Den 2. februar er der valg – i hvert fald i de danske skoler, hvor elever over hele landet skal beslutte sig for, om krydset skal sættes i højre eller venstre side af folketingssalen. Forud for valget skal eleverne arbejde med hver deres mærkesager, og der vil blive afholdt debatter med repræsentanter for de politiske ungdomsorganisationer.

Formålet med skolevalget er ifølge formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd Kasper Sand Kjær at engagere skoleelever i demokratiet og i politik.

”Skolevalget er vigtigt, fordi det engagerer unge i politik på en ny måde. Skolevalget tager udgangspunkt i eleverne selv. De skal arbejde med deres egne mærkesager, og på den måde bliver det lettere at deltage i demokratiet”, siger Kasper Sand Kjær, der understreger, at skolevalget forhåbentlig kan opdrage unge til at stemme.

”Det kan skolevalget selvfølgelig ikke gøre alene, men jeg håber, det kan få flere unge med i den politiske samtale. I stedet for den almindelige samfundsfagsundervisning, hvor man skal sidde og kigge i bøger og terpe EU’s institutioner, skal eleverne ved skolevalget tage stilling, hvad der er vigtigt for dem. Det handler ikke så meget om, hvad du ved men hvad du vil.”

”Vi oplever en politisk debat, der er enormt polariseret, og hvor politiske forslag bliver udlagt som om, at de er den eneste rigtige løsning. Det gør det meget svært at deltage i, fordi det handler om, hvor meget du ved. Og hvor meget skidt, du er klar til at få kastet i hovedet, hvis du deltager i debatten på de sociale medier.”

Ikke kun skolens opgave at uddanne fremtidig arbejdskraft
Men er skolevalget ikke lidt et skråplan? Er det virkelig folkeskolens opgave at skabe nye interesser for eleverne, når tiden kunne være brugt på at lære eleverne faglige kompetencer, spørger Netavisen Pio Kasper Sand Kjær.

”Tværtimod. Skolevalget er med til at danne demokratiske medborgere, som det står højt og flot i folkeskoleloven, at folkeskolen skal. Skolens opgave er ikke kun at uddanne fremtidig arbejdskraft, det er også at danne demokratiske medborgere.”

Hvis det står til Kasper Sand Kjær, skal der dog mere end et skolevalg til, hvis der skal skrues op for ungdommens demokratiske deltagelse.

”Det er rigtig godt med skolevalg, men det ville være endnu bedre med 16-års valgret. Vi ved, at hvis du bor hjemme første gang, du kan stemme, så er der en større chance for, at du stemmer resten af livet.”