Ups: Blå mediers IT-ekspert spidskandidat for Liberal Alliance
Ups: Blå mediers IT-ekspert spidskandidat for Liberal Alliance
Berlingske og B.T. benyttede IT-ekspert som kilde i sine artikler om sms-notat - nu stiller eksperten op til kommunalvalget for Alex Vanopslagh & Co.
Berlingske og B.T. kunne mandag offentliggøre et notat om slettede sms-beskeder i mink-forløbet, som ifølge mediernes ekspertkilder afslører, at politi og myndigheder ikke afsøgte alle muligheder for at genskabe slettede sms-beskeder. Som ellers hidtil oplyst af ministre og myndigheder.
Men nu viser det sig, at en de IT-eksperter, som de to medier anvendte til at understøtte historien, stiller op for Liberal Alliance til kommunalvalget. Der er tale om Peter Kruse, der stiller op for Liberal Alliance til kommunalvalget 18. november i Skanderborg Kommune som partiets spidskandidat.
Med baggrund i artiklerne har de blå partier Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, De Konservative og Dansk Folkeparti ellers ugen igennem forsøgt at genoplive sms-sagen tilbage fra 2021, og løbe stormløb mod regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) i særdeleshed. Dansk Folkeparti har ligefrem - igen - krævet Mette Frederiksen stillet for en Rigsret.
Læs også:Blå partier erklærer sig rystede og indkalder regeringen til hasteforespørgsel
Justitsministeriet afviste mandag mediernes fremstilling af sagen, og understregede, at den metode til genskabelse af sms’erne, som omtales i det nu offentliggjorte notat, allerede har været afsøgt. Og derfor er der ikke dukket en ny metode op til genskabelse af sms’erne, sådan som artiklerne i B.T. og Berlingske fremstiller det - med hjælp fra ekspertkilder.
B.T. og Berlingske retter og sletter
B.T. og Berlingske skriver i rettelser til de oprindelige artikler, at de efterfølgende er blevet opmærksomme på, at den ene af de anvendte IT-ekspertkilder er aktiv i Liberal Alliance. Og at de på den baggrund har fjernet Peter Kruses citater fra artiklerne.
B.T.’s rettelse under artiklen lyder:
Vi har derfor valgt at fjerne hans citater fra artiklen
“I første udgave af denne artikel var IT-sikkerhedsekspert Peter Kruse citeret for at sige: ‘Hele forløbet peger på, at man aldrig ønskede at genskabe de her sms’er. Den bundne opgave, som Justitsministeriet udstikker, udelukker jo samtidig en række metoder – hvilket FE-medarbejderen også italesætter.”
Læs også:Mette F. slår tilbage: "Jeg vil ikke have det siddende på mig"
“B.T. er efterfølgende blevet opmærksom på, at Peter Kruse er politisk aktiv og stiller op til kommunalvalget for Liberal Alliance i Skanderborg. Vi har derfor valgt at fjerne hans citater fra artiklen.”
Berlingskes rettelse under artiklen lyder:
Vi har derfor valgt at fjerne hans citat fra artiklen
“I første udgave af denne artikel var IT-sikkerhedsekspert Peter Kruse citeret for at sige: "Hele forløbet peger på, at man aldrig ønskede at genskabe de her sms’er." Berlingske er efterfølgende blevet opmærksom på, at Peter Kruse er politisk aktiv og stiller op for Liberal Alliance i Skanderborg. Vi har derfor valgt at fjerne hans citat fra artiklen.”
Både B.T. og Berlingske offentliggjorde deres artikler kl. 07.30 mandag morgen. Men ingen af de to medier oplyser, hvornår de har rettet og slettet i artiklerne.
Spidskandidat for Liberal Alliance i over et år
B.T.s og Berlingskes IT-sikkerhedsekspert Peter Kruse har i over et år været Liberal Alliances spidskandidat i Skanderborg.
En simpel søgning på nettet viser, at Peter Kruse blev omtalt som spidskandidat for Liberal Alliance i Skanderborg i TV 2 Østjylland 26. februar i år. Artiklen blev også bragt på TV 2's hjemmeside.
Peter Kruse blev opstillet som spidskandidat allerede tilbage i september 2024. Det kunne man for eksempel læse i lokalavisen Din Avis 24. september 2024.
LA-toppen har i den grad kendskab til personen Peter Kruse. Partiets politiske ordfører, Solbjørg Jakobsen, afholdt således grundlovsmøde 5. juni med Peter Kruse i det østjyske. Arrangør af grundlovsmødet var Liberal Alliance i Skanderborg-Odder-Samsø.
