V løber fra løfte: 11.000 børn under fattigdomsgrænsen

Trods valgløfter om det modsatte står tusindvis af børn til at ryge under fattigdomsgrænsen som konsekvens af det kontanthjælpsloft, som Venstre og Dansk Folkeparti har indført. Især familier med enlige forsørgere rammes hårdt.
Sidste år lovede Venstre, at indførelsen af et loft over kontanthjælp ikke ville betyde flere fattige børn: ”Lars Løkke har sat to streger under, at vi ikke kommer til at føre en politik, der bringer børn under regeringens fattigdomsgrænse”, sagde finansordfører Peter Christensen dengang til Ritzau.

Det valgløfte ser nu ud til at lide en krank skæbne: Ifølge AE-Rådet står 11.000 flere børn til at ryge under fattigdomsgrænsen, når loftet træder i kraft. Det er konsekvensen af det netop indførte loft over kontanthjælpen og andre offentlige ydelser, som er vedtaget af regeringen, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance.

Dermed kan flere børn se frem til vokse op i et hjem, hvor der skal spares på udgifter til ikke kun fritidsaktiviteter og børnefødselsdage, men også udgifter til tandlægebesøg, medicin og endog tøj. Derudover vil godt 4.000 voksne komme under fattigdomsgrænsen, så i alt 16.400 personer skubbes ned under grænsen.

Enlige forsørgere bliver hårdt ramt
Det er først og fremmest enlige forsørgere med børn, der bliver ramt af loftet. Ud af de godt 16.000 personer bor omkring de 14.000 i en familie, der består af en enlig forsørger med børn. Som også tidligere har fortalt her på Netavisen Pio, så er det især enlige forsørgere som bliver hårdt ramt af kontanthjælpsloftet.

Tidligere har tal fra Beskæftigelsesministeriet vist, at en enlig med to børn mister eksempelvis knap 24.000 kroner om året. Dermed rammer det nye kontanthjælpsloft også hårdere end det kontanthjælpsloft, der var i kraft fra 2002 til 2011. Det ’gamle’ kontanthjælpsloft indeholdt blandt andet en maksgrænse for, hvor meget en familie kunne miste som konsekvens af loftet.

AE-Rådet har taget udgangspunkt i den fattigdomsgrænse, som i 2013 blev fastlagt af den tidligere SFR-regering, men afskaffet af Venstreregeringen sidste. Ifølge grænsen er man fattig, hvis man i et givent år har en indkomst, der er lavere end halvdelen af medianindkomsten (den ’midterste’ indkomst i samfundet), og ikke ejer formue for mindst 100.000 kroner (studerende fraregnet).

Grænsen er desuden tilpasset, så den tager højde for, at der er færre udgifter forbundet med at bo flere sammen. Selvom personerne falder under fattigdomsgrænsen, er der ikke nødvendigvis ’fattige’, da man her ifølge den tidligere definition skal have levet under fattigdomsgrænsen i mindst tre på hinanden følgende år.

Flest med dansk baggrund rammes
Det har i løbet af debatten om kontanthjælpsloftet ligget som en underlæggende præmis, at det først og fremmest vil være indvandrere, der bliver ramt af loftet. Eksempelvis fremhævede Dansk Folkepartis ordfører Marlene Harpsøe under Folketingets behandling af kontanthjælpsloftet, at 84 procent af ægtepar på kontanthjælp har anden etnisk baggrund end dansk. Det skulle kontanthjælpsloftet lave om på, mente Harpsøe.

Men også den myte bliver nu skudt ned. Ud af de 16.400 personer har 9.300, altså knap 60 procent, nemlig dansk baggrund. Omkring 4.000 er indvandrere, mens 3.000 er efterkommere af indvandrere.

Endelig viser analysen også, at langt de fleste bor i en almen bolig, mens en mindre del bor i anden udlejning. Det er altså ikke fordi de kaster om sig med penge til husleje, at de økonomiske rammer er trange. AE-Rådet understreger, at deres tal bygger på modelberegninger, og derfor er behæftet med usikkerhed.


Kommentarer fra Facebook