Unge har brug for succeser – ikke mere pres

Principprogram: Det nytter ikke at presse flere boglige krav ned over unge, der ikke er klar til en ungdomsuddannelse. Giv dem istedet muligheden for at vise de er gode til noget andet.
Når der er en stor gruppe af unge, der ikke kan starte på en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse, nytter det ikke at presse dem med flere boglige krav. Det hjælper heller ikke i forhold til at få alle til at gennemføre en ungdomsuddannelse, for det skyldes ofte, at de har nogle psykiske eller sociale problemer, som vi må hjælpe dem med på helt nye måder. Eller at de simpelthen har brug for nogle praktiske succeser i stedet for boglige nederlag for at få motivationen tilbage.

Jeg så gerne, at vi socialdemokrater laver nye strategier for de indsatser der faktisk hjælper.

Den debat, der har floreret de sidste år omkring unge, der ikke kommer i gang med ungdomsuddannelse direkte efter 9.klasse, handler primært om økonomi. De unge skal blive læringsmodne så tidligt som muligt. De unge skal tilegner sig evner og færdigheder så tidligt som muligt. De unge skal igennem en uddannelse så tidligt som muligt, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet så tidligt som muligt, og bliver på arbejdsmarkedet så længe som muligt.  Det er bare ikke alle unge der passer ind i denne formel.

Unge med ondt i livet
En stor del af de unge, der ikke suser direkte igennem uddannelsessystemet, har så ”ondt i livet”, at uddannelse slet ikke er på tale direkte efter grundskolen. Det drejer sig om unge med svære depressioner, angst, misbrug, sygdom eller voldsomme sociale problemer i hjemmet, som fylder alt for meget i de unges hverdag.

Disse elever har med andre ord problemer, der ligger udenfor skolernes regi men som påvirker deres skoleforløb kolossalt. Uanset hvilke tiltag, der iværksættes i forhold til uddannelsen, så vil disse elever ofte også have brug for hjælp i kortere eller længere perioder, helt andre steder fra. Så hvis 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre ungdomsuddannelse må man sikre sig, at unge med tunge personlige eller sociale problemer kan få den nødvendige hjælp hurtigt, og at de også kan rummes i uddannelsessystemet, selvom de i perioder ikke kan præstere det helt store rent fagligt eller socialt.

Unge mangler ikke nødvendigvis boglige kompetencer
En af de allermest udbredte og sejlivede påstande om de unge er, at de frafalder uddannelse, fordi de ikke har de nødvendige faglige kompetencer. Men det er sjældent rigtigt.

Når man taler med de unge, der frafalder erhvervsuddannelse, så handler frafaldet udover manglende praktikplads, i langt de fleste tilfælde om manglende motivation, problemer med at falde til og begå sig socialt og generelt tage ansvar for egen livssituation. Altså problematikker, som ikke kan afhjælpes ved at sætte mere fokus på de boglige kompetencer i grundskolen. Tværtimod.

Disse elever vil helt klart bedst kunne rustes til uddannelse ved at arbejde med deres robusthed, selvstændighed og deres sociale kompetencer. Og ved at koble praktiske og teoretiske færdigheder.

Giv for eksempel mulighed for flere praktiske fag i folkeskolens ældste klasser (og mulighed for afgangsprøver på lige fod med de andre skolefag). Folkeskolens ældste klasser er stort set er støvsuget for fag af praktisk og håndværksrettet karakter. Brug målrettet mulighederne for ekstra praktikforløb i folkeskolen, - mange får uddannelsesaftaler efter erhvervspraktik. Støt de svageste unge økonomisk i forhold til ophold på efterskoler og højskoler. Det udvikler de unge socialt og personligt.

Enøjet fokus på boglighed duer ikke
Som det er nu, er det primært de boglige fag, der tilskrives værdi og høj status i grundskolen, hvilket naturligvis påvirker de unge, som hverken har de store evner eller interesser indenfor det boglige.