Liberal Alliance Østjyllands Storkreds reklamerede for grundlovsmødet 19. maj på sin profil på Facebook på denne måde:
Peter Kruse: "Uærlighed og løgn"
B.T.'s og Berlingskes IT-ekspert skrev følgende på sin private Facebook-profil mandag formiddag - i et opslag hvor han linkede til B.T.'s omtale af sms-notatet, hvor Kruse selv oprindeligt blev brugt som - uvildig - ekspert:
"Ok så kommer det - og som jeg har sagt siden skandalen tog sin begyndelse. Uærlighed og løgn. Er det det vi vil?"
Den - uvildige - IT-ekspert Peter Kruse fortsatte om både lokalpolitik og landspolitik:
"Først har rød blok sønder bombet økonomien i vores dejlige kommune over 8 år - og så på toppen af det, har vi en statsminister der direkte lyver og systematisk fjerner beviser for en åbenlys ulovlighed."
De to mediers IT-ekspert sluttede af med følgende salut:
"Hvad mere skal der til? Helt ærligt! Skal jeg virkelig hakke det ind i granit? Og ja jeg ved et og andet om cybersikkerhed."
Kommentarer
Hvis Vanopslagh tvivler på…
Hvis Vanopslagh tvivler på om han er " dygtig nok" som SM er det vel fordi han mener Mette Frederiksen er dygtig. Hvorfor skulle han ellers spørge?
BT og Berlingske står for…
BT og Berlingske står for underholdningen.
Regeringen kritiseres for at have slettet sms’er og dermed skjult beslutningsgrundlag.
Medierne fjerner citater uden at dokumentere, hvornår og hvorfor — og dermed skjuler dele af deres egen beslutningsproces.
God artikel fra Jan Kjærgaard
Prøv lige at tænke tanken…
Prøv lige at tænke tanken til ende. Han bliver statsminister.
og Birk Olesen bliver…
og Birk Olesen bliver Finansminister - ren horror tanke at gøre sig 😱
Henrik Dahl som…
Henrik Dahl som krigsminister. Så skal Putin's fjollede smil nok forsvinde.
og Birk Olesen bliver…
og Birk Olesen bliver Finansminister - ren horror tanke at gøre sig 😱
den største skandale omkring…
den største skandale omkring de nye oplysninger om Mettes sletning er da at oplysningerne kommer fra sukker daddys parti i Skanderborg magen til skandale skal man da lede længe efter må læserne få sandheden om de hemmelig eksperter som udtaler sig om sagen Bt og berlingske skulle skamme sig komme med halv kvægede viser for at skamme vores dygtige statsminister i burde få frataget støtten så i skal være glade for i ikke har Trumps tilstande i Danmark endnu
Nu har han så blot givet sin…
Nu har han så blot givet sin kommentar i form af “ekspert” omkring de udtalelser der mig bekendt er ansat hos FE. Det er ikke Peter Kruse der har fremsat de oprindelige påstande om at der var muligheder der ikke blev brugt.
Mere til Liberal Alliances…
Mere til Liberal Alliances verdensorden:
Danske rigmænd opkøber attraktive ejendomme og udlejer dem gennem AirBNB. Det er den perfekte penge hvidvaskningsmaskine. Lejligheder bliver udlejet til måske 10.000 kr. eller meget mere pr. uge i f.eks. det centrale København. Uden at der er nogen lejer tilstede. Boligen står tom. Ingen bøvl med utilfredse beboere, ingen bøvl med rengøring eller andet. AirBNB huslejen strømmer bare ind fra diverse aktiviteter med ulovlige penge.
Og ejendommenes regnskaber viser et særdeles solid og lukrativt afkast. Herved stiger salgsværdien betragteligt over for evt. investorer.
Så ikke alene giver denne her AirBNB aktivitet mulighed for at hvidvaske millioner af kroner. Den medfører også et betragteligt million beløb i fortjeneste ved et senere salg af ejendommen.
Det er da smart i en fart. Millioner og atter millioner i arbejdsfrie indtægter. Lige efter Liberal alliances samfundsmodel.
Vi andre må så knokle, uden nogen videre indtjening i sammenligning, for at skaffe værdien bag de arbejdsfrie indtægter.
PS. Ovenstående er en tænkt situation. Men absolut muligt.
Mere fra Liberal Alliances…
Mere fra Liberal Alliances verdensorden:
Det stigende fødevare priser kan jeg vældig godt lide. Da jeg har mere end penge nok. Og inflationen er udelukkende opfundet så mennesker som jeg, de velhavende og de rige, kan få mere end nok af kvalitets vare, mens Jer andre mindrebemidlede må nøjes med lort.
Sådan har detværet i f.eks. USA, Storbritannien, Tyskland og alle de andre liberale konkurrence samfund i årtier. Men nu er den ”trenden” altså også nået til Danmark.
Nå nu vil jeg have mig en højtbelagt udrydningstruet rejemad. Moms.
bon appétit
Tilføj kommentar