Unge socialdemokrater støtter våbenhjælp til Ukraine

Krig i Ukraine

Unge socialdemokrater støtter våbenhjælp til Ukraine

Socialdemokratiets ungdomsorganisation donerer stort beløb, som blandt andet støtter indkøb af våben til ukrainernes kamp mod den russiske invasion.

Ukrainske civile og soldater søger beskyttelse under bro i Kiev
Billedtekst

Ukrainske civile og soldater søger beskyttelse under bro i Kiev

Foto: Wikimedia Commons/Міністерство внутрішніх справ України

Ukraines kamp mod Ruslands invasion får kontant opbakning fra Socialdemokratiets ungdomsorganisation DSU, som har indsamlet 50.000 kroner, som er doneret til Den Danske Ukraine-Komité.

DSUs formand Frederik Vad Nielsen skriver på Facebook, at DSU er den første ungdomsorganisation, som giver penge til Ukraine-komitéen, som er stiftet af blandt andet tidligere minister Søren Pind, politisk kommentator Jarl Cordua og sognepræst Kathrine Lilleør.

”DSU har siden krigens start bidraget aktivt til den humanitære bistand, og det samme har tusindvis af danskere landet over,” skriver Frederik Vad Nielsen i sit opslag.

”Men der er også brug for at flere bidrager med det, som Ukraines præsident, regering og folk efterlyser mest: Hjælp til deres territorialforsvar. Hjælp til at skubbe Rusland ud af deres land. Den hjælp er afgørende. Ellers erkender Rusland aldrig deres nederlag,” skriver DSU-formanden, som efterlyser at flere fra venstre side i det politiske spekter vil følge trop.

”Vi møder mange selverklærede venstreorienterede som mener det er højreorienteret, hvis man bidrager til Ukraines muligheder for at forsvare sig selv. Sådan skal det ikke være. Det her er ikke en investering i mere krig. Det er en investering i at freden kan ankomme hurtigere end frygtet,” skriver Frederik Vad Nielsen.

placeholder

DSU-formanden har også skrevet på Twitter om de unge socialdemokraters støtte til Ukraine-komiteen, hvor Søren Pind i svartråden takker DSU for penge-donationen.

placeholder

Henrik Rasch

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Ika (ikke efterprøvet) den Onsdag den 27.04.2022 - 13:49

At levere våben til UKRAINE er at grave sin egen grav.

Indsendt af Jens Kamp (ikke efterprøvet) den Torsdag den 28.04.2022 - 11:39

Som svar til af Thor (ikke efterprøvet)

Selv om Putin truer med 3 >Verdens krig
kan vi ikke bare hejse det hvide Flag

vi har Dannebrog det Danske flag
ander har Svensk,Finsk,Tysk,Hollansk,Engelsk,Spansk,Italiensk,Amrikansk,belgisk,Østrisk,Polsk,
Fransk,græsk,osv
FLAG
Kan vi være stolte af vores Flag, og kan de ander være stolte af deres flag,
Hvis vi lader os true af Putin til at hejse det hvide Flag

Imens han indvardere Ukraine og slagter folket

Jeg ville ikke kunne være stolt af det Danske Flag

Men jeg er stolt af det Danske Flag og det Svenske,Finske,Tyske,Polske Flag osv

For vi lader os ikke kue af en Despot,tyran.Hitler nr 2

Indsendt af Martin Christensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 27.04.2022 - 20:04

Sikke et yndigt par, de to krigsopviklere. Som Jan Toftlund skrev i en af sine mange gode sange:
Og vil du vide hvem du er,
så se på dine venner!

Indsendt af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 28.04.2022 - 12:33

Hvornår er Søren Pind blevet en "ung" socialdemokrat? Med det billede burde overskriften ændres så den svare til billede og indhold.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.