Denne store gruppe elever føler sig ofte klemt, overset og nedprioriteret i det nuværende skolesystem, og de oplever ikke nødvendigvis en forbedring af deres situation ved de længere (boglig) skoledage, højere (boglige) krav til afgangsprøverne eller lignende tiltag. Dette vil tværtimod trykke deres i forvejen lave selvværd og status endnu mere, hvilket i sidste ende vil give dem endnu større problemer at kæmpe med i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

Skoletrætte unge har brug for succes
Statistikkerne om unge, der ikke går direkte igennem uddannelsessystemet, gemmer også på en gruppe unge, der er blevet så skoletrætte i grundskolen, at bare tanken om at fortsætte i uddannelsessystemet giver dem vand i øjnene.

De har ikke oplevet succes i grundskolen og har derfor brug for en pause for at genfinde selvværdet og motivationen til at lære mere. En del af disse unge tager på produktionsskole, efterskole, højskole, rejser til udlandet, går i arbejde, i praktik eller er i andre studieforberedende aktiviteter, som hjælper dem til senere at kunne træffe et holdbart uddannelsesvalg.

Hvad kan vi gøre?
Jeg har nogle forslag, som jeg tror netop vil kunne hjælpe de elever, som statistikkerne handler om, og som jeg møder i mit arbejde:

1) Styrk uddannelses- og jobundervisningen hele vejen op gennem grundskolen. Afskaf faget som et timeløst fag og sæt det på skoleskemaet, så både elever og lærere får et grundigt, opdateret og varieret kendskab til de mange muligheder indenfor uddannelse, job og arbejdsmarked. Som det er i dag, bliver denne meget vigtige undervisning desværre nedprioriteret, på rigtig mange skoler. (På læringsfestivallen i Bellacentret i marts 2016, var der ikke et eneste forlag eller en eneste læringsportaler der har udviklet eller udgivet undervisningsmateriale til brug i dette timeløse fag.)

2) Øg mulighederne for at give hurtig hjælp i forhold til de svageste unge med sociale, psykiske eller adfærdsmæssige problemer. Alt for mange unge føler, at de bliver ladt i stikken i dag fx pga. lange sagsbehandlingstider og ventetid til psykiatrisk diagnosticering og behandling. Ventetid, der kan bremse den unge i at blive klar til uddannelse.

3) Øg udbuddet af praksis nære fag i folkeskolens ældste klasser og fokuser på et mere forpligtende samarbejde mellem grundskole, ungdomsuddannelser og det lokale erhvervsliv. Udnyt de muligheder der ligger for at lave alternative skoleforløb med ekstra praktik i virksomheder.

4) Sæt yderligere fokus på praktikplads situationen på erhvervsuddannelserne. Giv evt. en økonomisk bonus til de virksomheder der tager lærlinge.

5) Giv alle unge tid til vejledning, dialog, refleksion og information om uddannelser og uddannelsesvalg i folkeskolens ældste klasser. Og inddrag deres forældre aktivt.

6) Giv de svageste unge større mulighed for økonomisk støtte til efterskoler og højskoler. Her styrkes de unge både fagligt, socialt og personligt, i et forpligtende fællesskab. Det modner kolossalt.

Ellen Marie Andreasen er ungdomsuddannelsesvejleder i Kalundborg kommune, bor i Vallekilde i Odsherred og er medlem af Socialdemokratiet.

---

Dette er det seneste bidrag i Netavisen Pio og Socialdemokratiets essay-konkurrence ‘fremtidens socialdemokrati’ i forbindelse med udarbejdelse af partiets nye principprogram.

Følgende essays er hidtil offentliggjort:
Hans Stavnsager: Frigørelse og fællesskab
Kasper Fogh: Socialdemokratiet må se fremad
Rasmus Stoklund: Det gode liv og globaliseringen
Morgan Krüger: Uddannelsespolitiken skal ud af overfløjens hænder
Tommy J. Johnsen: Sundhed er en socialdemokratisk mærkesag
Filip Sebastian: Socialdemokratiet i fortid og fremtid
Henning Tjørnehøj: Louis Pio kæmpede for ligeberettigelse

Du kan læse mere om konkurrencen her. Vil du selv bidrage med en kronik kan du kontakte Netavisen Pio på redaktion@piopio.dk.


Flere artikler om emnet

Annonce