V og DF har før hævet skatten for faglige fonde

Trods løfter om et skattestop åbner skatteminister Karsten Lauritzen nu op for endnu engang at stramme skatteskruen om fagbevægelsens fonde. I 2010 kostede en lignende øvelse fagbevægelsens medlemmer 160 millioner kroner.
Skatteminister Karsten Lauritzen meldte på et samråd i freddags ud, at han er parat til at hæve skatten for fagbevægelsens fonde. Det skyldes, at Lauritzen efter kritik har droppet regeringens oprindelige plan om at afskaffe den såkaldte transparensregel for fonde. Dermed mangler regeringen 50 millioner kroner i forhold til det oprindelige forslag, som skal finansiere den nedsættelse af arvebeskatningen, der er aftalt i finansloven.

De penge vil Lauritzen nu forsøge at hente ved at afskaffe konsolideringsfradraget for bredere kreds af fonde end oprindeligt aftalt. Herunder også faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer. Foreløbige har partierne bag finansloven aftalte at afskaffe konsolideringsfradraget for fondes uddeling af penge til almennyttige formål, hvilket svarer til en skattestigning på 150 millioner kroner næste år.

Regeringens ønske om at hæve skatten for fonde har vakt stor opsigt, fordi det går stik imod regeringsgrundlaget, hvor det hedder, at ”Regeringens skatte- og byrdestop indebærer, at regeringen ikke vil hæve nogen skat eller afgift i denne valgperiode”.

VK-regeringen og DF hævede skatten med 160 millioner kroner
Konsolideringsfradraget giver fonde mulighed for at fratrække en række beløb, inden der betales skat. Den præcise udformning af fradraget varierer fra fondstype til fondstype.

Fagforbundenes strejkefonde er omfattet af fondsloven, og deres skattepligtige indkomst, eksempelvis renter af den opsparede formue, beskattes derfor med 25 procent. Strejkefondene har dog samtidig et såkaldt konsolideringsfradrag, som kan fratrækkes fra den skattepligtige indkomst, inden der betales skat. Konsolideringsfradraget beregnes som en procentsats af strejkefondenes samlede formue.

I forbindelse med skattereformen fra 2009 valgte VK-regeringen ganske enkelt at sætte konsolideringsfradraget til 0 procent i 2010. Oppositionen råbte op, men VK-regeringen og Dansk Folkeparti stod fast. Den øvelse har kostet fagbevægelsen omkring 160 millioner kroner om året. Først i 2014 blev konsolideringsfradraget genindført, dog på et lavere niveau end før 2010.

DF støtter indgreb mod ”kornfede pengetanke”
Heller ikke denne gang tyder meget på, at fagbevægelsen skal forvente, at der er hjælp at hente hos Dansk Folkeparti. Alex Ahrentsen udtalte i forbindelse med samrådet, at Dansk Folkeparti er parate til at ”kigge på fagforeningernes kornfede, bugnende pengetanke”. Ikke just en melding, der med historien i erindring, bør berolige fagbevægelsen.

Socialdemokraterne har derimod skarpt kritiseret forslaget. Skatteordfører Jesper Petersen siger til Altinget.dk, at ”Det er fuldstændig urimeligt, at regeringen vil gå efter lønmodtagernes opsparing, fordi de mangler penge til deres skattelettelser”.

Højere skat på de faglige fonde vil også have en direkte betydning for fagbevægelsens muligheder for at lave faglige konflikt. Der vil altså være tale om en øvelse, der ikke kun påvirker skatteniveauet, men også forholdene på det danske arbejdsmarked.


Kommentarer fra Facebook