Ifølge Vanopslagh befinder vi os på nuværende tidspunkt midt i velfærdsstatens sidste fase – ”den terminale fase” kaldte han den.

Nu er det så en anden politiker fra den borgerlige lejr, der kalder til kamp for et opgør med et af velfærdssamfundets principper.

Ansvaret for at tage sig af de ældre og syge skal tilbage til familien og de pårørende, lyder budskabet fra Venstre-borgmester i Rudersdal Kommune, Jens Ive. Det skriver Berlingske.

V-borgmester: Det er ikke et hotel

Ifølge Jens Ive (V) skal de pårørende bære et større ansvar – vel at mærke et ansvar, som de ikke har i dag.

Han ved godt, at det er et kontroversielt synspunkt – især i et velfærdssamfund. Men nogen er nødt til at sige det, mener han. Så hvor går grænsen mellem familiens og det offentliges ansvar?

De pårørende skal gøres opmærksomme på, at det ikke er et hotel

”Ja, den diskussion kommer, både når det gælder hjemmehjælpen og på plejecentrene. Som nogle af vores centerledere siger, så skal de pårørende gøres opmærksomme på, at det ikke er noget hotel, deres ældre familiemedlem bor på. De bor i en lejlighed, og der tilbydes nogle ydelser. Men det at besøge sine pårørende, at hjælpe sin mor eller far, gå tur med dem og sørge for deres tøj og så videre – det er stadig et familieansvar. Det samme gælder i hjemmeplejen,” siger Jens Vive (V) til Berlingske.

Han erkender dog, at det ikke er alle, der har mulighed for at påtage sig det ansvar og nævner, at det eksempelvis er vanskeligt, hvis man bor i Singapore.

Det offentlige bliver en sovepude

På plejecentrene i Rudersdal Kommune oplever man ifølge Jens Ive (V), at familierne stempler ud, fordi det offentlige påtager sig opgaven.

Adspurgt om, hvorvidt man ligefrem kan udarbejde en kontrakt om fordelingen af ansvaret for pleje og omsorg mellem pårørende og medarbejdere, svarer han, at det kan man sagtens. Han sammenligner det med, ”når man skriver sit barn ind i skolen, hvor der også er nogle krav om, hvad skolen forventer.”

Selvom det kan opleves som en forringelse af velfærdssamfundet, mener borgmesteren fra den nordsjællandske kommune, at det er nødvendigt for at kunne løfte den store velfærdsopgave i fremtiden:

Langt hen ad vejen bliver vi nødt til det som velfærdssamfund

”Langt hen ad vejen bliver vi nødt til det som velfærdssamfund. Vi vil ikke i fremtiden have dygtige medarbejdere i et omfang, så vi kan bruge dem til det, som familie og borgere selv kan. Den serviceydelse tror jeg ikke, at vores samfund kan bære at skaffe medarbejdere til.”

Private aktører eller frivillige?

Tilbage i oktober var det som sagt Alex Vanopslagh (LA), der var på slagmarken med sin profeti om, at vi befinder os i ”den terminale fase”, og at velfærdssamfundet snart er fortid.

I den forbindelse argumenterede han for, at hvis man vil forbedre den service, som den offentlige sektor leverer, må man bryde det offentlige monopol på velfærdsservice og slippe private aktører løs.

”Man kan for eksempel forestille sig, at der om nogle år er en app for de ældre, hvor de kan vælge, om de vil have rengøring, samtaler eller andet. Og så kan de rate kvaliteten af det bagefter. En form for Uber-hjemmepleje,” sagde Vanopslagh.

En form for Uber-hjemmepleje

Jens Ive (V) har dog fokus et lidt andet sted. Han ser et stort potentiale i at aktivere de frivillige i lokalområdet. De frivillige kan f.eks. bidrage med opringning til de ældre om morgenen, for at høre hvordan det går, gåture med de ældre eller tage rundt og læse højt for dem.

Til spørgsmålet om, hvorvidt borgere, der har betalt skat igennem hele deres liv, ikke har krav på, at det offentlige tager sig af dem i alderdommen, lyder svaret fra Rudersdals borgmester:

”Det er der ganske givet nogen, der vil sige. Men vi skal også være realistiske. Hvad kan vi klare i vores samfund? Det er en diskussion om ressourcer, men også om, hvad vi skal bruge hinanden til.”