V-borgmestre kræver svar fra Støjberg og Lynetteholm lukker lystbådeklubber inde

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Jyske Venstre-borgmestre lægger nu massivt pres på Inger Støjberg: De ønsker klar besked fra den nu tidligere næstformand i Venstre. Fortsætter hun som medlem af Venstre - eller ikke. Svar udbedes i en fart, lyder det fra borgmestrene.

Minkaftalen fra mandag aften betyder også, at den timeout, der har været for dagpengeperioden gældende frem til udgangen af februar, forlænges endu en måned frem til udgangen af marts.

Anlæggelse af den nye store bydel i Københavns Havn, Lynetteholm, betyder, at to lystbådeklubber reelt lukkes inde de næste 30 år, med mindre By og Havn anlægger et par tunneler i forbindelse med anlæggelse af en jord-transportvej ud for ind- og udsejlingerne til de to bådeklubber. Bådeklubben Lynetten har lagt et konkret forslag på bordet, som anlægsselskabet By og Havn nu tygger på.

Dermed velkommen til dagens Aktuelt.

 

Jyske V-borgmestre lægger pres på Støjberg: Kom nu med en melding

En række jyske V-borgmestre stiller sig nu bag Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen med en klar opfordring til Inger Støjberg: Meld ud, om du bliver i Venstre eller forlader partiet.

“Hun skylder det. Hun er med i et fællesskab – så må hun gøre op, om hun vil arbejde for det fællesskab. Jeg er enig med formanden i, at det ikke går, at hun sætter sig selv over partiet,” siger V-borgmester i Vejen Kommune, Egon Fæhr, til DR.

“Det er vigtigt, at den sag bliver lukket nu, og jeg synes, hun skylder det. Jeg håber, hun beslutter sig for at blive,” siger Hans Østergaard, borgmester i Ringkøbing-Skjern.

“Jeg er fuldstændig enig med vores formand. Det gavner ingen, at der ikke er en afklaring. Og den kan hun kun selv komme frem til. Inger bruger jo spørgsmålet om sin fremtid i Venstre til at fremhæve sig selv,” lyder det fra Ib kristensen, Venstre-borgmester i Billund.

V-borgmester i Kolding, Jørn Pedersen er helt på linje:

“Hun skylder svar på det nu. En ny hverdag venter nu. Nu skal vi se fremad. Og så må hun afklare, om hun er med eller ej.”

Han føjer til, at Støjberg må komme med sin melding en af de allernærmeste dage.

Læs mere her.

 

Mink-aftale forlænger dagpenge-timeout til 31. marts   

Det såkaldte dagpengeur forbliver på pause i yderligere en måned som følge af den aftale om erstatning til minkavlere, der er blevet indgået mandag aften.

Det fremgår af aftaleteksten, skriver Ritzau ifølge Lollands-Falsters Folketidende.

Under coronakrisen har et flertal i Folketinget flere gange sat dagpengeuret på pause ved at aftale, at bestemte måneder ikke tæller med i dagpengemodtagernes tid på dagpenge.

Den seneste aftale betød, at dagpengeuret er sat på pause til 28. februar.

Men i mandagens aftale om erstatning til minkavlere er også inkluderet en forlængelse af den periode til 31. marts.

“Dagpengeforbruget vil dermed samlet set være suspenderet i perioden fra 1. januar 2021 til og med 31. marts 2021. Perioden medtælles ikke i den lediges dagpengeanciennitet,” står der i aftalen.

Den seneste suspension blev aftalt tilbage i december, da hjælpepakkerne blev genåbnet.

Her blev suspensionen indført indtil 28. februar parallelt med en række andre hjælpepakker.

I foråret og sommeren var dagpengeuret suspenderet fra 1. marts til 31. august.

Læs mere her.

 

Lystbådeklubber risikerer at blive lukket inde 

To lystbådeforeninger, Lynetten med omkring 740 lystbåde, og Københavns Motorbådsklub, KMK, med omkring 110 lystbåde, risikerer nu at blive lukket inde de næste 30 år på grund af anlæggelse af den nye store bydel i København, Lynetteholm.

Et helt ny vej skal anlægges i forbindelse med anlæggelsen af Lynetteholm. Vejen vil afskære de to lystbådehavne fra at sejle ud og ind af deres havne og ud i Øresund i en stor del af dagens timer.

Planen er at anlægge en ny to kilometer lang vej fra den sydlige del af Prøvestenen - Benzinøen i folkemunde - over Kraftværkshalvøen og indløbet til Margretheholm Havn til det sydøstlige hjørne af Refshaleøen, hvor opfyldningen af Lynetteholm begynder.

På den nye vej vil 720 lastbiler dagligt skulle passere ind- og udsejlingen af Margretheholm Havn og havnen ved Kraftværksvej, hvor KMK’s lystbåde holder til. De mange lastbiler skal dagligt de næste 30 år transportere jord til anlæggelse af den nye halvø, Lynetteholm.

By og Havn, der står for projektet, har foreslået, at der anlægges en klapbro henover vejen ud for havneudmundingen ved Margretholm Havn. I tidsrummet 7-16 skal broen på hverdage holdes åben for lastbiler, og dermed vil havnens mange sejlskibe med mast ikke kunne komme hverken ind eller ud. 520 af Lynettens fartøjer er for høje til at kunne sejle ind under den planlagte klapbro.

By og Havn har foreslået en bro uden klap ud for ind- og udsejlingen ud for lystbådeklubben KMK. Det vil betyde, at nogle af KMK’s større fartøjer helt udelukkes fra at kunne forlade havnen overhovedet. De næste 30 år.

