Ungdommens Røde Kors har økonomisk overskud, men demokratisk underskud

Ny fordelingsnøgle for tipsmidlerne har bragt sindene i kog hos de politiske og sociale ungdomsorganisationer. Ungdommens Røde Kors raser over udsigt til færre midler.
Ungdommen slås for tiden på ord, demokrati og tilskud. Det er indførelsen af en ny fordeling af, tipsmidlerne, de 120 millioner kroner som DUF årligt uddeler til spejdere, kristne foreninger og elev- og studenterorganisationer samt de politiske ungdomsorganisationer, der har rejst debatten.

Ikke mindst fordi den nye fordeling betyder, at sociale organisationer som Ungdommens Røde Kors og Red Barnet Ungdom, der primært laver aktiviteter for ikke-medlemmer, bliver ramt.

Og den beslutning er formanden for Ungdommens Røde Kors, ikke enig i. Hendes organisation står nemlig til at miste op imod to millioner kroner i tilskud.

”Det er skræmmende, at DUF vælger at beskære dem, der har det allersværest. Vi har 170.000 børn og unge i Danmark, som ikke vil kunne opleve at være en del af et fælleskab, hvis ikke URK var der. Det er dem, DUF rammer med det her - til fordel for de privilegerede,” sagde hun til BT.

Den nye fordelingsnøgle er blevet udarbejdet af en arbejdsgruppe og har fået opbakning af 16 ud af 17 medlemmer i DUF’s styrelse. Den nye fordeling betyder, at de store sociale frivillige organisationer i modsætning til f.eks. spejdere og politiske ungdomsorganisationer ikke længere får støtte alene baseret på deres medlemstal.

Kun en dråbe i havet
De nye regler får meget kontant betydning for Ungdommens Røde Kors, der er en organisation i stor vækst og som på blot seks år har oplevet en stigning i støtten fra tipsmidlerne fra 1,8 millioner i 2008 til 5,6 millioner i 2014. Det bekræftede tal, som Altinget havde fået fra Ungdommens Røde Kors.

At de står til at miste op imod to millioner kroner, lyder umiddelbart voldsomt, men tilskuddet til URK udgør en mindre del af organisationens nuværende budget.

Hvis man sammenligner økonomien i Ungdommens Røde Kors med eksempelvis Venstres Ungdom, så havde VU’erne i 2014 en årlig omsætning på små 3,5 millioner, mens URK havde en tilsvarende på 42,5 millioner.

Dermed udgjorde DUF-støtten for VU 80 procent af den samlede omsætning, mens tallet for URK var 12 procent (Læs mere om tilskuddene på www.duf.dk). Grundlaget for at agere på kommercielle vilkår og skaffe eksterne midler er altså verdens forskellig for politiske ungdomsorganisationer og for sociale frivillige organisationer.

Ungdommens Røde Kors er slet ikke afhængig af den håndsrækning, som tipsmidlerne giver, mens det for hovedparten af de øvrige organisationer i DUF er en livsnerve.

Hvem er de ægte demokrater?
Men den mest spændende diskussion har måske i virkeligheden været den om, hvem der i virkeligheden har gjort sig mest fortjent til de 120 millioner i tipsmidler, som hvert år administreres af DUF.

For den nyvalgte DUF-formand Kasper Sand Kjær handler det om, hvad demokratiserende foreningsaktiviteter egentlig er.

Som formanden udtrykker det over for Altinget, så handler demokrati netop om at træffe beslutninger og acceptere at være i mindretal, som URK har haft svært ved: ”Hvis man skal opdrage nye generationer i demokratiet, handler det om at lære dem at tage stilling, indgå kompromiser og acceptere et mindretal. Og det kræver altså, at man er med til at træffe beslutninger”.

En slutning, der kunne lyde ganske rationel, når Ungdommens Røde Kors blot repræsenterer 12.000 ud af i alt 600.000 medlemmer i DUF.

”Vi laver demokratiserende arbejde for dem, som ingen andre når ud til. For unge hjemløse, børn på asylcentre, unge, som ellers kun har banderne at gå til for fællesskab, og børn på kvindecentre. Dem rækker vi hånden ud til for, at de kan blive en del af vores fællesskab - dét er levende demokratisering, så det batter”, udtaler formanden for Ungdommens Røde Kors Amalie Sondorp Utzon til Altinget.

Hal Koch drømmes drukner i service-delivery
Der kan næppe være tvivl om, at både sociale og politiske organisationer leverer væsentligt til det danske samfund.

Men hvis man går skridtet videre, må man også se på, hvem der bidrager mest til at skabe de fremtidige generationer af ungdomsledere, som kan forsvare vores demokrati, når det bliver truet. Sådan lød nemlig den oprindelige drøm for DUF’s skaber og Danmarks store demokratitænker Hal Koch, der beskrev demokratiet som ’en livsform, der skal tilegnes’.

Her løfter de politiske ungdomsorganisationer en opgave, som URK ikke løfter, men vi som samfund har en stor interesse i: At opdrage unge mennesker i demokrati. At sørge for, at vores demokrati er bredt forankret i samfundet. At sørge for, at unge mennesker bliver demokratisk dannede, og at vores demokrati uddanner stærke defensorer, hvis det skulle komme under angreb.

Selvom URK løser vigtige velfærds- og integrationsopgaver og dermed er en dygtig serviceleverandør, så er det næppe den levende debat, det demokratiske sindelag og den politiske dannelse, som er deres spidskompetence. Tipsmidlerne er ikke en finansiering af socialt hjælpearbejde. De er en investering i demokratiets beståen.

Men hvis man for alvor skulle tage URK seriøst, så burde man i virkeligheden kigge på lidt bredere på de samlede modtagere af DUF-støtten. Måske dyrebeskyttelse, søndagsskoler, skak og kodning på computer også kunne trænge til at blive set efter i sømmene.

 

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce