Uventet blå støtte til fagbevægelsen og Socialdemokratiet
Uventet blå støtte til fagbevægelsen og Socialdemokratiet
Det økonomiske råderum kan finansiere et markant styrket dansk forsvar, mener den borgerlige-liberale tænketank CEPOS

Det økonomiske råderum kan finansiere et markant styrket dansk forsvar.
Sådan lyder budskabet fra en noget uventet kant, nemlig fra den borgerlige-liberale tænketank CEPOS.
Nye beregninger fra CEPOS, baseret på tal fra Finansministeriet, viser således, at der i 2040 vil være råd til både at øge Danmarks forsvarsudgifter til 3,7 procent fra de nuværende 2,4 procent - og øgede offentlige udgifter på grund af befolkningsudviklingen med færre unge men flere ældre:
“Der er ingen grund til at indføre en krigsskat, der vil gøre Danmark fattigere, som nogle har været ude og fremføre. Det er muligt at finde de penge, der skal til,” siger seniorøkonom hos CEPOS, Niklas Praefke, til Berlingske.
Sød musik
Det er sød musik i ørerne på formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen, der netop har ventileret, at regningen for en markant styrkelse af det danske forsvar ikke skal fedtes af på de danske lønmodtagere. Regningen kan, mener FH, rummes inden for det økonomiske råderum.
Læs også:“Man bliver ikke voksen af at tage et pænt jakkesæt på”
Og skulle der opstå et behov for øget finansiering, kan det ske ved at Danmark optager ny gæld.
Tidligere på året flirtede Morten Skov Christiansen med tanken om en krigsskat - på visse betingelser. Men den tanke er nu lagt død. Det skyldes først og fremmest, at den danske økonomi buldrer derudaf.
Mette F.: “Det bliver svært. Det bliver dyrt”
I den socialdemokratiske top har man foreløbigt skudt det vanskelige spørgsmål om finansiering til hjørne med henvisning til, at vi endnu ikke kender NATO's styrkemål. Og derfor kender vi pt. ikke den præcise størrelse på oprustningens omfang.
Statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte i forbindelse med et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn 31. januar, at det danske forsvarsbudget bliver "tættere på fem procent end på to procent":
Jeg kan lige så godt sige det, som det er: Det bliver svært. Det bliver dyrt
“Vi kommer til at forøge det danske forsvarsbudget. Jeg kan lige så godt sige det, som det er: Det bliver svært. Det bliver dyrt,” udtalte statsministeren.
Finansminister Nicolai Wammen (S) udtalte - i forbindelse med præsentationen af en accelerationsfond på 50 milliarder kroner, der skal speede det danske forsvar op på den helt korte bane, at den danske økonomi er bomstærk, og at der derfor er råd til at lempe på finanspolitikken:
“Danmark har opbygget en offentlig nettoformue, og niveauet for den offentlige gæld er blandt de laveste på tværs af EU-landene. Det stærke udgangspunkt for de offentlige finanser betyder, at der er plads til en lempelse af finanspolitikken inden for holdbare og ansvarlige rammer.”
Et samlet bud fra SVM-regeringen på, hvordan regeringen for et markant styrket dansk forsvar skal betales, ventes først til sommer.
FH: Bekymrende meldinger fra V og M
FH-formand Morten Skov Christiansen fornemmer trods de sparsomme udmeldinger fra S-toppen, at han og statsminister Mette Frederiksen ligger nogenlunde på samme linje.
Læs også:Forsvar eller pension? Vi kan begge dele
Morten Skov Christiansen er derimod bekymret over holdningen hos de to øvrige regeringspartier, Venstre og Moderaterne.
FH-formanden henviser blandt andet til, at både Venstre og Moderaterne har erklæret sig uenige med Frederiksen i, at der er behov for at bremse den automatiske stigning i pensionsalderen.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har blandt andet udtalt, at hvis han skulle vælge mellem en lempeligere stigningstakt i pensionsalderen og et markant øget dansk forsvar, så ville han til enhver tid vælge forsvaret.
Altså, vi kan i hvert fald ikke gøre begge dele
“Skal vi bruge overholdbarheden på at gå tidligere på pension eller på at øge vores forsvarsudgifter? Altså, vi kan i hvert fald ikke gøre begge dele”, lød det i november fra udenrigsminister, formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen.
CEPOS: Wammen kan ikke bar læne sig tilbage i sofaen
CEPOS’ beregninger viser, at der er et rådighedsbeløb på ni milliarder kroner i 2040.
Det er efter CEPOS-seniorøkonomens mening ikke mange penge til uforudsete udgifter.
CEPOS fraråder derfor finansminister Nicolai Wammen, at han bare læner sig tilbage i sofaen uden at røre en finger. Finansministeren bør, lyder anbefalingen, også se på, “hvordan man gør Danmark rigere”.
Kommentarer
Kommentar: Hvis man ved…
Kommentar:
Hvis man ved næste folketingsvalg ikke stemmer på de såkaldte "røde-partier" vil der overhovedet ikke være en debat om en ændring af den stigende folkepensionsalder, man vil komme til at arbejde fra vugge til grav med en såkaldt "blå-regering"..
Ikke nok med det, man vil se an afskaffelse af den såkaldte "Arnepension" samt yderligere forringelser på dagpengeperioden samt forringe dagpengesatsen - Samtidigt vil man afskaffe fradraget på Faglig kontingent, så alt i alt, en blå regering er ikke min kop te, skal jeg hilse og sige...
Gåd Påske !
Erling Drews, Hvis der skal…
Erling Drews, Hvis der skal være råd
til at ændre på den stigende
pensionsalder, så skal alle være med til at bibringe
den samfundsøkonomi, som modsvarer den udgift som
denne ændring koster, og vi har muligheden for at
foregribe denne stigende udgift.
Regeringen og folketinget kan vedtage, at den
procentdel af rentefradrags værdi nedsættes,
således at den værdi på ca. 33 % nedsættes årlig
med en en halv procent pr. år fra og med 2030.
Så mellem 2030 og 2040 nedsættes denne fradragsværdi
med 5 % fra de nuværende 33% til 28%.
Således rammes alle høj som lav, og man har selv
besluttet hvos store renteudgiften man har.
Har man lån/gæld på 5 Mio. så er det værdien af
dette låns renter, har man kun en lån/gæld på 100.000.
så har man kun renterne af dette lån/gæld.
Husk på, det er først med virkning fra 2045, at den
endnu ikke kendte ændring af tilbagetrækning alder
vil træde i kraft.
Tilføj kommentar