Usympatiske skattelettelser til dem, der har mest

Markedskræfterne trækker i retning af større ulighed. Og VK er sammen med DF hovedarkitekterne på den omvendte Robin Hood-politik.
Borgerlige partier i Danmark og republikanerne i Amerika har dét til fælles, at de altid vil sænke skatten, fordi de tror det er populært hos deres vælgere og sponsorer, og fordi de har bildt sig selv ind, at samfundet bliver mere dynamisk, når især de rige får flere penge mellem hænderne.

Markedskræfterne presser uligeden opad
De seneste par årtier har markedskræfterne trukket i retning af større ulighed – også i Danmark: Toplønningerne i erhvervslivet og kapitalindkomsten er steget mest. Det ser ud som om, den organiserede skatteflugt fra rige selskaber og personer til skattely i udlandet er blevet sat meget mere i system. Det har endelig gjort ondt meget værre, at den danske skatteforvaltning er blevet massakreret af personalenedskæringer, og derfor har været ude af stand til i nævneværdigt omgang at finde svindlerne.

Uligheden er desuden blevet forstærket voldsomt af de seneste 15 års ændringer i skattereglerne, der i overvældende grad har været lettelser til dem, hvis indkomst var størst, og som både i kroner og procenter i forvejen steg mest.

Den mest velhavende ene procent af danskerne i gennemsnit har fået 95.000 kroner om året i indkomstskattelettelse, mens tallet for de fattigste ti procent er 900 kroner

Den meget læseværdige ny bog ’Økonomisk ulighed i Danmark’ – skrevet af en række af de mest fremtrædende økonomer, statistikere og samfundsforskere under Niels Plougs redaktion – dokumenterer, at den mest velhavende ene procent af danskerne i gennemsnit har fået 95.000 kroner om året i indkomstskattelettelse, mens tallet for de fattigste ti procent ufgør et gennemsnit på 900 kroner!

Da skattelettelserne delvis er blevet betalt med velfærdsforringelser og lavere regulering af overførselsindkomster, så har dem i bunden direkte tabt i levevilkår.

Den omvendte Robin Hood-politik
Venstre er sammen med De Konservative hovedarkitekterne på denne omvendte Robin Hood-politik. Men Dansk Folkeparti har trods sin påståede omsorg for den lille mand lagt stemmer til det hele. Og Thorning--regeringen bidrog desværre med skridt i samme retning i 2012 i forlig med V, K og DF.

Dansk Folkeparti har trods sin påståede omsorg for den lille mand lagt stemmer til det hele

Det største enkeltbidrag til større ulighed er imidlertid Lars Løkke-regeringens afskaffelse af den såkaldte mellemskat i 2010 efter aftale med Dansk Folkeparti. Det betød at skatten på al bruttoindkomst udover knap 400.000 kroner faldt med 5,5 procent. En direktør eller virksomhedsejer med 15 millioner i indkomst sparede alene på denne ene ændring 800.000 kroner om året.

V, K, DF og Liberal Alliance har senest besluttet at reducere arveafgiften for familieejede virksomheder fra 15 til 5 procent.  Det vil sikre, at arvingerne til nogle af de allerstørste formuer i Danmark ikke kommer til levere noget tilbage til samfundet af alle de lettelser, der gennem de sidste par årtier er sket i deres forældres indkomst-, formue- og virksomhedskat.

S: nej til skattelettelser i toppen og løfte om arveafgift
Heldigvis har den ny S-ledelse nu entydigt har sagt nej til ny skattelettelser i toppen – uanset hvordan de udformes og camoufleres. Der er også givet løfte om at genoprette arveafgiften for de store virksomhedsejere, når flertallet i Folketinget skifter.

 

Mogens Lykketoft, er tidligere socialdemokratisk partiformand, finansminister, skatteminister udenrigsminister og ligeledes tidligere formand for Folketinget. Idag Folketingsmedlem for Socialdemokratiet.

Mogens Lykketoft vil over de næste fire uger leverer en artikel-serie på Netavisen Pio, der spidder højrefløjens politik omkring topskattelettelser, ulighed og velfærd.  Dette er første indspark.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning

 

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer fra Facebook