Ungt byrådsmedlem fik ondt i maven over tone blandt kolleger: “Luften var tyk af dårlig stemning”

Når vælgerne i Gribskov Kommune skal stemme til kommunalvalget d. 18. november, bliver det uden Mathias Arnvig Zilberberg navn på listen.

Efter sine første fire år som byrådspolitiker har den 22-årige løsgænger – tidligere SF'er – fået nok af det, han beskriver som et råt arbejdsmiljø og en nedladende tone blandt sine politiske kolleger.

“Jeg har lidt fået et chok over, hvordan det egentlig fungerer – hvordan tonen er mellem kolleger, og især hvordan der bliver talt til unge politikere,” siger Zilberberg til Netavisen Pio og fortsætter:

“Det har været en ret brat opvågning at komme ind i et miljø med garvede politikere, som både opfører sig og taler på en speciel måde.”

I byrådet er der en tone, som i hvert fald er markant anderledes hård, end han nogensinde ville opleve fra sin egen omgangskreds, understreger han.

Chikane og trusler – men de værste slag kom indefra

Som mange andre kommunalpolitikere har Mathias Zilberberg oplevet at blive mødt med chikane fra folk, han ikke kender.

Særligt i starten af sin tid som politiker, er han blevet råbt ad på gaden, spyttet efter og har modtaget hadefulde mails og trusler.

Læs også:Stopper på Københavns Rådhus efter 14 år: Det har “til tider været voldsomt”

Men selvom borgernes angreb har sat spor, er det ifølge Zilberberg ikke dér, den største skade er sket:

“Jeg synes, det er den hårde tone internt i byrådet. Jeg har lært, hvordan jeg dealer med de voldsomme og hårde beskeder, som man modtager. Men at det foregår der, hvor man skal have et trygt arbejdsrum, det synes jeg faktisk er det hårdeste og allersværeste, og det som er vigtigst at tage fat om, hvis jeg skal være ærlig.”

Dog understreger han, at byrådet generelt lider under en forrået kultur, men at det er særligt slemt i visse segmenter:

“Det er klart, at i vores byråd er der nogle profiler, som er værre end andre – nogle hårde bananer, og som man i hvert fald godt kan slå sig på. Der er også folk, jeg har det rigtig godt med, og som er virkelig gode kollegaer, men der er bestemt også det modsatte.”

Der er også folk, jeg har det rigtig godt med, og som er virkelig gode kollegaer, men der er bestemt også det modsatte

Han fortæller, at han blandet andet er blevet kaldt “lille snothvalp” af en udvalgsformand.

Efter et byrådsmøde har han også hørt en anden udvalgsformand sige “godt vi fik ham ned med nakken” med henvisning til Zilberberg:

“Man bliver hele tiden mindet om, at man er ung og uvidende. Det er de gamle, der ved bedst, og man skal måske lige “klappe hesten og lytte til dem”. Og man skal bestemt ikke tro, at man er noget, bare fordi man er ung og bliver valgt ind.”

Ondt i maven og lyst til at løbe skrigende væk

Det er ikke kun grove kommentarer til Zilberberg selv, der generer ham, men også tonen kollegerne imellem.

Han beskriver, hvordan den hårde tone har sat sig fysisk:

“Det har givet ondt i maven, når man har skulle til møder og har siddet i et lokale, hvor luften bare er tyk af virkelig dårlig stemning, og at der ikke bliver talt særlig pænt til folk,” siger han og fortsætter:

“Og den følelse af, at man hele tiden skal bevise, at det er okay, at man er der, og det er okay, at man tager ordet og siger sin mening, selvom at nogen synes, man bare burde klappe i – den er enormt trættende og ubehagelig at have i længden.”

Læs også:Hård kultur sendte overborgmesteren til psykolog: Den værste jeg har oplevet

Ifølge Zilberberg selv, har han lært meget i de sidste fire år – dog mere om mennesker, end om politik.

Til trods for, at der også har været gode stunder, har den trykkede stemning kammet over, siger han:

“Når man sådan gør regnskabet op, så er der sgu bare for mange gange, hvor man går hjem med ondt i maven eller sidder til møder, hvor jeg har lyst til at krybe langs væggen, ud af døren og løbe skrigende væk.”

Det orker jeg simpelthen ikke at bruge mere af min ungdomstid på

Med en mulig udsigt til fire år mere i Gribskov Byråd konkluderede han derfor, at prisen er for høj:

“Jeg havde egentlig overvejet, om jeg skulle tage en tur mere. Men det giver mig mere dårligt, end det giver mig godt. Det orker jeg simpelthen ikke at bruge mere af min ungdomstid på.”

Frygter unge mister lysten til at gå ind i politik

Zilberberg erkender, at det kan blive udfordrende at komme problemet til livs.

Særligt fordi politikere er deres “egne chefer”, og det kan blive svært at nå til enighed om, hvornår en adfærd går over grænsen.

Alligevel håber han, at hans erfaringer kan skubbe til en debat om arbejdsmiljøet i Gribskov byråd og i lokalpolitik generelt:

“Jeg håber, at det – ved at jeg taler åbent og ærligt om det – kan få rykket bare lidt. Men jeg tror, at det bliver svært. Det kræver, at der kommer et skifte i forhold til, hvem der er i byrådene, og hvem der ikke er i byrådene længere.”

Jeg håber, at det kan få rykket bare lidt. Men jeg tror, at det bliver svært

Han peger på, at han ikke er den eneste, som har talt om en hård tone i byrådene, og at han derfor ser sin stemme som en ud af mange i en vigtig debat om et større problem:

“Jo flere, der gør det, så må der da for fanden på et eller andet tidspunkt være nogen, der stopper op, tænker sig om, eller føler sig ramt, og tænker “det er mig, der skal ændre noget”. Men jeg kan godt have min tvivl.”

Læs også:Leas drøm om politik blev til et mareridt: “Det er jo et kæmpe problem for demokratiet”

Hvis der ikke sker forandringer, frygter han, at det vil afholde andre unge fra at stille op i politik:

“Konsekvensen er, at det er de samme mennesker, som sidder rundt i byrådet, de bliver ældre og ældre. Og den næste generation, der skal tage over på et tidspunkt, den kommer bare ikke. Så frygten er, at unge ikke vil stille op og ikke bliver repræsenteret – hvilket vi i forvejen ikke er ret mange steder.”

En pause – men ikke et farvel

Zilberberg siger, at han stadig brænder for politik, men har brug for afstand:

“Lige nu skal jeg bare koncentrere mig om mit arbejde, og så skal jeg forhåbentlig snart flytte. Jeg tænker ikke, at jeg er færdig med politik, men jeg skal i hvert fald bare have mig en god lang pause. Det tror jeg, jeg har brug for.