere i aktier!
Så alle får en vis hårdhed og robusthed!
Måske burde 10% af lønnen altid udbetales i aktier!
Det ville være gidt for investeringsniveauet i Danmark!
Og folk havde 10% færre kroner at flyve på ferie for!
Og folk havde 10% færre kroner at købe hus for og betale husleje for!
Boligmarkedet ville score 10% mindre!
Og priser kunne holdes i ro, idet der er 10% færre kroner at efterspørge med!
De rige ville have et mindre provenu!
Til gengæld bliver danskere generelt aktieejere og uligheden på grund af aktieformuerne ville reduceres!
De hærde ville vokse i antal!
Tvunget af vores lovgivning!
Ejerskaberne i Danmark ville spredes!
Noget Løkke ønsker sig!
Men ad frivillighedens vej!
Det har aldrig været socialdemokratisk politik!
Definer samfundet og indret det derefter!
Ønsker vi mindre ulighed, så tving aktierne over på ganske almindelige lønmodtageres hænder!
Akrier binder din likvide kapital, men det har klimaet såmænd godt af!
En aktiebeholdning reducerer din rejselyst!
Indtil du kan realisere “din rettidige omhu”
Gevinsten over tid er historisk 8-10% af dine aktier årligt!
Lønmodtagere mangler modet (hårdheden)!
Det er et d3 omratisk problem!
Siger den erfarne Uffe Ellemann!
Rettidig omhu koster i nuet!
Men varmer i fremtiden!
Uligheden reduceres!
Danmark skal være rigere siger Troels Lund!
Men for hvem?
Aktieejerne!
Derfor: tving alle lønmodtagere til at blive aktieejere!
Hvordan det skal gøres burde være en del af regeringsforhandlingerne…
De tunge elbiler ødelægger veje og vejbelægninger og sliddet på dækkene ødelægger miljøet…
Læg miljøafgifter på elbilerne allerede nu!
Og hvor ender batterierne? Batteriafgufter allerede nu?
Batterierne bliver en større bekostning end asbesten på vores lossepladser…
De nye asbestregler er den største ulighedsskabende lov i Danmark nogensinde…
Forureneren betaler…
Ja, dansk eternitfabrik er forureneren…
Hvem betaler forureningen fra batterier, slidte veje og gummigranulat fra alle elbilernes dæk, der slides 10 gange hurtigere end dæk fra benzinbiler…
Forureneren betaler…
Uligheden betaler…
De hårde elbilejere scorer kassen…
De hærde politikere scorer kassen…
De bløde mænd i deres gamle benzinbiler bliver taberne…
Siger Jacob Ellemann
Og aktier har de aldrig turdet købe…
Tænk hvis projektet gav mindre end beregnet som for 700 aktieinvestorer i solcelleparken i Lemvig kommune. Nu købes 4 ud af 5 aktieejere ud af projektet..
Hårdheden var der ikke…
Til gengæld var vejret så hårdt at alle beregninger slog fejl…
Præcist som med elbil-eldoradoet i øjeblikket…
Hvem kommer til at betale for fejlinvesteringen i alle de nye elbiler?
Ja, gæt engang?
Elbil-ejerne?
Næppe!
Radikale forstår altid at score kassen…
Et grønt Danmark!
Nej det bliver alle de bløde danskere…
Hardcore radikale er for længst løbet med gevinsten…
Asbesthusejerne sidder med regningen!
Stavnsbundne….
Danske skattebetalere rammes kollektivt af skrottet fra elbilerne…
Vent blot og se om ti år …
De rige har for længst solgt skidtet!
Så fattigrøvene der kommer til at eje de billige brugte elbiler ender med regningen.
De radikale hårde frontløbere griner allerede hele vejen ned i banken…
Ingen registreringsafgift!
Men skrotningsafgift!
Asbest-uligheden erstattes af skrot-elbilejerne…
Læg allerede nu skrotafgift på nye elbiler…
Det er den eneste måde at asbest-skandalen kan undgås på…
Uligheden skabt af hårde radikale politikere…
En blød Troels holder kun en uge som kongelig undersøger…
I valg af køretøj indgår…
I valg af køretøj indgår mange andre faktorer end økonomi. Ikke mindst på landet, hvor man skeler mere til naboerne.
Boligudgiften på landet er langt lavere end i byerne, så mon ikke der kan blive råd til nødvendig transport?
Personligt ville jeg aldrig investere i en spritny bil, der mister en anseelig værdi, når den køres ud af butikken. Det lader jeg dem om, for hvem det er et must at kunne fremvise en helt ny bil. De kan så samtidigt bryste sig af at have bidraget med en god sjat til statskassen. Det bør de være stolte af i stedet for at beklage sig over noget, hvor der eksisterer en valgmulighed.
Tydeligvis er økonomien ingen hindring for køb af elbil, så mon ikke den reducerede registreringsafgift godt kan justeres lidt op uden at påvirke den grønne omstilling i negativ retning. Elnettet kan jo alligevel ikke følge med.
Tilføj kommentar