V-profil peger på Støjberg, nyt job til vraget LA-leder og dårligt nyt om skat

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang.
Liberal Alliances leder Anders Samuelsen måtte gå af som formand, efter at han ikke kom Folketinget, men nu har han fået nyt job. Han er blevet konsulent og har blandt andet rigmanden Lars Seier som kunde.

Genoprejsning af skat har desværre meget længere udsigt, end den daværende regerings skatteminister Karsten Lauritzen (V) lod befolkningen forstå, mener hans afløser på posten Morten Bødskov (S).

Og samme Karsten Lauritzen peger nu på Inger Støjberg (V) som den rette næstformand for Venstre.

Sådan lyder et par af historierne i dette nyhedsoverblik fra Netavisen Pio.
 

Bødskov: Genopretningen af skat vil tage mindst 10 år 

Vi lægger ud på forsiden af Berlingske, hvor skatteminister Morten Bødskov (S) udskyder datoen for, hvornår man kan forvente, at Skat fungerer optimalt igen.

"For at være helt ærlig er det min vurdering, at det kommer til at tage mindst ti år at genoprette," siger Morten Bødskov til avisen.

Dermed lægger han fire år til den 2025-horisont, som den tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) arbejdede med.

Udtalelsen fra Bødskov kommer i kølvandet på en anden Berlingske-historie om, at skattevæsenet mangler tre milliarder kroner frem mod 2023.

Læs mere om den nedslående besked lige her.

 

Karsten Lauritzen peger på Støjberg som næstformand

Jakob Ellemann-Jensen som formand og Inger Støjberg som næstformand.

Det er ifølge tidligere skatteminister Karsten Lauritzen den ideelle opstilling i front for det Venstre, der skal rejse sig, efter at Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen lørdag trak sig fra deres poster.

“Partiformand synes jeg Jakob Ellemann-Jensen skal være og næstformand Inger Støjberg. Det tror jeg er bedst for partiet,” lyder det fra den tidligere skatteminister.

placeholder

Dermed slår han samtidig fast, at han ikke selv er kandidat til posten som næstformand. Lauritzen er ellers en af de politikere, der er blevet nævnt som en mulighed som næstformand.

Læs mere i DR’s artikel, der ikke ligger bag en betalingsmur.

 

Regeringens penge til fattig børn bliver kaldt løftebrud

Regeringens aftale om midlertidigt tilskud til de fattigste børnefamilier, møder skarp kritik fra oppositionen.

Socialdemokratiet, SF, Radikale og Enhedslisten vil afsætte 250 millioner kroner om året til børnefamilier på integrationsydelse og til børnefamilier ramt af kontanthjælpsloftet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) lovede under valgkampen kun minimale justeringer i udlændingepolitikken, men formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulsesen Dahl mener ikke, at det her går ind under den bagatelgrænse:

“Jeg synes, det er en rigtig elendig aftale. Det går stik imod, hvad Socialdemokratiet sagde op til valget i juni. Man skal huske på, at det her er et markant løft af integrationsydelsen, altså ydelsen til folk med indvandrerbaggrund, som hovedsageligt får gavn af det her,” siger DF-formanden til DR.

Også Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, er kritisk. Læs hans reaktion lige her.

placeholder
 

Meld og feld: EU-svindeljægere sender konklusion til DF’er

En opsummering af sagen om Meld og Feld er sendt til de involverede, oplyser efterforsker i Olaf.

EU's antisvindelkontor, Olaf, har nået en foreløbig konklusion efter at have efterforsket en sag, der tog udgangspunkt i formodet svindel med EU-midler i den bevægelsen Meld og fonden Feld, som Dansk Folkeparti fik penge fra.

“Sagen om Meld og Feld er meget tæt på at være afsluttet. Vi har opsummeret vores konklusioner og sendt dem til de involverede personer,” siger efterforskningsleder Dominik Schnichels på et pressemøde hos Olaf.

Læs mere om sagen, der ikke nødvendigvis er afsluttet, lige her.

 

Jobnyt: Samuelsen skal rådgive rigmand 

Den tidligere leder af Liberal Alliance Anders Samuelsen blev smidt på porten af vælgerne ved seneste folketingsvalg.

Han har siden lagt politik bag sig og er i stedet gået solo som selvstændig konsulent. Det skriver TV 2.

Samuelsen arbejder blandt andet for rigmanden Lars Seiers selskab Concordium.

“Jeg har altid været vildt fascineret af iværksættere og dem, der prøver at bygge noget op, så det er jeg i det små begyndt at gøre selv,” lyder hans beskrivelse af det nye job.

Læs mere om jobbet her.
 

Forhandlinger om klimalov skudt i gang

Tirsdag har regeringen indbudt de første partier til klimaforhandlinger.

Først er regeringens tætteste venner – partierne, der var med til at lave forståelsespapiret – tirsdag klokken 13.30 var inviteret til Amager Strandpark Naturcenter med udsigt til bynære vindmøller for at byde ind med deres ideer.

Onsdag tropper Konservative og Alternativet op hos klimaminister Dan Jørgensen (S).

Ifølge Altinget analyse viser fremgangsmåden, at regeringen går ydmygt til opgaven ved at lytte til de andre partier, og det varsler et kursskifte i klimapolitikken.

Læs hele analysen her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce