USA jagter Putins rigmænd

”Putin er nu mere isoleret fra verden end nogensinde før,” sagde USA’s præsident Joe Biden i vigtig tale til Kongressen
“For seks dage siden forsøgte Vladimir Putin at ryste selve fundamentet under den frie verden.”

Sådan indledte USA’s præsident, Joe Biden, sin såkaldte State of the Union-tale til Kongressen natten til onsdag dansk tid. Biden slog fast, at Ruslands præsident har forregnet sig, og at han kommer til at betale en høj pris:

“Putin er nu mere isoleret fra verden end nogensinde før,”  og: “Når historien over denne æra er skrevet, vil Putins krig mod Ukraine have gjort Rusland svagere og resten af verden stærkere.”

Går efter Putins rigmænd

Biden understregede, at USA nu går direkte efter at ramme "russiske oligarker og korrupte ledere, der har tjent milliarder på hans voldelige regime": 

“Vi slår os sammen med vores europæiske allierede for at finde og beslaglægge jeres yachter, jeres luksuslejligheder, jeres privatfly. Vi kommer efter jeres tiltuskede værdier,” advarede Joe Biden.

I stedet mødte han en mur af styrke, han aldrig havde forestillet sig. Han mødte det ukrainske folk

Joe Biden hylede det ukrainske folk:

“Han troede, han kunne trille ind i Ukraine, og verden ville vælte. I stedet mødte han en mur af styrke, han aldrig havde forestillet sig. Han mødte det ukrainske folk.”

Joe Biden forsikrede i sin tale, at USA er parat til at forsvare “hver eneste tomme” af NATO-landenes territorier.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Bravo 👍🇩🇰🇺🇦❤️

Annonce