Unge Venstre-folk stalkede Mette F, LA-profil vil have brugerbetaling hos lægen

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang.
Velkommen til,

I dag er det torsdag, og kristlig Himmefartsdag, men med seks dage tilbage af valgkampen fortsætter politikerne ufortrødent deres valgkamp. Nogle enkelte med tilknytning til et mellemstort liberalt regeringsparti er måske også blevet lidt for ivrige.

Den historie og mange andre kan du læse om, i dagens udgave af vores nyhedsoverblik Aktuelt.

 

Unge Venstre-folk filmer Mette F i smug

Unge partisoldater fra Venstre har igennem hele valgkampen filmet alt hvad Mette Frederiksen foretager sig. Det skriver Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at flere medlemmer af Venstres Ungdom har fulgt Mette Frederiksens valgkampsaktiviteter med professionelt optageudstyr.

Typisk har de ihærdige Venstre-løver stillet sig lidt på afstand for at følge S-formandens taler og møder med danske vælgere.

Det sker med udstyr i form af retningsbestemt mikrofon og kamera. Ekstra Bladet har billeder af to fra en række arrangementer rundt omkring landet.

Konfronteret af Ekstra Bladet siger den ene af de to VU’ere, at han er freelancer og skal bruge optagelserne til at lave en blog. Han afviser at være betalt af Venstres Ungdom eller af Venstre.

Venstres partisekretær Claus Richter nægter kendskab til de to V-medlemmers aktiviteter. Hvad de har brugt optagelserne til vides ikke.

Læs hele historien her.

 

LA-profil: For mange spilder lægernes tid

Liberal Alliance vil have brugerbetaling i sundhedsvæsenet. Det skal sikre, at lægerne ikke spilder deres tid, mener Joachim B. Olsen.

”Der er for mange, der går til lægen uden at have brug for det. Derfor er det en god idé,” siger Joachim B. Olsen, der som formand for Folketingets finansudvalg har kunnet følge de stigende udgifter til sundhedsvæsenet på nærmeste hold.

”Pengene skal blive i sundhedsvæsenet, og vi skal se på ordninger, så brugerbetaling ikke gælder kronikere og lavindkomstgrupper. Det handler ikke om skat på syge mennesker, men om at for mange spilder lægernes tid. Det er bare utroligt svært at forklare folk,” siger Joachim B. Olsen.

”Men det borgerlige Danmark er kollapset, og ingen tør tage de svære diskussioner, selvom det her fungerer fint i Sverige,” siger han.

Læs hele interviewet her.

 

DF-profil forklarer partiets klimapolitik - helt uden tal

Dansk Folkeparti har som eneste parti i Folketinget ikke fremlagt en klimaplan. Gruppeformand Peter Skaarup kan ikke nævne konkrete tal eller beregninger i forbindelse med partiets klimapolitik.

Dansk Folkepartis ordvalg ”klimatosser” og ”klimahysteri” har fyldt en del i medierne den seneste tid, men hvad er egentlig partiets egen klimapolitik?

Radio24syv har aftalt et interview med Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup, hvor han skal forsøge at blive så konkret som muligt.

Det kommer han ikke så heldigt ud af.

Læs eller hør interviewet med Peter Skaarup her.

 

Opgørelse: Her er politikernes yndlingsord

Venstre har under denne valgkamp talt rigtig meget om, at Lars Løkke Rasmussen er "den bedste statsminister".

Imens har Socialdemokratiet talt mest om, at Danmark skal have "en ny statsminister".

Det viser en gennemgang af de mest brugte ord på partiernes officielle profiler på sociale medier.

Ifølge forskeren bag prøver partierne at påvirke vælgernes måde at tale på. Og det er vigtigt at ramme de helt rigtige ord:

Han har opgjort listen ved at se på, hvilke slags sætninger og ord et parti ofte gentager, som andre partier ikke bruger.

Se hele opgørelsen her.

 

Kandidat fra Stram Kurs sige mange mærkelige ting

De fleste har efterhånden hørt om Stram Kurs og Rasmus Paludan, men hvem er de andre der stiller op for partiet. TV-vært Huxi Bach har mødt en af dem:

 

 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

At stalke en modstander, filme hende, nægte at oplyse hvem og hvad formålet er, og hvem man filmer for. Lyver om det. Føj for pokker. Sidst var det Thorning der blev udsat for Venstres negative kampagne, når den er værst, nu er det Mette F. Sofie Løhde udtaler, det må man tåle, når man vil være statsminister. Hun er så arrogant og højrumpet og taler ned til folk. Hun skulle skamme sig. Det er to unge VU er, som er sendt i byen, og da de lyver, ved de godt de er på gale veje. Og V toppen vasker hænder og lider igen af hukommelsestab. Gid de vælgere som absolut vil stemme blåt, stemte på K, der er da lidt anstændighed tilbage.

Mette bør da spørge Løkke på søndag, hvad formålet med at filme hende er.?