Men nu har lystbådeklubben Lynetten fremlagt et forslag, som måske kan løse problemet.

Klubben foreslår, at man ud for lystbådehavnen lader lastbilerne på den nye jordtransport-vej køre ned under vandet i en tunnel.

En tunnelsløsning vil give Lynettens 740 lystbåde samme frie adgang til Øresund, som man har i dag. En tunnelløsning ud for KMK’s havn vil tilsvarende kunne sikre KMK’s 110 lystbåde fri adgang til Øresund alle døgnets timer.

Hans Vasehus, der er havnebygmester og anlægschef i By og Havn, ser velvilligt på forslaget fra lystbådeklubben Lynetten.

“Da vi fik papirerne (Fra Lynetten, red.), så tænkte vi egentlig, at det var en glimrende løsning,” siger Hans Vasehus til TV 2 Lorry.

“Akvædukten (Tunnelløsningen,red.) er så reelt i spil, at vi har sendt det til vores rådgivere, så det er noget, vi tager ganske alvorligt det her. Det vil blive vurderet, og så må vi tage stilling til hvordan bygbarhed, økonomi og alt andet ellers ser ud, når Cowi har kigget på det. Men det er et godt forslag, og det er et fint indspil at komme med,” siger Hans Vasehus.

Læs mere her.

 

EU vil hjælpe platformsarbejdere: Væk med rigide regler mod lokumsaftaler

Forbud mod lokumsaftaler blandt tandlæger skal ikke forhindre Wolt-bude, Uber-chauffører, håndværkere og andre platformsarbejdere i at få ordentlige vilkår.

Derfor vil EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, fjerne noget af den lovgivning, som skal forhindre ulovlige karteller.

Det skal således stadig være ulovligt for frisører, kørelærere, ejendomsmæglere og alle mulige andre at aftale en fast pris på deres ydelser. Men samtidig skal det være muligt for de såkaldt solo-selvstændige at indgå kollektive aftaler. Og det vil komme mange, som arbejder hos de såkaldte platformsvirksomheder, til gode.

Kommissionens udspil kommer iet såkaldt Inception Impact Assesment, som Margrethe Vestagers generaldirektorat for konkurrence er kommet med. Det er et notat, hvor Kommissionen skitserer, hvordan en kommende lovgivning kan komme til at se ud.

Det skriver Fagbladet 3F.

Det socialdemokratiske medlem af EU-Parlamentet Marianne Vind er stor tilhænger af, at der bliver ændret på konkurrencereglerne.

“ Det er jo helt hen i vejret, at solo-selvstændige kommer i den kategori. Det har aldrig været meningen, at regler om, at liberale erhverv ikke må aftale priser, betyder, at dem, som for eksempel gør rent, ikke må aftale mindstepriser. Derfor er det godt med en undtagelse fra konkurrencereglerne,” siger Marianne Vind til Fagbladet 3F.

I Danmark har der været flere eksempler på, at personer, som arbejder i en platformsvirksomhed, kommer i klemme, fordi de ikke har samme rettigheder som almindelige lønmodtagere. Detgælder for eksempel Wolt-cykelbudene.

Læs mere her.

 

Arbejdsgiverne opretter flere praktikpladser

Antallet af indgåede praktikforløb i november 2020 er steget fra 3.259 aftaler til 3.543 - svarende til 9 procent sammenlignet med samme måned året før. Frasorterer man SOSU-uddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse er tallet 14 procent.

Det skriver netmediet A4 Arbejdsliv.

"Det stemmer overens med, hvad vi kunne forvente. Det er meget glædeligt, for det er enormt svært at spå om, hvad der virker. Der må man bare sige, at vores indsats har virket," siger Nanna Højlund, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, til A4 Arbejdsliv.

Ifølge hende skal forklaringen findes i en række aftaler indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter i maj. Aftaler, der virker som en indsprøjtning til erhvervsuddannelserne, fordi virksomhederne har fået et større incitament til at tage lærlinge ind.

Ifølge Jannik Bay, der er uddannelses- og integrationschef ved Dansk Arbejdsgiverforening, tyder noget på, at virksomhederne tager ansvaret på sig:

"På trods af, at mange virksomheder har det økonomisk meget svært lige nu, og at det er svært for mange af dem at prioritere elever, så er der alligevel mange virksomheder, der vægter lærlingeindsatsen højt og tænker langsigtet," siger han til A4 Arbejdsliv.

I november 2020 trådte en anden trepartsaftale i kraft. Fra 2021 afsættes 500 millioner kroner årligt til at sikre flere faglærte og få frafaldet på erhvervsuddannelserne mindsket.

Den aftale har Jannik Bay store forventninger til, fordi aftalen skal afhjælpe et presserende problem.

"Jeg håber, at aftalen giver anledning til, at flere unge vælger den her vej. Men også at flere virksomheder og skoler møder hinanden ude i marken. Der er stadig for mange virksomheder, der ikke kan finde elever og omvendt," siger han.

Nanna Højlund deler forventningen, fordi aftalen er uden udløbsdato:

"Vi behøver ikke tænke det ind i en begrænset periode, men kan arbejde fremad, fordi det er en slags evighedsaftale. Det er vigtigt, fordi vi generelt er meget optagede af nu og her, hvor det faktisk er vigtigt at hæve blikket og se fremad," siger hun.

Fremgangen i antallet af praktikpladser glæder også børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

placeholder

 

Læs mere her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce